Køkkenmøddingen ved Mejlgaard

Den sidste istid i Danmark sluttede for ca. 10.000 år siden, og med stigende temperaturer begyndte de enorme ismasser at smelte, hvilket langsomt men sikkert fik vandstanden i havene til at stige med adskillige meter.  Når stenaldermennesket for 5000 år så ud over landskabet ved Fjellerup, har han set et område, der har lignet en svensk skærgård med utallige små øer, sunde, næs, fjorde og holme, og overalt har der været løvskov, som stenalder-bondefolket måtte knokle for at rydde, så de kunne dyrke deres afgrøder. I 1849 blev man opmærksom på nogle store bunker af muslinge- og østersskaller, der lå ca. 10 km. øst for Fjellerup ved slottet Mejlgaard, ca. 1½ km. fra havet.  Arkæologen J.A. Woesaae konstaterede, at det var bopladsrester fra slutningen af den periode, der benævnes ”ældre stenalder” (palæolitikum) for ca. 5-6000 år siden, og opdagelsen betød, at man blev opmærksom på andre lignende skaldynger rundt om i landet, og arkæologerne benævnte denne jæger- og samlerlivsform Ertebøllekulturen efter en særlig stor skaldynge ved Ertebølle ved Limfjorden. Skaldyngerne kaldes også for køkkenmøddinger, og da det var danske arkæologer, der først beskrev denne særlige livsform, er dette danske ord optaget som et låneord i blandt andet engelsk – det må lyde morsomt!

Det er stadig muligt at se køkkenmøddingen ved Mejlgaard. Man kommer nemmest til den på cykel eller til fods fra Fjellerup: Tag kystvejen (Klitvej) mod øst (mod Bønnerup) og fortsæt over åen, når vejen stopper ved den store P-plads. På højre hånd ligger to ældre huse i kanten af skoven, og når de er passeret, tager man den første grusvej til højre op gennem skoven. Nyd den smukke skov og efter ca. 1½ km kommer køkkenmøddingen på venstre hånd – den er markeret med fredningsskilte (klik på billedet for at gøre det større):.

Fjellerup køkkenmødding 1Fjllerup - køkkenmødding 2

Når man står på bunkerne af skaller må man bruge sin fantasi og se stenaldermennesket for sig, mens han knuser skallerne og sluger indmaden – hver eneste af de mange skaller har faktisk været i hånden på en af vores forfædre…! I dyngen af muslingeskaller har man også fundet en kam, hvilket dokumenterer menneskets tidløse forfængelighed – man kan forestille sig stenalderkvinden, der i lyset fra spæklampen forsøger at få redt det filtrede hår ud efter dagens hårde arbejde…!

Når køkkenmøddingen i dag ligger langt fra havet har det sin naturlige forklaring i, at vandstanden i stenalderen som fortalt ovenfor var mindst 3 meter højere end i dag, så da køkkenmøddingen var en boplads for 5000 år siden, lå den ude ved kysten – der hvor stenalderfolket boede.

Videre til næste kapitel: Jættestuerne ved Tustrup

Nye indlæg