Kutna Hora

Engang var Kutna Hora en af de vigtigste byer i det centrale Europa, idag har kun de færreste hørt om byen. selvom den kun ligger en lille times kørsel øst for Prag. Fra Leipzig kørte vi mod syd gennem det flade østtyske landskab, hvor blikket kun brydes af kirkespir, der rager op her og der som belærende pegefingre. Det er nemt at forstå, hvordan de sovjetiske tanks i 1945 nemt kunne forcere dette landskab på deres vej mod Berlin.

Efter at have passeret Dresden kunne vi i horisonten se bjergene i Tjekkiet, og landskabet blev meget smukkere, da vi passerede grænsen ved Pirna. De nye tjekkiske motorveje (betalingsveje, elektronisk vignet skal købes på forhånd) er glimrende, men de gamle rundt om Prag er fyldt med kæmpestore, dybe huller. Vi drejede mod øst og kom ud i det centrale Böhmen, hvor vi ikke har været før. Det er udpræget udkantområde med grå og dårligt vedligeholdte huse, der bragte tankerne hen på socialisttiden, hvor farver på huse, biler, tøj etc. var udtryk for kapitalistisk dekadence.

Vi ankom til dagens mål, Kutna Hora, midt på eftermiddagen, hvor foråret nærmest var blevet til sommer, og fandt vores hotel, U Kata, der på tjekkisk betyder ‘Hos bødlen‘ (sic!). Det skyldes formodentlig, at bødlen engang her i huset, og derfor er væggene indendørs da også fyldt med tegninger af hans arbejde – realistiske torturs- og henrettelsesscener. Usædvanligt, må man vist sige!

Hotellet er som trukket ud af 1920’erne med tunge møbler af den slags, som mine bedsteforældre havde, og ‘restaureret’ engang før 1989 af ‘socialismens helte’, i hvert fald ikke af håndværkere! Lagenet på sengen virker som om det har en fortid som sandpapir, og nymodens opfindelser som en vægholder til bruseren – for ikke at tale om et bruseforhæng eller knager til håndklæderne – er endnu ikke nået så langt mod øst som Kutna Hora. Men der er toiletpapir, før 1989 lå der normalt blot en avis på hotel-toilettet, så tingene går fremad…!

Kutna Hora var i 1200-tallet en af Bøhmens vigtigste byer på grund af store sølvforekomster i området. Her blev der hvert år frem til midten af 1500-tallet udvundet tonsvis af rent sølv, der gjorde kongen umådelig rig, mens det som sædvanlig kun dryppede småt på de mennesker, der med fare for deres liv udførte det hårde arbejde i minerne. Det var byens storhedstid, og i 1388 blev grundstenen lagt til den imponerende katedral ‘Chrám svaté Barbory’ (Skt. Barbera katedralen), der først blev færdiggjort i 1905 efter mere end 600 års byggeri. Det må vist være europæisk rekord.

Fra midten af 1500-tallet væltede ulykkerne ned over Böhmen og Kutna Hora. Minerne løb tør for sølv, og byen fik gentagne gange besøg af uønskede gæster: Pest, krig og brande i hobetal. Det blev århundreder med fattigdom og tab af status og betydning til Prag.

Da vi kørte gennem de små byer på vej hertil, talte vi om, at de mindede om typiske ungarske byer på landet, og forklaringen er, at efter i århundreder at have været et selvstændigt kongerige som en del af det Tysk-romerske kejserrige, blev Böhmen i 1627 indlemmet i det Østrig-Ungarske kejserrige og fik det tyskklingende navn Kuttenberg. Böhmen og Ungarn tilhørte altså den samme kulturkreds helt frem til 1918, hvor det Østrig-ungarske kejserrige brød sammen.

At være borger i Kutna Hora har gennem århundrederne været en omtumlet tilværelse. Først som borger i et selvstændigt Böhmen, så i det det Østrig-ungarske kejserrige, og fra 1919 i en helt ny stat, Tjekkoslovakiet. Det varede i sølle 21 år, indtil Bøhmen og Mähren i 1939 blev underlagt Nazityskland som et protektorat. Efter afslutningen af krigen vendte borgerne tilbage som tjekkoslovakker, men nu som kommunistiske tjekkoslovakker underlagt Sovjetunionen. I 1993 blev Tjekkoslovakiet opløst, hvorefter borgerne i hele Böhmen blev en del af den nye stat Tjekkiet. At opbygge en holdbar, national identitet har selvsagt været næsten umulig under sådanne vilkår, og borgerne har gennem skiftende tide måttet forklare deres børn, at de var böhmere,  tjekkere, habsburgere, østrigere, tyskere, nazister, kommunister…!  6 forskellige pas kan der ligge der i kommodeskuffen hos en familie, der i generationer har boet i Kutna Hora. Det er svært at sætte sig ind i for en fynbo og en jyde, hvis familier har været danske i mere end tusinde år!

Idag har Kutna Hora ca. 20.000 indbyggere og en kort gåtur efter vores ankomst var blot en appetitvækker på mere i morgen. Byen er fyldt med smukke bygninger –

På forsiden af en af byens utallige kirker var en biskop på vej ud med pengekassen under armen – mente Anne-Marie. Den katolske gejstlighed har altid været kendt for sin grådighed, så måske har hun ret… 🙂

I Kutna Hura er vi kommet til det Centraleuropæiske køkken, hvor mad er identisk med kød. Masser af kød. Hotellets restaurant var af en tidligere besøgende karakteriseret som ‘rustik‘, hvilket lød lovende, og den levede fuldstændig op til karakteristikken. Da AM spurgte efter noget salat, flakkede servitricens øjne usikkert fra side til side, og det var utvivlsomt på grund af den bestilling, at vi måtte vente tre kvarter på maden. Nogen var vist sendt i Brugsen, der lå et stykke vej væk. Men vi fik vores mad, AM en hamburger – med salat – jeg en svinekotelet på størrelse med et møllehjul – uden salat. AM gav oplevelsen 1 stjerne, mens jeg gav 6 ud af 5 mulige, for koteletten var stor og servitricen sød, og hvad mere kan man forlange 🙂 .

– – o0o – –

Natten har sendt et stort regnvejr ind over Centraleuropa, og dagens gåtur gennem byen til Sct. Barbera katedral foregik med paraply gennem byens små gader –

Snart efter dukkede katedralens imponerende profil op med et tag, der nærmest svæver over kirkebygningen –

Indvendig er kirken mindst lige så imponerende med blandt andet en mægtig altertavle, der fremstiller den sidste nadver –

En stille stund til de store tanker var der også plads og tid til –

I ‘alle Helgens kirken’ i udkanten af Kutna Hora så vi i et tilhørende kapel noget af det mest besynderlige, vi har oplevet: Et ‘benkapel’, hvor 40-60.000 skeletter er fundet frem, pænt afpudset og stablet op i formationer, der kan minde om et juletræ –

Og der er endnu rigeligt at tage af til nye ‘juletræer’ –

Vi fandt aldrig rigtigt ud af, hvad vi synes om det, bortset fra at det var overordentlig morbidt og besynderligt!

Besøget i Kutna Hora er ved at være slut, og tilbage står billedet af en by, der i centrum er en perle med mange unikke huse, kirker og palæer, men lige ved siden af ligger de trøstesløse huse, der er så karakteristisk for det gamle Østeuropa, illustreret ved disse to billeder –

 

Udviklingen og velstanden er aldrig rigtig nået herud efter murens fald, og med mindre det lykkes at trække uddannelse og arbejdspladser hertil, vil Kutna Hora formodentlig fortsat være en af de byer i Europa, der engang var noget ved musikken, men som er i færd med at synke dybere og dybere ned i glemslen.

Videre til næste kapitel: Kecskemét