De tre søstre og skovkirkegården ved Mejlgaard

Tre sammengroede træer ud til hovedvejen lidt øst for Fjellerup erindrer os om en grum historie fra gamle dage. I Gamle Danske Sagn fortælles historien således:

Der var en mand på Hedegård i Glesborg, han hed Kaj Lykke, og han ville tvinge hans datter til at tage herren på Mejlgård til ægte. Han hed Juel. Trolovelsen var berammet, og en bestemt dag måtte hun møde nede ved Mejlgård. Nu gik der en tid hen, men fruen var gode venner med Niels Skipper, som hun havde kendt fra Hedegård, der var han røgter både for får og høveder, men det gik jo ikke i skjul. Han passede ikke nøje på, og en dag, da kreaturerne var gået ind på Mejlgårds grund, kom herren derud og truede ham hårdt. Niels lod da nogle ord falde om, at han ikke regnede herremanden, og nogle flere ord, hvoraf herren kunne forstå, at han stod i forbindelse med fruen. Da Niels Skipper nu af og til traf fruen idet hun jævnlig besøgte ham i marken ved fårene, så blev hendes mand yderligere opmærksom, og da han så en gang traf dem sammen på Mejigård, blev han så opbragt, at han slog hende ihjel Hun åbenbarede dog før hun døde at de tre børn de havde, egentlig var Niels Skippers børn

Det var nu herrens agt også at dræbe dem, men en gammel tro tjener fik dem indespærrede i et værelse og ‘opfordrede dem til at flygte om natten samt hjalp dem til flugt Han fulgte med dem ud ad Randers-vejen til det sted, hvor de tre søskende står. Der sagde han, at de hver skulle plante et træ, og broderen plantede da en eg, og søstrene hver en bøg.

Nu skulle det kjendes på disse træer, eftersom de groede til, om det for fremtiden skulle blomstre for dem og deres slægt. Derefter befalede den tro tjener dem Gud, og så rejste de, og man har ingen sinde senere hørt fra dem. Således er de tre søskende fremkomne. For en tredive år siden begyndte den ene bøg at blive hul, og den lod til at ville gå ud, men nu har barken udviklet sig så godt uden om den hule marv, at det ser ud, som den skal komme sig.

For nu at få hævn over skipperen drog herren ud og hug hovedet af ham, samt lod hans hoved lægge på stage ude på Skippershoved. Derefter har dette sted fået navn.”

Indtil for få år siden kunne man se “de tre søskende” på venstre side af landevejen lidt uden for Fjellerup på vejen mod Grenå:

 de 3 søskende.jpg

I dag er det ene træ desværre gået ud, men stedet er fortsat markeret ved P-pladsen.

Endnu mere interessant er det at besøge skovkirkegården ved Mejlgaard, der ligger ikke langt fra ‘de tre søstre’. På landevej 547 fra Fjellerup mod Glesborg og Grenå drejer man til venstre ind i skoven ad en sti tæt ved 41 km.-mærket ca. 100 meter før det smukke skovfogedhus på Kastbjergvej 16.

Kirkegården er helt speciel og meget anderledes end en normal, dansk kirkegård. Her får træer og planter lov til at vokse naturligt, og blomsterdekorationer og sirligt revne grusstier er der ingen af. En flok tujaer fungerer som klokketårn, og her midt i skoven virker det helt rigtigt. Gå en tur på kirkegården og læg mærke til gravstenene, der fortæller historier om et liv, der engang blvet levet. Et sted ligger en elsket barnepige fra Mejlgaard, et andet sted er der en gravsten over en mand og hans kone – han er nævnt ved navn, hun er bare ‘hustru’.

Nye indlæg