En rigtig god cykeltur tager udgangspunkt i den hyggelige landsby Gjerrild med første stop ved Sostrup slot, hvis historie går tilbage til 1300-tallet. Den nuværende hovedbygning er opført under Christian d. IV omkring år 1600 og var i en årrække ramme om et katolsk nonnekloster af Cistercienserordenen  –

I 2011 ophørte klostret med at fungere, da den hollandske abedisse, Theresa Brenninkmeijer sammen med alle nonnerne pludselig rejste efter lang tids anklager om sekterisk ledelse, magtmisbrug, vold og uagtsomt manddrab. En af nonnerne har fortalt om episoder med slag og lussinger og om total kontrol af al kontakt med omverdenen – alt sammen i Jesu navn. Anklagerne førte til en intern undersøgelse ledet af pavestolen i Rom, og den resulterede i, at Brenninkmeijer blev frataget stillingen som leder af klostret. Ikke desto mindre fortsatte hun med at kalde sig abedisse og styre klostret indtil den nat, hvor hun og nonnerne forsvandt, formodentlig eksporteret langt uden for høre- og synsvidde, så også denne skandale i den katolske kirke kunne fejes ind under et tungt og heldækkende gulvtæppe. Sostrup er idag omdannet til et kulturelt mødested med fokus på refleksion, fordybelse, kunst og musik, og så vidt vi kunne bedømme, er Sostrup nu både ånde- og nonnefrit, så stedet er dejligt at besøge.

Fra Sostrup er der kun få kilometer til den lille landsby Rimsø, hvor et besøg ved en af landets ældste kvaderstenskirker er helt uomgængelig –

Den nuværende kirke er fra ca. 1150, og når man står og beundrer de flotte og massivt tunge kvadrer kan man kun undres over, hvordan man med håndkraft alene har kunnet opføre den imponerende bygning. Vorherre har næppe givet en hånd med, men måske har tanken om Ham givet ekstra kræfter til de arbejdere, der skulle slæbe, hugge og stable de store sten… 🙂 Ved siden af kirken ligger der en stor gravhøj med en runesten på toppen – lidt a la vikingetidens kongesæde i Jelling – og den kan dateres til 900-tallet, hvor kristendommen gradvist blev ‘importeret’ til Danmark –

Indskriften er selv for eksperter vanskelig at tyde, fordi den er skrevet med en særlig variant af runeskriften, de såkaldte ‘lønruner’, hvor enkelte ord skal læses bagfra, hvilket ikke ligefrem øger læsevenligheden. Foreløbig er det lykkedes at læse følgende: ” Thore, Enrådes broder, rejste denne sten efter sin moder og……… som værst for sønnen.” Formodentlig betyder det, at moderens død var den værste ulykke, der overgik Thore. Gravhøjen er aldrig blvet undersøgt, men et godt gæt er, at moderens grav ligger inden i højen.

Vikingetidens kultur var en mundtlig kultur, og vi har ikke andre danske, skriftlige kilder end de kortfattede og nøgterne rune-inskriptioner på træ og sten, ofte med en tekst af den type, vi finder her i Rimsø. Man ved ikke med sikkerhed, hvor runealfabetet er opstået, men sandsynligvis er det sket i det nuværende Danmark ca. 100 e.kr. og udviklede sig derefter i flere variationer. Runealfabetet er inspireret af det latinske skriftsprog men med sin egen særlige kantede form, der var velegnet, når teksten skulle skæres i træ eller hakkes i sten, men som samtidig umuliggjorde lange tekster.

Mange tror, at runeskriften forsvandt med vikingetiden, men i virkeligheden var det en aktiv skriftform helt frem til sent i det 13. årh., hvor det latinske alfabet fik overtaget. Når det holdt så længe, skyldtes det formodentlig, at runeskriften var praktisk i det daglige, fordi den kunne snittes i træ med en kniv, som alle gik med. Latinsk skrift krævede professionelle skriveredskaber, hvilket hæmmede udbredelsen, og da kun ganske få kunne læse var motivationen for at indføre et sofistikeret skriftsprog begrænset.

Fra Rimsø kan man cykle videre ud i det smukke Djursland-landskab, hvor man passerer store, professionelt drevne landsbrugsfarme og små, slidte rønner, hvor livsformen åbenlyst er alternativ. Tag retning mod syd forbi de små landsbysamfund Emmelev og Dalstrup og drej til venstre i Villersø mod Thorsø. Kort herefter kommer man forbi ‘Thorsø Høje’ med ni gravhøje fra bronzealderen (1.700 – 500 f.Kr.).

Oprindelig lå her mange flere, men bønders virkelyst og pløjning har udslettet de fleste, inden man fik fredet de sidste ni, der stadig er her. Bronzealderens gravhøje ligger som de ni her ved Thorsø næsten altid højt i landskabet, fordi de – udover at være gravpladser – også skulle demonstrere den lokale stormands magt og rigdom. Så husk at kravle op på toppen – der er en fantastisk udsigt ud over Kattegat med Grenå i det fjerne.

Fra Thorsø går turen videre ud til Karlby Klint, videre mod nord mod Gjerrild Klint (en lille del af turen er der ingen ‘vej’ og cyklerne må trækkes i strandkanten), hvor man alt efter temperament og kræfter kan vælge, hvornår man igen søger ind på asfaltvejene videre mod Gjerrild, hvor turen startede. Ialt er turen på ca. 30 km. i et let kuperet landskab.