Jeg tror mange af min generation kan genkende nedenstående dysse, selv om de aldrig har set den i virkeligheden – for sandsynligvis har de haft den i lommen…!
Dyssen med navnet Stenvad-dyssen prydede nemlig den 50 kr. seddel, der var i omløb i 1950’erne og 60’erne, og fra Fjellerup er den et glimrende mål for en cykeltur.
Begynd med at cykle ad landevejen mod Grenå og bemærk undervejs ”de tre søskende” (se her) samt den usædvanlige skovkirkegård Skipperhoved, hvor slægtninge og folk med tilknytning til Mejlgaard ligger begravet. Der er hverken kirke eller kapel på stedet, men en fantastisk klokkestabel i form af en gruppe høje tujaer, som udgør et naturligt klokketårn. Det er en stemningsfuld oplevelse at gå rundt på kirkegården mellem mere eller mindre overgroede gravsteder – en kontrast til den typiske danske kirkegård, hvor alt normalt er plejet og passet. Den dramatiske historie bag det særprægede navn kan læses i afsnittet om de tre søskende.
Når man kører ud af skoven drejes kort efter til højre ad Skipperhovedvej mod Stenvad. Kør ind i Stenvad og bemærk, hvordan byen desværre er præget af virkelig at være udkant med faldefærdige boliger, der er til salg for meget små penge. Formodentlig er Stenvad et af de steder, hvor det er umuligt at få et realkreditlån, hvis man ønsker at købe. Jeg husker, hvordan byen tidligere var en levende landsby med bageri og andre små butikker, men de er nu alle væk, udkonkurreret af supermarkeder og kønsløse butikscentre. Drej til højre cirka midt i Stenvad ad Stendyssevej og følg vejen et par kilometer, så kommer der fredningsskilte på venstre hånd, der viser frem til dyssen. Oprindelig havde dyssen to kamre, men en del af de store sten er i tidens løb fjernet og brugt til andre formål – slået til skærver til brug i vejbyggeri eller til fundament i de mange middelalderlige kvaderstenskirker på Djursland. Nogle taler i den forbindelse om, at de hedenske dysse-sten er blevet kristnet – iøvrigt på linje med mange runesten, der i dag står ved kirkerne – en fuldstændig malplaceret betragtning efter min opfattelse.
Stenvad-dyssen ligger ligesom andre dysser i Danmark smukt placeret i landskabet, fordi de for 5000 år siden skulle fungere som synlige, religiøse fikspunkter for stenalderbefolkningen – mindet om de døde skulle altid være nærværende. Årtusinder er gået, siden de blev bygget, men gravhøje og stendysser kan fortsat ses som fikspunkter i landskabet, men nu som steder, der minder os om danskernes urgamle historie som et fælles folk og om retten til at besidde dette land. Gravhøje og stendysser er simpelthen landskabets hukommelse om os.
Meget få turister ulejliger sig med at besøge dyssen, så man har næsten altid den og det smukke landskab helt for sig selv, og når man er færdig med at se og forestille sig livet for 5000 år siden, kan man cykle videre til Fjellerup – turens samlede længde er så vidt jeg husker omkring 15 km.