Oplevelserne fra 1999 var ikke til at ryste af sig, så to år efter besluttede Anne-Marie og jeg at bruge sommerferien på at tage til Australien igen for at besøge østkysten nord for Sydney. I juli 2001 foregik det i en autocamper, mens det i november 2004 foregik i en alm. bil kombineret med et telt og campingudstyr lånt af Andrew og Liz.

Vi startede i Blue Mountains lidt syd for Sydney, hvis natur er fantastisk og langt fra, hvad de fleste forbinder med Australien – et fantastisk sted, som er lidt overset, så her er heller ikke mange turister –

Turen fra Sydney til Daintree i det tropiske bælte nord for Cairns – og tilbage igen for at undgå den dyre envejsleje – var på 7.000 kilometer. Langt, naturligvis, men ikke for langt, for oplevelserne var utallige undervejs.

Landskaberne og dyrelivet – specielt fuglene – på østkysten er fantastiske, og i modsætning til den øde vestkyst (se næste afsnit) er der byer og en vis befolkningstæthed, så både kultur og natur er repræsenteret. Undervejs mod Cairns havde vi lånt familiens sommerhus i Yamba, der ligger helt vidunderligt direkte ud til Stillehavet –

Fra terrassen er der en enestående udsigt ud over Stillehavet, og ind imellem kunne vi langt ude se imponerende “blås” fra enorme hvaler på deres årlige migrationsvandring –

– og på stranden har Anne-Marie rimelig god plads til sin morgendukkert –

– og derefter “en time til halvanden på ryggen” (for nu at citere Hausgaard…)!

Australien er “beriget” med en imponerende mængde insekter og edderkopper, og en eftermiddag kunne vi på husets terrasse følge en kamp mellem en stor hveps og en endnu større edderkop. Hvepsen angreb edderkoppen, paralyserede den med et par stik og anbragte derefter dens larver på edderkoppens krop, der nogle måneder vil fungere som spisekammer for hvepselarverne, indtil de udklækkes –

I det hele taget er dyrelivet noget af det mest spændende ved Australien. Ikke alt, men en del af ‘krybet’ er dødsensfarligt, og er man i tvivl, når man møder en edderkop, en slange eller et stort firben er det klogt at gå ud fra, at det sikkert er giftigt. “Better safe than sorry”, siger australierne men tilføjer, at som en brugbar tommelfingerregel kan man gå ud fra, at edderkopper, der lever højt og laver spin, som hovedregel er uskadelige, mens edderkopper, der lever på jorden er (dødsens)farlige.

selv sandormene er noget for sig selv – her fotograferet på stranden ved Yamba –

Turen op langs Australiens østkyst er fyldt med storslåede udsigter. På billedet nedenfor skuer AM ud over Byron Bay, opkaldt efter John Byron, der som navigatør på skibet Endeavour med skipper James Cook fandt en sikker ankerplads her i 1770 under den først kendte europæiske kontakt med den australske østkyst –

Ved et tilfælde (vi var der i november – langt uden for turistsæsonen) fik vi mulighed for at besøge den lille ø Lady Elliot og fløj derud i en lille – meget lille – flyvemaskine, hvor en søvnig pilot i korte bukser bad os vække ham, når en “summer” gik i gang…!

Lady Elliot er berømt, fordi det er her, der store havskildpadder går i land og lægger deres æg i strandsandet, og vi var så utroligt heldige at være der præcis den nat, hvor det skete og oplevede det på allernærmeste hold –

Videre oppe af østkysten kom vi til fantastisk smukke og øde Warrimbungle nationalpark –

Nationalparken er enorm, og vi var helt alene på pladsen, hvor vi boede i vores lille telt –

– kun omgivet af den store natur og et utal af Australiens ikoniske dyr ganske tæt på. Det var som at bo i en zoologisk have – med alle burene åbne…!

Ikke kun dyrene, men også temperaturerne var australske her midt i november, hvor det er forår på de kanter, så det var rygende varmt at gå i bjergene, og masser af vand var naturligvis et must – her er Anne-Marie på udkig efter de absolut sidste dråber –

I Cairns besøgte vi  Great Barriere Reef ombord på en gammel perlefisker-båd –

Undervejs fik jeg tilbud om en dykkertur med flaske ned på bunden af revet. Det havde jeg aldrig prøvet før, men 10 min’s instruktion af denne prægtige fyr gav det mest basale (hvor svært kan det være…!) –

 

 

 

 

 

 

 

AM hævdede bagefter, at hun havde været nervøs over, om jeg dukkede op igen – men det var vist bare noget, hun sagde…!

Videre mod nord krydsede vi Daintree river på vej mod Cape Tribulation – derefter er det jungle og Crocodile Dundee land –

Det er fredfyldt, ensomt og utroligt idyllisk –

Men man skal ikke tage fejl (det er der hvert år nogle der gør, og det dør de af…!) –

Det er ikke tomme advarsler – ham her var få meter fra os under en sejltur –

På Cape Tribulation vendte vi camperen og kørte tilbage mod Sydney – 3.000 km. mod syd! Vi var det år blevet en smule trætte af telt-livet, og i byen Katoomba noget nord for Sydney lod vi os friste af et godt tilbud på det elegante Carrington hotel og tog et par overnatninger der –

– og det liv vænnede vi os mærkværdigt nok hurtigt til –

– her har jeg for eksempel lige spurgt Anne-Marie om, hvad vi gør med opvasken –

I Sydney blev vi atter en gang inviteret til at deltage i en kapsejlads i The Royal Australian Yacht Club  –

Udsigten er enestående, vejret var balsamisk, besætningen serverede hvidvin og små canapeer (!!), og stemningen var pragtfuldt afslappet – en kapsejlads så langt som man kan komme fra vores i Limfjorden med masser af vind og regnbyger.  Forskellen blev understreget efter sejladsen, hvor udfordringen i sejlklubbens restaurant bestod i at vælge, hvordan bøffen skulle være, og om rødvinen skulle være Shiraz eller Cabernet Sauvignon…!