Bornholm i maj-juni 2023

Bornholm i juni 2023

En forårstur sammen med den ‘gamle’ rejsegruppe (‘gammel’ skal her forstås i alle ordets betydninger 🙂 ) har længe været under forberedelse. Sidste år var vi længst mod syd i den vestlige del af Sønderjylland, i år skal vi længst mod øst til Bornholm, hvis historie er mindre kendt end den sønderjyske, men lige så dramatisk og spændende, for klippeøen midt i Østersøen har gennem et årtusinde været det bolsje, som vendere, lübeckere, svenskere, danskere, tyskere, russere m.fl. flere ville smage på. Øens strategiske beliggenhed og mange herligheder har både været en velsignelse og en forbandelse. Bornholms historie gennem 1000 år – skrevet fra mit perspektiv – kan læses her: Bornholms historie gennem 1000 år.

Vi bor på hotel Gudhjem (i Gudhjem, naturligvis), der med sin alder og ‘slidgigt’ matcher os perfekt – 🙂 – og bestemt kan anbefales. Udsigten fra vores værelse kan vist ikke blive mere bornholmsk –

I pragtfuldt sommervejr gik vi vandreturen “Hammerknuden Rundt”, hvis 7 km. byder på de mest fabelagtige udsigter –

Udgangspunktet er P-pladsen ved Hammer Odde Fyr en spytklat nord for Sandvig, og hele ruten er godt afmærket med blå klatter. Et glimrende kort kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside. Turen er stedvist stejl med klipper, der skal forceres og tager med indlagte pauser 2-3 timer –

Mens vi gik bemærkede vi et par danske krigsskibe og en F16-jager, der patruljerede farvandet øst for Gudhjem i det område, hvor Nordstream gasledningerne blev saboteret for nogle måneder siden. Også på land var forsvaret i beredskab – 🙂 🙂

Byen Gudhjem er idyllisk som et postkort og selvom her er turister, er stedet (endnu) ikke blevet en turistfælde –

Intet besøg på Bornholm uden et ophold ved Østerlars rundkirke –

Kirken er særpræget med sin næsten tusindeår lange historie og særprægede form, som man ikke med sikkerhed kender forklaringen på. Måske skyldes den et forsvarsformål, måske er den inspireret af tempelriddernes runde kirker, for bygherren i Østerlars- Biskop Eskild i Lund – var gode venner med grundlæggeren af Tempelridderirdenen, Bernhard af Clairveaux, måske er den inspireret af gravkirken (der også er rund) i Jerusalem, hvor Jesus blev gravlagt efter at være blevet taget ned af korset, – og måske er det en kombination af det hele. Ingen ved det med sikkerhed, men kirken er smuk og en stor omvej værd.

Også indvendig er kirken fantastisk med sine kalkmalerier, hvor beskueren kan se djævelen indfange syndige mennesker og drive dem ind i helvedes gab. Jeg syntes ved nærmere eftersyn, at jeg kunne genkende nogle af dem, ingen nævnt, ingen glemt…! 🙂

Bornholms historiske topseværdighed er så absolut Hammershus borgruin –

Vi har været der tidligere og blev også denne gang dybt fascineret af området og borgens dramatiske historie. Borgen blev opført engang i 1200-tallet som led i kampen mellem kirken og kronen, men var det – som arkæologerne siger – sidst i 1200-tallet eller var det – som historikerne hælder til – i midten af 1200-tallet eller måske endda tidligere? Et sammendrag af problematikken er fortalt i Hammershus Besøgscenter, der er opført i tilknytning til borgområdet. Museumscenteret udmærker sig iøvrigt – meget prisværdigt – ved næsten at forsvinde ind i landskabet, så det ikke påvirker oplevelsen af borgen.

Borgen er spændende at gå rundt i og de opstillede orienteringsplancher er værd at læse, da de giver et fortræffeligt indblik i datidens leveforhold for soldater, officerer, bønder – og fanger. Blandt de sidste var biskop Jens Grand, der i sit fangenskab fik serveret råddent vand, muggent brød og aldrig fik lov til at vaske sig. Som de fleste ved, var borgens mest prominente fanger landsforræderen Corfitz Ulfeldt og hans hustru, Leonora Christine, der sad fanget her i 1660. Sidstnævnte – tror jeg nok – er her tilsyneladende stadig 🙂 –

Det er forunderligt at gå rundt i disse gamle ruiner, hvor skrig og skrål, kampe på liv og død og almindeligt dagligliv udspillede sig for mere end 800 år siden. Det må have krævet ufattelige meget slid og slæb at bygge de metertykke mure op af tonstunge kampesten, der stadig står urokkeligt på deres plads som smukke ‘mindesten’ om en urolig tid i Danmarkshistorien:

En gåtur i Ekkodalen en smuk, solrig junidag er som turen langs havet en oplevelse på den helt store klinge. Vi startede ved ruinerne af Bornholms ældste borgruin, Gamleborg, der stammer fra 700-tallet, hvor Wulfstan fra Hedeby fortæller, at den var sæde for øens konger. I midten af 900-tallet var borgen en del af Harald Blåtands bestræbelser på at samle Danmark.

Selvom borgen har mere end et årtusinde på bagen, er væggene i forbløffende god stand, og når man går der, er det let at forestille sig, hvordan borgen i sin tid har set ud. Borgen ligger strategisk godt placeret i ekkodalen, og skulle en angriber ind i borgen, måtte han først forcere lodrette klippevægge og derefter en voldgrav, så nemt har det bestemt ikke været –

Gamleborg blev af ukendte årsager opgivet engang i 1100-tallet og erstattet af Lilleborg, der ligger nogle hundreder meter væk.

Min farmor, Nicoline Marie Spelling, blev født på Bornholm i 1886, og gennem nærstudier af kirkebogen er det lykkedes mig at finde ud af, at hendes fødehjem var Skarpskadegaard på Skarpskadevej nr. 11 lidt uden for Klemensker. Anne-Marie og jeg fandt stedet, men desværre kiksede billederne. Det har været små kår i en fæstegård, og oldefar var derfor også høker i Klemensker, indtil familien i 1889 flyttede til Byledsgade nr. 13 i Rønne, hvor oldefar ernærede sig som bødker på svineslagteriet. Huset ser i dag således ud:

Store dele af Byledsgade blev smadret under russernes bombardement i 1945, men de små huse er blevet genopført med respekt for det oprindelige udseende. En folketælling fra 1901 fortæller, at Spelling-familien – 2 voksne og 4 børn boede i ‘forhuset’ og at et utvivlsomt endnu mindre ‘baghus’ var beboet af en anden familie med endnu flere børn. Det har været så trangt, at det er svært at forestille sig idag.

Anne-Marie og jeg ledte – med held –  også efter min oldemors fødehjem, Aagaard, der ligger på Aagårdsvej nr. 38 et par kilometer fra Skarpskadegaard. Også det har været små kår i en fæstegård, der idag ser således ud:

Begge ‘olde-familierne’ blev ‘ramt’ af den pietistiske bølge, der i 1880’erne hærgede Bornholm med centrum i Klemensker, og et besøg i kirken viste tydeligt, at pietismen/Indre Mission stadig står stærkt her. Væggene er tapetseret med bibelsentenser som denne –

Denne gravsten på kirkegården i Klemensker fortæller på sin egen, interessante måde også en historie om ydmyge og stærkt troende mennesker –

Spelling-navnet lever fortsat i bedste velgående på Bornholm –

Spellingegård‘ på Røvej nr. 28 viste sig på denne dejlige junidag fra sin allersmukkeste side. Desværre er gården gået ud af familiens eje  –

For mig var det særdeles interessant at finde mine forfædres hjem og forestille mig deres leveforhold. Jeg forstår nu langt bedre, hvorfor min fars hjem i Randers var stærkt præget af Indre Mission.

Det er nemt at finde gode spisesteder på Bornholm. Vi spiste rigtig godt på ‘Røgeriet’ i Gudhjem, hvor Asger fejrede fødselsdag ved at give middag –

Vi spiste fantastisk på Melsted Badehotel, hvor Sten gav frokost, da også han havde fødselsdag –

–  

– og mægtig hyggeligt på kajen i Gudhjem, hvor den lokale ‘take-away’ sørgede for nogle rigtigt gode sandwich –

Vores konklusion er ganske klar: Bornholm i dejligt juni-vejr er en fremragende oplevelse. Øen er fantastisk smuk, og der er masser at opleve, specielt hvis man er historisk og/eller naturinteresseret, og turiststrømmen var behersket i disse første junidage.

 

Nye indlæg