Adelaide
Endelig har jeg fundet noget “tykt” internet, så nu er der ikke kun tekst men også en masse billeder her på bloggen – både i dette afsnit og i de forrige.
Efter en tur rundt i vin-Australien var der kun en smuttur til Adeleide, hovedstaden i Sydaustralien. Et besøg hos Britz gav rene lagener og håndklæder, og derefter kørte vi til den nærliggende Big4-caravanpark, der ligger i udkanten af byen helt ud til havet. En smuk udsigt over havet og pragtfuld forårsvejr – det kan næsten ikke blive bedre. AM’s reaktion ved synet af havet var ikke til at tage fejl af –
Camping-kæden Big4’s pladser er helt i top – fine toiletter, fri wifi-fi, gratis gas-grills og fuldt udstyrede køkkener, der er til fri afbenyttelse.
Vi spadserede (altså i træningstempo, naturligvis – AM trænger…!) ind til bydelen Glenelg, der ligger smukt ud til havet og bl.a. har en lystbådehavn – fyldt med motorbåde. Det Tasmanske hav er simpelthen for hårdt til almindelige sejlbåde. På stien ind til Glenelg var der masser af dejlige blomster (den lilla kaldte vi for Australsk alperose, men det er muligvis ikke 100% korrekt…!) –
– Det er altid spændende at gå i den australske natur, og på stien til Glenelg mødte vi ud over de smukke blomster også denne lille fætter, ca. 35 cm lang –
Glenelg er charmerende og fashionabel – tør slet ikke tænke på huspriserne –
Vejen tilbage blev lidt for lang, fordi vi gik forkert – chefnavigatøren havde et sjældent blackout – så vi havde gået 16 km., da vi endelig var tilbage ved bilen.
Selve Adeleide er en charmerende og meget “stylish” by med fine gågader, nogle enkelte gamle huse og i det hele taget en dejlig stemning.
Selv de allestedsværende “gråspurve” er flottere her end de fleste andre steder –
The Central Market” er absolut et besøg værd med alle dens små boder og cafeer –
– og løjerlige personer –
Vi spiste fortrinlig malaysisk mad for ganske få penge og fik 1000 smil med fra de to hårdt arbejdende kvinder, der stod for cafeen.
I Australien er det helt almindeligt med gratis adgang til de store nationale museer, og vi besøgte et par af dem – det historiske museum og kunstmuseet. På det historiske museum fik vi et fremragende indblik i aboriginernes kultur og forstod lidt mere af, hvorfor det er så svært at integrere dem i det moderne samfund. Indtil for 20-30 år siden levede mange af dem under livsvilkår, der på afgørende punkter minder om livsvilkårene i vores stenalder…! Stenøkser, jagt med spyd, kølle og boomrang m.m. Vi så på museet nogle fantastiske film fra deres liv helt frem til 1960’erne. Ude på gaden efter besøget stødte vi tilfældigvis på en bekræftelse af, hvor dårligt det er gået med at integrere dem –
Dagens STORE chok
På vej ind på campingpladsen kom en kvinde løbende fra receptionen, stoppede os og spurgte: “Are you the Trumps….!” Jeg var tæt på at køre af vejen, men fik dog besindet mig og svarede, at vi helt, helt, helt bestemt ikke var “The Trumps” og at vi i øvrigt ikke kunne lide ham. Den venlige dame undskyldte mange gange og forklarede så, at der var kommet en pakke til familien Tromp og at hun havde troet, at det var os…! Så kunne vi grine af det i fællesskab, og hun erklærede sig på alle måder enig i synet på den rigtige Trump, altså den forkerte Tromp.
Cangoroo Island
Vi havde lagt planer om at besøge Kangoroo Island, fordi den efter sigende skulle have et fantastisk dyreliv, men næsten alle veje derovre er grusveje, og dem må vi ikke køre på i vores lejede camper, og da færgebilletten desuden var urimelig dyr, var beslutningen nem: Øen blev droppet.
Til næste afsnit: Adelaide til Melbourne
Tilbage til: Indledningen