Efter at have afsluttet besøget på Dapto kørte vi mod Sydney, hvor vi havnede i et massivt trafikkaos med enorme lastbiler, meget større end vi ser dem i DK, og først efter noget besvær fandt vi stedet, hvor Britz-camperen skulle afleveres. En taxa bragte os hurtigt frem til den lejlighed, vi har lånt af Liz og Andrew i bydelen Kirribilli, og da vi kom ind i den og så ud af vinduerne, tabte vi simpelthen underkæben: Fra det ene vindue -> Utzon-operaen
og fra et andet vindue -> Sydney Harbour Bridge –
– og begge dele på én gang fra lejlighedens lille terrasse! Underkæben hang ned på brystet…!
Oveni den fantastiske udsigt kommer en yderst charmerende beliggenhed i Kirribilli, der er en hyggelig bydel på den nordlige side af bugten – stort set ingen turister kommer her, og de mange små restauranter og cafeer er for de mennesker, der bor her.
Da vi havde fået samlet underkæben op igen, gik vi ud og småhandlede, hvorefter aftensmaden stod på Margaret-River vin og oste, indtaget på terrassen, mens mørket langsomt faldt på og gav udsigten et helt nyt ansigt –
Sydney er en af verdens smukkeste byer – i hvert fald den suverænt smukkeste vi kender – og selv om jeg normalt hader at gå i stormagasiner, må jeg indrømme, at en tur i Victoria Building er en oplevelse –
Akvariet i Sydney er et af verdens største og en trestjernet oplevelse. Australiens fisk er så mange og så varierede, at man har svært ved at fatte det. Se blot denne vidunderlige kuglefisk, der oven i købet sendte mig et skævt blik, da jeg fotograferede den –
Eller hvad med en ”pufferfisk”, der er verdens næst-giftigste dyr med en gift, der hedder Tetrodotoxin og er absolut dødelig for et menneske, der bliver stukket af den – faktisk rummer en enkelt pufferfisk gift nok til at dræbe 30 voksne mennesker! Jeg spurgte en af de ansatte, hvor man kunne træffe på sådan en hyggelig fætter, og han svarede med et grin: ”Right here in Sydney Harbour”! Så tilføjede han dog til almindelig beroligelse for os, at den ”normalt” ikke stikker, kun hvis den bliver forskrækket…! Her er den –
– en anden giftig fisk er den smukke ”Løvefisk” –
De enorme søkøer var i gammel tid årsag til opfattelsen af, at der fandtes havfruer –
– jeg kender jeg dog en, der absolut frabeder sig sammenligningen…!
Også de store hajer er her –
– samt en noget arrogant udseende pingvin
– og en torsk-lignende fisk, der vist er blevet ramt af ”blå mæslinger” –
Selv i fiskeverdenen er der nogle, der med Ludvig Holbergs ord har fået “horn i panden” –
Kapsejlads på Stillehavet/Sydney Harbour
Australiernes gæstfrihed er næsten grænseløs, og for fjerde gang har Andrews bror, David, inviteret os til at deltage i en kapsejlads i Sydney-bugten, hvilket vi med stor glæde har taget imod. Det er sejlklubben ”Royal Sydney Squadron”, der står for kapsejladsen med efterfølgende middag! Det er højt niveau – mildt sagt – hvor hvidklædt personale indleder aftenen med at hejse sponsorflagene – Audi, naturligvis –
– og for ligesom at blive i stilen har The royal Squadron en rigtig kanon foran klubhuset
Starten skal ske standsmæssigt, og derfor er der mulighed for at forfriske sig med en lille drink inden sejladsen – fx. et glas champagne…!
Kapsejladsen blev afviklet i særdeles frisk vind, og Stillehavets store bølger gav en helt anden sejlads end vi er vant til i vores mere snævre farvande med de krappe og stejle søer. Davids båd er en 38 fods Bruce Farr konstruktion, der sejler hurtigt men er meget følsom over for vind, så der må rebes allerede ved 10 m/s.
Det blev en herlig sejlads i solskin og frisk vind og her er en billedserie fra sejladsen (tryk for store billeder) –
- I 15m/s gælder det om at holde fast
- Skipper David
- ca. 75 både deltog i kapsejladsen
- Herlige fyre, der har sejlet sammen i mange år
- En flot kulisse for en kapsejlads
- På vej i mål med Sydney Harbour Bridge i baggrunden
Naturligvis var det en særlig oplevelse, da vi på det sidste ben sejlede forbi Utzon-operaen –
AM blev så våd under sejladsen, at hun til middagen måtte optræde i Andrews shorts og min fleecetrøje – og intet inden under, hvilket hun dog først fortalte senere – hun syntes selv, hun var yderst chick.…!
Efter sejladsen var der middag i The Royal Squadron, og her er vi i over det første glas rødvin i gang med at studere menukortet
Det endte – ikke overraskende – med mere rødvin, store steaks og salat, og vores største problem var at vælge mellem Shiraz og Cabernet Sauvignon og forsøge at få lov til at betale, det første lykkedes, men ikke det sidste…!
På vejen fra sejlklubben udspandt der sig en lille interessant episode, der siger noget om den australske mentalitet. Vi fulgtes med Andrew, Liz og David, og hjemme ved lejligheden stod en taxa, der var kørt ud over en høj kant og var blevet fanget med forhjulene frit svævende i luften.
I DK ville vi omgående have tilkaldt Falck, men ikke her…! David hentede sin store Landcruiser, hvori han naturligvis (vi er i Australien) havde et kraftigt reb, og mens Andrew og jeg løftede alt hvad vi kunne, trak David taxaen op på ret køl igen. Ingen grund til at ringe efter ”nogen”, når man selv kan tage fat og løse problemet – en herlig australsk indstilling, som optræder i mange forskellige sammenhænge. Chaufføren var selvsagt meget glad for hjælpen, og gennem ham bestilte vi en taxa til lufthavnen, og han må have givet grundig besked, for da vi kom ned søndag morgen et kvarter før aftalt tid, ventede taxaen allerede på os.
Den sidste dag i Sydney brugte vi på at besøge New Souths Wales Art Museum, der har en imponerende samling af både europæisk og australsk kunst. Som så mange andre steder i Australien var der tilbud om en gratis rundvisning til nogle af hovedværkerne, og vi fik en fremragende rundvisning af en meget kompetent medarbejder. Museet er absolut et besøg værd.
Der er naturligvis meget australsk kunst – fx. dette pragtfulde billede af et af de store australske naturfænomener, en “flooding” –
Det er blevet højsommer i Sydney, hvilket vil sige varmt, rigtig varmt, men ikke hedt – temperaturerne ligger omkring 28 grader og himlen er blå som i rigtig blå! Fra museet gik vi en pragtfuld tur langs havet frem mod Circular Quai, hvor vi ville finde en færge hjem til Kirribilli –
Undervejs mødte vi talrige “honeyeaters”, der flagrede omkring os i deres bestræbelser på at finde blomsterne med mest nektar –
Ved Sydney-operaen var der tæt af mennesker, der storsmilende (det er tilsyneladende et must på disse billeder) og råbende uophørligt fotograferede hinanden og sig selv. Ret ulideligt, for at sige det mildt. Så meget desto bedre var det i Kirribilli små gader, hvor der er stille og charmerende. Det sidste aftensmåltid i Australien blev indtaget på en særdeles hyggelig tapas-restaurant, hvor vi blev betjent af en japaner og 2 nepalesere på allerbedste vis, og netop det er et meget godt billede på Australiens multikulturelle samfund, hvor langt, langt det meste fungerer fremragende.
Hjemturen gik atter engang med et pitstop i Singapore, som vi har lært at sætte stor pris på, i særlig grad de etniske kvarterer som det arabiske og det indiske, hvor der er sjovt og hyggeligt at gå. Se blot denne flotte indgang til det indiske kvarter –
Her er der en billedserie fra de to områder – klik for store billeder:
I særdeleshed er det dejligt at se, hvordan de forskellige religioner og befolkningsgrupper blander sig med hinanden på fredelig vis. På cafeen nedenfor er kristen julepynt således flettet ind i den traditionelle arabiske udsmykning. Stemningsfuldt og tankevækkende i en urolig tid…!
Singapore er samtidig en af verdens mest moderne byer med en arkitektur, der slår alt, hvad vi har set. Her er blot et par eksempler –
I tillæg til den spændende by er det absolut værd at nævne den utrolige venlighed man møder overalt – det overgår laaaangt hvad man møder i Danmark og Europa. Et enkelt eksempel: På rejsens allersidste dag kørte vi rundt i en offentlig bus, og her var jeg så tåbelig at glemme vores rygsæk, der bl.a. indholdt vores pas. Det var tæt på en katastrofe, for uden pas, ingen hjemrejse, flybilletterne ville være tabt etc. Vi tog en taxa til busselskabets kontor – mest for bare at gøre noget, for jeg mente nærmest, det var omsonst – men da jeg forklarede en tilfældig medarbejder om problemet, tog han sin mobiltelefon frem og viste et billede af rygsækken og spurgte, om det var den….!!!! En passager havde afleveret rygsækken til chaufføren, der straks rundsendte et billede til alle i firmaet for at informere om fundet, og 10 min senere stod han storsmilende med rygsækken i hånden og var stolt og glad over at kunne give mig den. Jeg var fuldstændig målløs, glad og fuld af beundring for, hvad man kan komme ud for i den del af verden. Vi kan lære meget i vores del af verden.
Således opmuntret tog vi på Raffles Hotel og sluttede to måners fantastisk rejse i Asien (jo, Australien betragter faktisk deres kontinent som en del af Asien) med to “Singapore Sling” til den uhyrlige pris af 150 kr. stykket, men stedet er fint, stemningen dejlig og ovenpå oplevelsen med rygsækken smagte den helt utrolig godt –