Vinhøst i Alsace – oktober 2013

Druetræ

 

Fredag d. 11/10

Afg. Fra Viborg kl. 5 i buldermørke. Da vi når ned i Tyskland begynder regnen, og den varer ved stort set hele dagen. Vi kører 100 km/t på motorvejen, men ind imellem er det nødvendigt at sænke farten til 80 pga aquaplaning, som vi oplever et par gange, ret ubehageligt. Vi kører ind i Frankrig ved Rigel syd for Strasbourg og efter 45 snoede kilometer i mørke når vi frem til campingpladsen i Eguisheim kl. 20.10. Trods mørket finder vi en plads og efter en gang chili con carne og ris er det …snork, snork!

Lørdag d. 12/10 Tåge

En morgen, hvor skyerne hænger så lavt over Alsace, at det minder om tåge.Først en gåtur i byen, der er ren middelalderidyl, og vinhøsten er i fuld gang, så der er travlhed i gaderne, da en del af høsten skal ind i gårde i de snævre gader, hvor den videre forarbejdning sker. Derefter en rigtig fin vandretur i vinmarkerne, hvor de modne druer er klar til at blive høstet. Vi ser arbejdshold plukke druer, hvilket er et helt forkert udtryk, idet drueklaserne klippes af med en særlig saks, et anstrengende, vådt og enormt arbejde. Egentlig troede vi vist nok, at det skete maskinelt, men nej, det er håndarbejde, og pludselig er det svært at forstå, at man kan købe en fin flaske Alsace vin for 50 kr.

 

Plukkerske

Regnen hører op i løbet af eftermiddagen, og vi går igen en tur i byen for at handle. Får vin- smagsprøver på en bar, AM er til Riesling, lidt til Gerwurtstraminer, men slet ikke til Pinot gris. Jeg er til det hele, en Riesling Grand Cru er fortrinlig til mad, men jeg synes også om de meget frugt/blomsteragtige vine. Køber en Riesling Grand Cru som aftensmad, og dertil et par quiches og en terrine, fremragende aftensmad. Her i Eguisheim som mange andre steder iFrankrig og Italien handler man i små forretninger, hvor man pænt står i kø og venter på at blive betjent. Maden vi køber er tydeligvis fremstillet “ude bagved” og smager fremragende. Hvorfor mon sådanne forretninger er forsvundet i Danmark?

Søndag d. 13/10

Himlen er blevet blå, selv om det stadig er køligt, og vi cykler en tur til Colmar ad små skovstier. Vi parkerer cyklerne i centrum og går et par timer i den uhyre charmerende og smukke by, der langsomt vågner med jazzmusik og cafeer. Da vi skal hjem, har vi noget bøvl med at finde vores cykler igen, men det lykkes dog, og vi cykler hjem ad landevejen, ialt blev morgenturen på 23 km. Brusebad og frokost. Derefter en eftermiddagstur til Rickewihr, der er meget smuk og fyldt med turister på sådan en efterårs-søndag, vi tør slet ikke tænke på, hvordan her er en sommerdag. Køber en slice ost til 150 km, rendyrket optrækkeri! Videre til Kaysersberg, der også er smuk, men den og alle de andre byer langs Route de Vin ligner naturligvis hinanden.

ButikHuseStorke

Mandag d. 14/10

Overskyet med regn, så vi beslutter en tur til Strasbourg med tog fra Colmar. Bemærkelsesværdigt så meget bedre togene fungerer her i Alsace sammenlignet med i DK. Der er halvtime drift, togene er i fin stand og selv om vi kører 200 km/t iflg. GPS’en er der næsten ingen rystelser. Vi lander midt i byen og efter 2 min. Gang er vi på Grand Rue i centrum. Byen er meget smuk og katedralen fantastisk. Tumler rundt i byen, lidt efter kortet og lidt på må og få, sådan som en ny by skal opleves. Spiser en art meget tynde pizzaer på en restaurant ved floden. Hjemme igen sidst på eftermiddagen efter at have handlet i et super marché i Colmar.

Tirsdag d. 15/10

Overskyet, men rimelig lunt, så dagen starter med en 10 km. cykeltur op ad meget stejle bjergveje, rimelig hårdt, men så meget desto lettere hjemad. Vi kommer til den øverst beliggende landsby, Husseren-les-Chateaux, hvor vi besøger kirken. Overalt meget stille, næsten ingen mennesker på gaden, kun i vinmarkerne er der aktivitet.  Utrolig smuk tur ind gennem små landsbyer, hvor de fleste helt tydeligt lever af at producere vin, og videre gennem vinmarkerne, hvor de små, blå druer hænger i store klaser og tydeligvis er helt plukkemodne. Mange steder er arbejderne på vej ud for at plukke, helt tydeligt i godt humør, så det må være en god høst. Der hilses, og på et særligt stejlt stykke hepper arbejderne på vinmarken af os. Det var næsten Tour de France!

Om eftermiddagen kører vi en tur til Turckheim, som også er smuk, men efterhånden som vi ser de andre byer er vi enige om, at vores “egen” by er den mest charmerende. Vi får teltet taget ned og overvejer stærkt at købe en markise i stedet, det er for besværligt med teltet. Vi går en tur i byen, smager vin og køber både Riesling og Cremant med hjem. Vi påtænker at lave noget med stikkelsbær og champagne, når Sten og Grethe kommer på besøg. Dagen slutter med en hurtigsuppe, pate, ost og Alsacevin, en herlig kombination. Ved 18-tiden begynder et gevaldigt regnvejr, der varer indtil ca. midnat.

Onsdag d. 16/10

Afgang fra Eguisheim kl. 9.30 med retning mod Moseldalen. Vejret er flot igen, så det er en smuk tur op gennem den nordlige del af Alsace, forbi Strasbourg og Molsheim. Vi kommer til Moseldalen ca. Kl. 14.30 og finder efter et par forsøg en fin campingplads i byen Neumarkt-Drohn.

AM på cykelVi vil ud at cykle i nærområdet, tager en vej her, en anden der og så ind i de vidtstrakte vinmarker, hvor vi smager på druerne. Pludselig har vi mistet orienteringen og har lidt svært ved at finde C-pladsen igen, fordi vi har glemt byens navn. Med lidt hjælp fra en venlig dame får vi styr på retningerne, og efter en 15 km dejlig tur gennem vinmarkerne langs floden er vi tilbage ved Columbine igen. Udmærket, men meget tysk aftensmad på den nærliggende restaurant – Zigøjnersznitzel mit beilage…! Dertil en glimrende, lokal Spaetburgunder.

Torsdag d. 17/10

What a day! Vi har planlagt at køre hjem og turen begynder glimrende kl. 08.00 i fint vejr, hvor vi vælger den snoede vej langs Mosel, en meget smuk tur. Efter en times kørsel vælger vi forkert i en rundkørsel, hvilket resulterer i en – ganske vist smuk, men alligevel – omvej på en times tid i baglandet ved Mosel, inden vi når frem til Cochem. Her køber vi 6 flasker lokal hvidvin og skynder os videre, for vi mangler stadig 850 km. Vi hopper på motorvejen for at få lidt fart på, og det går glat indtil 75 km. før Bremen. Her løber vi ind i en mange, mange kilometer lang kø, der står næsten stille. Efter små to timer lykkes det os at komme af motorvejen og ind på en almindelig landevej, der er proppet med biler fra den tilstoppede motorvej. Vi snegler os afsted sammen med alle de andre, og midt i det virvar melder bilens computer, at motoren mangler olie! På en servicestation får jeg købt og påhældt en halv liter olie og vi kan fortsætte – for efter en kilometers kørsel at få en ny melding fra computeren, nemlig at højre forlygtepære er sprunget! Den besked vælger vi at negligere indtil videre, og vi fortsætter, indtil vi i en rundkørsel (der er noget med rundkørsler idag…!) vælger vi at følge nogle store lastbiler, som jeg tror har styr på trafikken, og inden vi får set os rigtig for, er vi – guddødemig…! havnet i den samme kø på den samme motorvej som to timer før!! Det tager igen to timer at komme fri, og på den videre færd mod Bremen kan vi på GPSen se, at det nok går galt igen. Og ganske rigtigt, endnu en mange kilometer lang kø venter forude, og det tager igen et par timer at få den klaret i museskridttempo. Samtidig er det blevet mørkt, bulder- og bælgravende mørkt, alt imens regnen høvler ned og blæsten rusker – et gedigent uvejr er over os. Klokken er nu 20.30 og det er uforsvarligt at fortsætte, ikke mindst med kun 1 forlygte, så på en rasteplads finder vi et hul blandt tusind kæmpestore lastbiler, og mens vi dukker os for den stærke regn, løber vi hen for at spise aftensmad på Burger King – af alle steder. Vi bestiller to whopper menuer, men min skal være uden drikkevarer, siger jeg (fordi jeg hellere vil have en øl end den cola, der altid følger med). “Jamen så bliver det dyrere” siger den søde pige bag skranken – forstå det hvem der kan – og derfor ender jeg selvfølgelig med cola. Derefter skal jeg tage stilling til, om jeg vil have mayo eller tomatketchup, om colaen skal være zero eller normal, om vi spiser her eller ude osv, hvilket bringer mig tæt på vanvid. Uanset om man går på cafe eller bar kan man ikke længere “bare” bestille en kop kaffe eller en øl, man skal først gennem et længere interview, hvor man skal tage stilling til en lang række spørgsmål, Det er tidens trend, som AM siger, og er udtryk for den voldsomme individualisme, som har ramt verden, og som jeg slet ikke bryder mig om, trend eller ikke trend. Gad vist, hvad der vil ske, hvis man insisterer på at bestille en øl eller en kop kaffe – og nægter at sige mere? Den søde servitrice vil sikkert få et sammenbrud eller også vil man blive henvist til alderdomshjemmet.

Nu sidder vi heldigvis igen i Columbine med et glas rødvin, mens regnen fortsat høvler ned i den beg- og buldersorte nat. Godt vi besluttede at gå i seng her fremfor at insistere på at køre videre.

Fredag d. 18/10

En OK nat, selv om vi ligger på den rasteplads, hvor ALLE lastbiler i Tyskland synes at have sat hinanden stævne med alt hvad det betyder af larm fra motorer, der starter og slukker, chauffører der skændes, når de holder i vejen for hinanden etc. Særlig “heldigt” er det, når en stor kølebil vælger pladsen ved siden af lille Columbine, for dens kompressor kører for fuld damp hele tiden, hvilket mildt sagt kan høres. Gad vist hvordan den stakkels chauffør får lukket et øje?

Regnen er heldigvis holdt op, og vi når Viborg først på eftermiddagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *