Mejlgaard er en af Danmarks ældste herregårde og daterer sig tilbage til den sene middelalder, hvor den omtales under navnet Mæthelsgarth, hvilket på olddansk betyder ”den midterste gård”. Det var tidligere et af landets fattigste len, så når kongen gav lenet til en af sine undersåtter, var det ligeså meget udtryk for ringeakt som for anerkendelse.

Den nuværende hovedbygning er opført i 1573, men er med skiftende ejere op gennem historien blev ændret flere gange. I 1868 blev Mejlgaard erhvervet af Christian Iuel-Brockdorff, som stammede fra Valdemar Slot på Tåsinge, og godset har siden da været i slægtens besiddelse, og de 2000 ha drives nu intensivt som land- og skovbrug. Efter en voldsom brand i 2003 blev bygningen restaureret, indrettet med 5 spektakulære lejligheder og fremtræder i dag rigtig flot:

I dag ejes godset af et ægtepar med mange titler, nemlig kammerherre, statsautoriseret revisor Michael F. Iuel og H.H. kammerherreinde Désirée Iuel, født prinsesse af Scaumburg-Lippe….(et tidligere fyrstendømme i Tyskland)! Meget fint og fornemt, men skal de have en chance her på egnen, er de nødt til at glemme de mange titler, og så bliver de såmænd blot til hr. og fru Iuel, der handler i Superbrugsen i Glesborg.…!

En så lang historie betyder, at der naturligvis er spøgelser på Mejlgaard. I 1600-tallet hed ejeren A.E. von Pentz, og han var kendt for sine mange misgerninger – bl.a. skal han i arrigskab have kastet et af sine børn i voldgraven og som straf herfor får han ikke ro i graven, men må til evig tid vandre om på sit gamle slot som et spøgelse. Og det er ganske vist!