Alsace

550 km. fra vest mod øst bragte os ud af Normadiet, gennem Lorraine og ind i Alsace, hvor vi fandt en glimrende campingplads i byen Saverne lige på kanten af Vogeserne. Halvdelen af turen foregik på små snævre og hullede landeveje med et utal af rundkørsler, men da vi kom frem til Reims, fangede vi en af de glimrende franske motorveje (med betaling), hvor trafikken gled hurtigt og uden afbrydelser.

Saverne er en typisk alsacisk by med en hyggelig og smuk bykerne –

Corona-reglerne overholdes strengt på disse kanter – selv statuerne har mundbind på, man kan ikke være for forsigtig –

Saverne ligger i kilometer ikke langt fra de mest kendte byer i Alsace, men alligevel er her langt mere beskedent med turister, hvilket afspejler sig i både priser og stemning. Restauranter og caféer på hovedstrøget virkede ikke specielt indbydende, men i en restaurant med det mundrette navn S’zawermer Stuebel i ‘Brødregade’ (Rue des Freres nr. 4), der er en sidegade til byens gågade, fik vi en fremragende middag med Alsace-specialteter. Am fik en ‘tarte flambes’, der er en ultratynd alsacisk pizza, mens jeg udryddede køer. Deres vinkort er usædvanligt, fordi man til meget rimelige priser kan vælge mellem adskillige kvalitetsvine i både 0,25 og 0,50 størrelse karaffel (pichet). Vi valgte en Corbiéres fra Languedoc, der fik englene til at støde i trompeterne.

Saverne ligger ved en stor kanal, der forbinder floderne Marne og Rhinen, og langs den har man anlagt en mange kilometer glimrende cykelsti –

Man kan cykle hele vejen til Strasbourg, men vi nøjedes med en rundtur på 46 km. til byen Hochfelden, der som navnet antyder er lige så tysk, som den er fransk. Karakteristisk er det, at når man møder byskiltet, er man i Elsass, ikke Alsace –

Alsace og Lorraine er både kulturelt og historisk en smeltedigel mellem tysk og fransk, og umådelige mængder af blod er blevet udgydt her i kampen for den nationale identitet. Hvad mange sikkert overser er, at Lorraine i århundreder frem til 1648 var en del af det tysk-romerske kejserrige, og da det nyfødte tyske kejserrige i 1871 annekterede både Alsace og Lorraine var begrundelsen, at befolkningsflertallet talte tysk.

Sprogligt har både Frankrig og Tyskland gennem historien forsøgt at undertrykke ‘fjendens sprog’ ved at gøre det forbudt i skoler og den offentlige administration, men at det ikke lykkedes er let at se i dag på vejskiltene, der er et rent mis-mask mellem fransk og tysk –

Hochfelden er en lille, hyggelig alsacisk by med fine huse, ingen turister og med færdselsregler, som de indfødte/vilde blæser højt og flot på 🙂 –

I morgen drejes Volvoen mod nord – men i behersket tempo pga det dejlige vejr på disse kanter – og målet er Bonn, den gamle tyske hovedstad.

Denne dejlige cykeltur langs kanalen kan helt bestemt anbefales. Den eneste ulempe var den stride og kolde vind og de mange stejle bakker… 🙂 🙂 🙂

Videre til sidste kapitel: Tyskland – på vej hjem