Fjellerup-egnen under 2. verdenskrig

Selv om jeg har haft nær tilknytning til Fjellerup-området siden afslutningen af 2. verdenskrig, er det først for nylig gået op for mig, hvor massivt de tyske tropper var til stede her under krigen. Jeg har altid vidst, at den barak, der var begyndelsen til sommerhuset på Skovskadestien, havde været benyttet af tyske soldater, men hvor stod den, inden min bedstefar købte den og flyttede den til Skovskadestien?

Ophavsmanden til min nye viden er Frode Greve Rasmussen, tidligere brugsuddeler i Fjellerup og sammen med sin far aktiv modstandsmand i den såkaldte “Fjellerup-gruppe”. Efter at have læst mine skriverier om Fjellerup her på bloggen henvendte Frode sig til mig med en mængde nye interessante oplysninger og billeder fra egnen. Blandt flere interessante billeder er der et, der viser medlemmerne af Fjellerup-gruppen, og noget af det første, jeg bemærkede var, at Johannes Åbenhus, som jeg har kendt hele min barn- og ungdom, også havde været modstandsmand og medlem af Fjellerup-gruppen. (klik for større billede). Det har jeg aldrig vidst før nu; Johannes var en meget venlig, men også fåmælt mand, og med på ægte jysk tilbageholdenhed omtalte han aldrig sin indsats i modstandsbevægelsen.

Selv om to af mine onkler, Jørgen og Kristen, havde været aktive modstandsmænd, blev der aldrig – ALDRIG – talt om emnet i Fjellerup, selvom både de og far utvivlsomt har været vidende om Fjellerup-gruppen og dens medlemmer. Hvorfor det var sådan ved jeg ikke – mit bedste gæt er, at det har været for smertefuldt og at de med al magt ønskede at lægge perioden og dens traumer bag sig. Specielt onkel Jørgen var så hårdt mærket af krigens traumer (fængsling og tortur), at han aldrig fik et normalt liv, og i en af adskillige depressioner tog han sit eget liv.

Tyskerne regnede med, at en amerikansk-britisk invasion i Vesteuropa kunne ske med landsætning af store styrker på den jyske vestkyst, og derfor anlagde tyskerne her den såkaldte Vestvold med store og svært bevæbnede bunkeranlæg. Men også østkysten skulle beskyttes, og når man går i kanten af skoven nedenfor Mejlgaard (ud mod stranden), er der tydelige spor efter nogle løbegrave, der forbandt strategisk placerede maskingevær-reder. Frode har bekræftet, at han husker, da tyskerne gravede løbegravene, der stadig er meget synlige i landskabet. Området må have været ganske vigtig for tyskerne, for de placerede talrige militære installationer i området fra Hegedal over Fjellerup og Bønderup og frem til Gjerrild Nordstrand. Ved Gjerrild klint var der en kanonstilling med 4 stk. 7,5 cm. kanoner og en tilsvarende med samme bestykning var ved Skovgaarde lidt vest for Fjellerup. Frode har fortalt, at den sidstnævnte kanonstilling sammen med et par barakker lå syd for vejen mod Randers lige ved Dalgaard Camping. Området er i dag bevokset, men Anne-Marie og jeg besøgte stedet en solskinsdag i februar i 2015 og fandt med lidt besvær de gamle beton-fundamenter, selv om de nu er næsten forsvundet under græs og anden bevoksning. Jeg kan ikke vide det, men det er et godt gæt, at det var en af barakkerne ved denne kanon-stilling, som bedstefar efter krigen købte med senge og andet indhold og flyttede til Skovskadestien? De blev overflødige og kunne formodentlig erhverves for små penge, og transporten har været overkommelig.

Rundt om i området – bl.a. ved Bønnerup og Hegedal – var der tyske lytteposter, men en særlig stor og central lyttepost – “Stellung Ginster” – blev allerede i 1942 etableret ved Laen/Glesborg og ikke færre end 400 mænd og kvinder bemandede den tilhørende lejr. Der opførtes 5 stk. 24 m. høje trætårne, hvor installationerne blev etableret, og mens kvinderne var beskæftiget ved lytteposten, deltog mændene i patruljetjeneste på egnen. Det må have været en vigtig lyttepost, for den var beskyttet af 900 miner, der først blev fjernet i 1946 af “Minekommando Dänemark”; det var en tysk rydningskommando, der blev brugt til at fjerne miner over hele Danmark, nogle gange manuelt, hvilket kostede adskillige af dem livet. Stemningen efter krigen var ganske hadsk.

Frode fortæller, at han sammen med sin far blev taget til fange af tyskerne i foråret 1945 og fragtet til Frøslev-lejren på en 76 timers lang og dramatisk togrejse i en polsk arbejdsvogn alt mens der var sabotage både foran og bagved toget kombineret med engelske flyverangreb på alle tyske tog. Frode har sendt mig dette trøstesløse billede af Frøslev-lejren.

Frode opg hans far var blevet angivet af lærer Arne Petersen, der efter krigen blev henrettet i Undalslund plantage et par kilometer fra, hvor jeg nu bor. Da krigen sluttede slap Frode og hans far ud af Frøslev-lejren og kom med en af de hvide busser tilbage til Fjellerup. Frode fortæller, at bussen stoppede ved Fjellerup Brugs d. 6. maj kl. 10.30, samtidig med, at kirkeklokken ved Fjellerup Kirke ringede til Fredsgudstjeneste. Det må have været en stærk og meget bevægende oplevelse. Både Frode og hans far var ramt af det, der i fangesproget hed “fængselsfisen” – i lægesproget hedder det “KZ-syndromet” – hvilket betød, at de i en længere periode var ude af stand til at arbejde. Så vidt jeg forstår, kom Frodes forældre sig aldrig over de traumatiske oplevelser, men Frode blev brugsuddeler i Fjellerup, og jeg husker ham ganske tydeligt fra min barn- og ungdom.