I september 1992 – et halvt år efter Sovjetunionens sammenbrud og de baltiske landes frihed – var Anne-Marie og jeg på et arbejdsophold i byen Tartu, Estland, tæt ved den russiske grænse. I anledning af balternes nyerhvervede frihed havde Nordisk Råd udskrevet en konkurrence om formidling af demokratibegrebet i et samfund, der gennem århundreder ikke har kendt til andet end kæft, trit og retning fra oven. Vi lavede et projekt, vandt og præmien var et arbejdsophold på ’Gymnasieskole nr. 2’ i byen Tartu i Estland – med estisk løn.

Oplevelsen i Estland – og turen gennem Polen og Baltikum – blev uforglemmelig, og da en del af AM’s familie til sommer (2025) skal besøge Letland for – måske – at finde spor af forfædrene, har jeg benyttet anledningen og skrevet “Letlands historie gennem 1000 år”. En del af den fortælling rummer også uddrag af dagbogen fra vores mærkværdige og dybt fascinerende oplevelser i 1992.

Hele fortællingen kan læses her: 210425 Letlands historie gennem 1000 år