En tur fra Viborg til Fjellerup kan her i 2014 ikke længere med rimelighed kaldes en rejse, men i min barndom og ungdom var det en rejse at komme fra Århus til Fjellerup, for den foregik enten med rutebil eller på cykel – tung og uden gear, som cykler var dengang – og begge dele tog adskillige timer. Tøj og pakkenelliker til en sommerferie i Fjellerup for 2 voksne og 2 børn kunne i min barndom rummes i nogle store tasker, der først skulle transporteres med linje 3 fra Hasle til rutebilstationen og derfra videre med rutebil ud over Djursland til Fjellerup. Rutebilens normale stoppested var ved Købmand Hansen midt i Fjellerup, men med tasker og børn var det lidt upraktisk, og derfor overtalte min far normalt chaufføren til at slå et smut ned om stranden, så vi kom i rimelig afstand af sommerhuset. Dengang var noget sådant helt almindeligt og et meget godt eksempel på, at tiden var en helt anden – i dag ville en chauffør utvivlsomt blive fyret, hvis han på den måde servicerede kunderne.

Ofte var vi i sommerhus med fars og mors nære venner, Esther og Jens-Walther Nørskov-Laursen og deres tre børn, Sten, Kirsten og Lis, og da Jens-Walter af arbejdsmæssige grunde havde bil allerede tidligt i 1950’erne, kunne transporten til Fjellerup undertiden foregå på denne “luksuriøse” måde – men hvordan vores forældre fik proppet pakkenelliker, 5 børn og sig selv ind i en mellemstor personbil er mig en gåde. Her i 2014 er gåden en helt anden, nemlig hvordan det kan gå til, at vores store Volvo’s  bagagerum knap nok kan rumme ”nødvendig” bagage til en weekend for to personer! I sig selv er dette skift i gåder vel et særdeles godt billede på den voldsomme vækst i velfærden fra 1940’erne og 50’erne til i dag 60 år senere, hvor jeg er delvist pensioneret. Jeg har prøvet at visualisere for mig selv, hvad det er, der fylder i nutidens bagagerum og kunne straks se de store T-bone steaks fra fryseren, vinen (både hvid og rød, naturligvis), cognac’en, den hjemmelavede økologiske marmelade, snacks til kl. 5-hvidvinen, krukken med basilikum, computerne og  i-Pads (obs flertalsformen!), opladere i forskellige udgaver, cykeltøjet (i 1950’erne ville man have slået sig på lårene af grin over folk, der klædte om for at cykle en tur…!), cykelhjelmene, de særlige gå-sko, værktøj – foruden alt det andet ”nødvendige”, der hører til en weekend i 2014…! Vi er blevet meget, meget mere velhavende, men er vi også blevet gladere end vores forældre, der tog rutebilen med et par tasker til en hel sommerferie…? Næh…det tror jeg ikke!