Kører man ca. 5 km i vestlig retning fra Fjellerup til landsbyen Tustrup – helst på cykel, for så oplever man meget mere – så springer historien et par tusinde år frem, nemlig til den tid, hvor stenaldermennesket er begyndt at dyrke jorden – han er blevet bonde. Her finder man stendysser og en af Danmarks største jættestuer med en datering, der siger ca. 4000 år fra nu. Selv om man synes, at stenalderen for længst burde være lagt væk og glemt på en støvet museumshylde, så tag derud alligevel, for området er også væd at besøge på grund af sin landskabelige skønhed, og man har det ofte helt for sig selv.
Stendysserne er meget synlige i landskabet, så man har altid vidst, at de lå der, men det var først i forbindelse med udgravninger i 1950’erne, at man fik detaljeret kendskab til dem. Den store jættestue har ikke et hul til et ildsted og fortolkes derfor af arkæologerne som et kulthus, hvor de afdøde har været anbragt, mens man byggede gravene, og her har de religiøse/kultiske handlinger formodentlig også fundet sted. Det er en fantastisk oplevelse at kravle ind i dette kulthus og beundre bygningsværket med de enorme sten. Det er svært at forstå, hvordan man med datidens teknologi kunne tumle de enorme sten, hvoraf nogle vurderes at veje 20 tons!
Af de mange bygningsdetaljer i jættestuen er det værd at bemærke de lodretstillede karmsten ved overgangen mellem gang og kammer samt – ikke mindst – den ovenover liggende “nøglesten”, som fordeler trykket fra kammerets dæksten. Ingeniør-hvervet er bestemt ikke af ny dato…!
På gulvet i gravkammerets nordre ende ses en ramme af kantstillede flade sten, som markerer et særligt område, der måske har været forbeholdt gravlæggelse af specielle personer – måske var det her, høvdingefamilien blev gravlagt:
