Thy – Tilsted kirke

Min slægt på fars side stammer fra Thy, nærmere bestemt egnen omkring Tilsted tæt på Limfjorden. Den smukke, gamle landsbykirke i Tilsted har gennem århundreder været centrum for store begivenheder i min slægt: dåb, konfirmation, bryllup, begravelser og i særdeleshed søndags-gudstjenesterne, der for alle i familien har været ugens faste holdepunkt. Gennem de vestenvinds forblæste træer ser kirken således ud –

Billede følger

Byggeri af en kirke i Tilsted blev påbegyndt engang tidligt i 1100-tallet efter at kristendommen havde gjort sit indtog i Danmark et par hundrede år tidligere – i Harald Blåtands tid. Den er bygget i romansk stil og er en af Danmarks smukkeste landsbykirker i Danmark efter min opfattelse. Grundstrukturen er den originale, men interiøret afspejler naturligvis århundreders forandringer, og kirkebænkene er først kommet til i 1600-tallet. Efter reformationen fik prædiken større betydning, og med den nye tro skulle menigheden sidde “bekvemt og lytte til Ordet”. For nylig har kirken gennemgået en omfattende restaurering og er i dag helt bestemt en rejse værd –

I loftet hænger et kirkeskib (ikke at forveksle med bygningsdelen med samme navn), hvilket er almindeligt i kirker med tilknytning til havet. Ofte er det modeller af eksisterende skibe, som man har forsøgt at give guddommelig beskyttelse ved at en miniatureudgave hængende i hjemstavnens kirke. Skibet i Tilsted kirke er fregatten Jylland, der kæmpede sejrrigt mod den østriske og preussiske flåde i krigen i 1864, og hvem ved, måske var det fordi den havde guddommelig beskyttelse…! Mere generelt kan et kirkeskib også fortolkes som et symbol på menigheden, der med Jesus som kaptajn styrer gennem oprørt hav (= livet) og sikkert i havn (= himmerige). Vi kender også alle bibelens fortælling om  en storm på Genezareth sø, som Jesus fik bragt til ophør for at redde sine venner, så der er noget med Jesus og skibe.

Alteret er lige så gammel som kirkebygningen og også bygget af granitkvadrer.  Indtil reformationen i 1536 var der i alteret en lille “grav”, der rummede et relikvie – måske en helgens knogle? – og det var vigtigt, for dermed fik kirken den hellige kraft, der er så central for en katolsk kirke. Reformationen gjorde op med helgen- og relikvietraditionen, og i dag er den lille “grav” i alteret blot en fordybning med låg på. Praktisk og fornuftigt – men mystikken og underet er forsvundet, og det er næsten ærgerligt.

Også døbefonden af granit er jævnaldrende med kirke og alter, men det fine dåbsfad af messing er dog en ren årsunge med kun 400 år på bagen, og det går vel alligevel an. Det var ved denne døbefond og dette dåbsfad, at min farfar blev døbt i 1885 og fik navnet Jens Christian Østergaard.

I forbindelse med en kirkerestaurering sidst i 1960’erne fjernede man den gamle altertavle, og i 2008 (der kostede årtiers diskussion i menighedsrådet at blive enige!) blev den erstattet af en ny med navnet “Lysvæld“, udført i træ med pålagt bladguld af Erland Knudssøn Madsen –

Den nye altertavle er meget smuk, og til min store overraskelse er den doneret af Kirstine og Torsten Østergaard, hhv. kusine og fætter til min far. Engang gav man sådanne gaver i håb om lettere adgang til de himmelske gemakker, men om det også virker for slægtninge til giverne, har jeg endnu til gode at finde ud af 🙂 !

Midt i kirken hænge et epitafium over en af kirkens tidligere præster, Johan Georg Smit, om hvem der står:

“Flittig var han i sit Kald, nidkier i sit Embede. En Hader af vellyst og Uordener. Forfulgt og beundret tillige af fjender, elsket af sine menigheder og sine venner. Skrøbelig i legemet, men stærk i Sjælen. Som sådan vandrede han med Gud og Gud tog ham til sig.

De mange skønne ord er formodentlig forfattet af præsten selv, sådan som det ofte skete. I Viborg domkirke hænger et lignende epitafium fra midten af 1700-tallet over en af mine rektorale forgængere, Peter Jessen. Han var efter alle kilder at dømme en elendig rektor, der ofte blev skarpt irettesat af sin foresatte, biskop Rottsbøl. I et brev til rektor Jessen skriver biskoppen  således: “Hvad hjælper min nidkærhed for skolens opkomst, når der er ingen justits eller orden”! Sådan, en verbal kindhest! Der var således lagt op til et skidt eftermæle for den uduelige rektor, men han havde et trumfkort i ærmet: han var godt gift, nemlig med Dorthea Ostenfeldt, og hun havde penge! For en god slat af hendes penge lod han inden sin død udforme et smukt epitafium, hvor rektor Jessen roses (roser sig selv!) til skyerne for alle sin gode og kloge gerninger. Og efter et klækkeligt bidrag til kirkekassen lod det sig også gøre, at dette epitafium “til evig tid” skulle hænge i domkirken og være til opbyggelse for kommende slægter. Selv i kirken har “evig tid” dog en ende, for i dag er epitafiet flyttet ned i kirkens mørke kælder, hvor kun ihærdige besøgende finder det.

Traditionen med epitafier er forsvundet – medmindre Facebook kan siges at være en nymodens sådan, og det kan det vel! 🙂

Da jeg besøgte kirken første gang – en januardag i 2017 – var jeg så heldig at have kirken for mig selv, og jeg satte mig en stund på en af de 500 år gamle kirkebænke. I fuldkommen stilhed kunne jeg næsten bogstaveligt føle århundreders liv og slægters gang. Her har min familie i århundreder, måske i et årtusinde, stået og siddet, mens de funderede over stort og småt, liv og død – nogle sikkert også med et lønligt håb om, at der ventede noget bedre på den anden side, måske endda i al evighed. Det var en næsten svimlende stor oplevelse.

På kirkegården er min forfædres knogler blevet til muld og deres grave sløjfet, men heldigvis har man bevaret gravstenene, nogle af dem er ovenikøbet fredede, og her fandt jeg en hel samling af gravsten over Østergaard-slægten. Her er en enkelt af dem –

En skole er nabo til kirken i Tilsted, og stående mellem gravstenene var det dejligt livsbekræftende at høre børns latter og leg. En stor gruppe børn legede tydeligvis for sig selv, og da jeg lyttede efter, kunne jeg høre, at de talte arabisk sammen. Også i Tilsted er globalisering og flygtninge blevet en del af dagligdagen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nye indlæg