Singapore (8-10. oktober & 27. november)

8/10: En laaang dag i Ålborg

Alt var pakket, klar og parat, da Visti og Mariannes Limousine-service  hentede os kl. 7:30 og bragte os til Ålborg lufthavn, og dermed var vi klar til at indlede den lange rejse. Først med SAS til Kbh og derefter med Singapore Airline til Singapore. Desværre viste det sig, at SAS hverken var klar, parat eller serviceminded, så det blev en lang og besværlig dag i Ålborg lufthavn. SAS-flyet til Kbh kl. 10:30 blev aflyst uden nærmere grund, men vi fik at vide, at SAS ville ombooke os i løbe af en halv time og at vi ville få en SMS med en ny flyplan. Derefter skete der intet – INTET – i timevis trods adskillige rykkere ved serviceskranken i Ålborg. Da vi mistede tålmodigheden, ringede jeg til SAS, der sagde, at de absolut ikke var i gang med noget som helst, for aben lå hos Singapore Airline. NEJ, sagde de i Ålborg, den ligger hos SAS. Ny opringning til SAS -> “Nej, I skal kontakte Singapore Airline, for vi kan ikke gøre noget…!” Vi havde nu ventet i 4 timer og var ikke kommet ud af stedet. Først kl. 14 blev sagen løst, da en kompetent medarbejde i Ålborg også mistede tålmodigheden med SAS og fik os ombooket – sådan som SAS skulle have gjort timer tidligere. Nu lyder rejsen på Ålborg -> Kbh -> Frankfurt -> Bangkok -> Singapore med afg. fra Ålborg kl. 16. Det er en monsterrejse og vi mister en hel dag i Singapore, men vi kommer dog afsted. Tror vi.  Gad vist, om vores bagage kan finde ud af den rejse med så mange skift…? Vi har krav på både mad, drikke og økonomisk kompensation, men ikke en lyd fra SAS. Hårdt presset gav lufthavnen dog en trekantet sandwich og en kildevand. Helt vildt.

I den lange ventetid skrev jeg et vredt indlæg på SAS’s Facebook-side (bedre end en e-mail, for FB er jo offentlig, og det kan de ikke lide), og der gik ikke mere end 10 min., før en medarbejder fra Stockholm skrev en lang beklagelse og medgik, at SAS havde fejlet hele vejen igennem. Ikke at vi kunne bruge det til noget, men dog rart, at de endelig tog ansvar. I første svar fra SAS var der kun beklagelser, og først da jeg i endnu et opslag spurgte, hvordan SAS ville kompensere for deres fejl, kom der et link til en reklamationsside. Af sig selv oplyser de intet om passager-rettigheder.  Banditter.

Da vi endelig kom afsted fra Ålborg mod Kbh, var det atter med et forsinket SAS-fly, og da vi timer senere kom med SAS-flyet til Frankfurt var det – gæt selv – forsinket. SAS bekræfter desværre rygter i rejse-kredse om, at det har udviklet sig til et low-quality product.

Flyveturen fra Frankfurt til Singapore med Lufthansa foregik i den enormt store Airbus 380-800 og var fuldstændig udramatisk med glimrende service undervejs. Flyvetiden var 12 timer og 20 min, men takket være et glas rødvin og lidt kemi sov vi faktisk en del af turen og var derfor trætte, men ikke smadrede, da vi ankom sidst på eftermiddagen – 11 timer forsinkede. Rejsen er købt med transport til og fra lufthavnen, og hurtigt efter ankomst sad vi en lille bus, der bragte os til Furama Riverfront hotel. Glimrende aftensmad i kanten af China-town, hvor vi blev betjent af en venlig, kinesisk pige, som godt ville svare på vores spørgsmål om byen og dens befolkning. Da vi fik regningen, havde hun til vores store forbløffelse foræret os de to øl, vi havde drukket – hun syntes åbenbart, det havde været sjovt at fortælle om sin by . Godt hjulpet på vej af læge-Mariannes tryllepiller (Circadin 2 mg) sov vi glimrende og var ude af jet-lag’et den næste morgen – usædvanligt og dejligt.

Store dele af Singapore er som en overdimensioneret LEGO-by. Alt er pænt, ordentligt, ryddeligt og nydeligt. Straffen for at smide affald på gaden er monstrøs, og det virker åbenbart, for aldrig har vi da gået et sted, hvor der var så rent på gaderne. Byen er et orgie i højhuse, der allesammen ser ud, som om de blev færdige i går, flankeret af velplejede græsplæner og træer –

Selv cement-blanderen er pyntet op til byens almindelige standard –

Klemt inde mellem de mange højhuse får man en sjælden gang et glimt af fortiden –

Som i de fleste andre storbyer skal man lidt væk fra de store gader for at finde charmen. I Singapore lever forskellige religioner og befolkningsgrupper fredeligt med hinanden, og det er en sjov og intens oplevelse af besøge byens forskellige dele – Chinatown, Little India og den arabiske bydel. Vi havde stor fornøjelse af at gå i de små gader, og i modsætning i Mellemøsten var det både sjovt og trygt at gå i den arabiske bydel og besøge Sultan Moskeen –

Straks man er inde i “Little India”, bliver man mødt af en tung duft af krydderier og eksotisk mad, og oplevelsen er ligeså god som i det arabiske kvarter –

Singapore-borgerne er ualmindeligt venlige, nydeligt påklædte og bredt smilende mennesker.  Jeg tror, det må være en af verdens mest trygge byer at færdes i. Rygter havde på forhånd også ladet forstå, at Singapore-borgere også er nogle af verdens mest ærlige, og vores oplevelse kan til fulde bekræfte det: I en “Hop on-hop off” bus glemte jeg på vores sidste dag i Singapore vores rygsæk, hvilket var en katastrofe, for i den lå vores pas, og uden dem kunne vi naturligvis ikke flyve hjem. Mens jeg bandede mig selv langt ned i et stort hul, bevarede AM roen og overblikket. Vi fik fat i en taxa, hvis chauffør sagde “Don’t worry, you are in Singapore and you will get your stuff back” – hvilket jeg ikke troede et øjeblik på. Han kørte os til busselskabets kontor, og da vi henvendte os til en tilfældig chauffør, viste han os et billede på sin telefon. Af hvad? Vores rygsæk!!!!!! Chaufføren i den bus, hvor jeg havde glemt rygsækken for en halv time siden, havde fundet den og straks sendt et billede af den til alle i selskabet, så den dermed blev erklæret for fundet. Lidt senere kom “vores” bus, og pludselig stod der en storsmilende chauffør med rygsækken i hånden og var stolt over at kunne aflevere den til os. Jeg var tæt på at besvime at glæde, for jeg havde virkelig ikke troet på, at vi fik den igen – med alle de vanskeligheder og udgifter, der ville havde fulgt deraf. Mageløse Singapore…! Mon det samme kunne være sket i DK? Jeg tvivler – desværre.

Groft sagt ser der ud til at være tre kategorier af mennesker her: hvide, malayer, kinesere, og de er tydeligt rangordnet i samme rækkefølge. På gaderne og på byggearbejdspladserne arbejder malayerne, i restauranterne og forretningerne dominerer kineserne, og forretningsfolkene med jakke og slips er næsten uden undtagelse hvide.

Singapore er en storby med masser af biler, men vi talte flere gange om, at det er påfaldende, hvor stille trafikken er. Mens vi har gået rundt i byen, har vi ikke hørt en eneste ambulance eller politibil, og da mange af bilerne er semi-elektriske, larmer de heller ikke. Når jeg tænker tilbage på besøget i New York for et halvt år siden, hvor vi var ved at drukne i støj fra ambulancer, politibiler, lastbiler, trucks og busser, er Singapore nærmest indbegrebet af en lydløs by.

Det er nemt at færdes her, for det officielle sprog er engelsk med tydelig reference til Singapores tidligere status som britisk kronkoloni, og vores kineser-værtinde på restauranten i går fortalte, at i skolen er engelsk first-language for alle. Her er nærmest rygende varmt pga den høje luftfugtighed, men overalt suser aircondition-anlæggene, så når skjorten drypper af sved, går man blot ind i et af de mange stormagasiner – og et øjeblik efter virker sveden som istapper på kroppen. Måske fordi det er mere behageligt at opholde sig indenfor end udenfor, ser man ofte en ung mand i hvid skjorte og slips komme susende på et elektrisk løbehjul – tyst, hurtigt og effektivt fra det ene møde til det næste, nogle endda med en kop latte i hånden…! Det er i det hele taget et samfund med stor vægt på at være effektiv – selv elevatorerne på det enorme hotel er lynhurtige, stilfærdige og næsten uden ventetid på etagerne. Det tog 20 sek. at chekke ud af hotellet, og så smilede den søde pige endda til mig, mens hun gjorde det…og det er jo heller ikke uvæsentligt!

Store seværdigheder i klassisk forstand er der ikke mange af, men det hæderkronede og berømte Raffles Hotel er en omvej værd, også selvom det p.t. er under ombygning  –

  • Tidligere sad Rudyard Kipling her –

  • og i baren –

– fik han formodentlig en Singapore Sling, ganske som vi gjorde –

Det er en flot og velsmagende drink i eksklusive omgivelser, og prisen er derefter. Vi bestilte to “Slings” uden at se drinks-kortet og talte om, at de 15 SP $, jeg havde i pungen (ca. 80 kr) nok ikke var nok til regningen. Da den kom lød den på 73 SP $ med skat og betjening…, altså små 400 kr…! Det var rent røveri, men omgivelserne var fine, og det var lige ovenpå oplevelsen med den mistede og genfundne rygsæk, så vi havde brug for noget at styrke os på.

Ovenstående beskrivelse af Singapore kan næsten bedst sammenfattes ved, at den er skrevet ved hotellets udendørs swimmingpool på 5. sal (!) i skyggen af et palmetræ med kokosnødder på. Singapore kan ses som et ikon for den rigeste del af verden: Enormt vareudbud, velfungerende it overalt, høj levestandard, høj BNP pr. indbygger. Om velfærden er ligeså høj som velstanden er umulig at afgøre på så kort tid.

Når jeg sammenfatter vores indtryk om Singapore, ser det således ud –

  • Moderne?  Ja – hyper!
  • Velfungerende? I høj grad!
  • Venlig befolkning: I allerhøjeste grad!
  • Prisniveau: Som DK, nogle ting væsentligt højere!
  • Smuk? Ja, hvis man er vild med asfalt og højhuse!
  • Sikker? Meget!
  • Charmerende? Ja, specielt de små etniske kvarterer!
  • Transit-station på vej til/fra  Australien: Perfekt!

Vi besøgte Singapore både på ud- og hjemrejsen, og det er vores erfaring, at det er en super god ide.