Loiredalen

Loiredalen

Fra Millau var kursen sat mod Auvergnes højland, nærmere bestemt en campingplads i nærheden af hovedbyen Le Puy. Jo nærmere vi kom, jo dårligere blev vejret imidlertid, og da bilens termometer viste 15 grader i kombination med regnvejr, besluttede vi, at den kombination var mere ‘dansk’ end vi brød os om, så vi ændrede planer. Efter lidt snak om ’hvad så’ besluttede vi at trække et af de sikre kort i bunken: Amboise ved Loirefloden. Her har vi været et par gange før, og både byen og egnen er charmerende og interessant, vejret er som regel godt på denne tid af året, og masseturismen har endnu ikke ødelagt stedet. Den nye destination krævede 350 km. ekstra, men ad den fremragende nye motorvej Meridianen gik det glat. Præcist denne fleksibilitet er en af de helt store fordele ved at campere – vi kan lave planerne om med minutters varsel alt efter lyst og vejr.

Ved 17-tiden anduvede vi campingpladsen, der ligger på en ø midt i Loire lige over for slottet i Amboise. Tilkørslen er særdeles snæver, og man skal ikke følge sin GPS det sidste stykke men absolut respektere det skilt, der kort før pladsen – på fransk, seulement! – påpeger hvilken vej man skal køre, hvis man har en campingvogn på krogen.

Campingpladsen er stor og rummelig med glimrende sanitære faciliteter. Det tager max. 15 min. at gå fra pladsen til centrum af Amboise, og allerede efter et par minutter har man denne udsigt –

Jeg bemærkede i år, at vores generation åbenbart har en veneration for steder som dette, for rundt om os er det campingvogne som vores – ikke campere, men campingvogne – og folk sidder i deres stole, drikker kaffe eller rødvin og læser bøger (det sidste er en smart opfindelse fra 1400-tallet, som helt uafhængig af strøm og Facebook gør folk klogere). Måske derfor kan vi godt lide at være her. Det hjælper også, at temperaturen er 27 grader her sidst på eftermiddagen med løfter om endnu mere i de kommende dage.

Da køleskabet ved ankomsten kunne byde på en tomat eller en tomat som aftensmad – var vi nødsaget (ak, ak) til at finde et sted i byen at spise. Med erfaringen fra sidst gik vi med sikre skridt forbi mange fristende fortovsrestauranter på byens gågade og frem til ’La Terrasse’, hvor vi atter en gang fik en fremragende middag. Denne gang lammekød, salat og lidt ost, tydeligvis tilberedt over lang tid og med stor omhu. Dertil en ligeså fremragende rød Loire-vin, og det hele til en aldeles rimelig pris. Meget bedre bliver det ikke, og at servitricen var både køn og sød, nævner jeg kun for fuldstændigheden skyld. Pudsigt var det, da jeg spurgte hende om, hvor hun havde lært sit gode engelsk og naturligvis forventede, at hun ville svare: ’I skolen’! Men det gjorde hun ikke – svaret lød: ”På instagram”. Ak ja!

Knap var morgensolen kommet frem over horisonten den næste morgen, før Die Overkartenführerrin med håb i stemmen spurgte, hvad jeg havde lyst til idag. Jeg kendte naturligvis det rigtige svar – en cykeltur! – og idag blev det til 49 km. på en rundtur, der bl.a. førte frem til det store slot Chenonceau, der stammer tilbage fra 1500-tallet og hvor adskillige af Frankrigs royale berømtheder har boet –

Hvis nogen synes, at slottet minder om danske Frederiksborg slot, så er det helt rigtigt. Jeg mener, det i en eller anden udstrækning er en kopi af Chenonceau.

Vi sprang et besøg på slottet over, dels fordi vi har været her før, dels fordi entreen er ret heftig (250 kr!). Til gengæld var cykelturen noget af det bedste, vi har prøvet i Frankrig, fordi det overvejende foregik på cykelstier uden biler og fordi den snoede sig gennem et smukt landskab og små, charmerende landsbyer.

Cykelturen tager udgangspunkt i Amboise og snor sig gennem vin- og solsikkemarker og små landsbyer, og det er vigtigt at holde øje med de særlige vejskilte på cykelruten. På ægte fransk vis mangler de imidlertid flere steder undervejs, og man tager nemt en forkert retning, men i Frankrig er forklaringen, at man er ikke kørt forkert, man er bare kommet et andet sted hen, og det er der selvfølgelig noget om 🙂 !

Iøvrigt er den franske hjælpsomhed enorm, vi har flere gange oplevet, at en lokalkendt er stået af sin cykel, en anden stoppede og steg ud af sin bil og en tredje råbte fra sin balkon – i alle tilfælde for at tilbyde deres hjælp til forvildede cyklister.

Men et kort fra det lokale turistkontor er alligevel en god ting –

En af de absolut bedste ting i syden er de lange, lune aftener. Igen i aften sidder vi her på campingpladsen i Amboise blandt belgiere, tyskere, franskmænd m.fl. og stor-nyder (hvis der er noget, der hedder det 🙂 ) varmen og stemningen, mens solen langsomt går ned og kaster sine sidste stråler på byens fabelagtige slot. Der hygges og godnat-pusles rundt om os, og med historikerens bevidsthed kan jeg ikke lade være med at tænke på, at det ikke er længe siden, at de europæiske nationer var engageret i en vanvittig krig mod hinanden. Denne blog handler om det nødvendige ved at rejse, og campingpladsens gode stemning bekræfter gang efter gang min forestilling om, at jo mere vi lærer hinanden at kende, jo sværere bliver det at opretholde fordommene om pølsetyskere, arrogante franskmænd, finner med kniv, ‘dumme dänen’ og hvad der ellers i tidens løb er blevet sagt om os europæere. I disse timer forsøger EU’s statsministre at blive enige om en hjælpepakke efter corona-krisens økonomiske ødelæggelser, og jeg håber meget, at det lykkes. Alt andet vil være ubærligt og et skridt tilbage mod en fortid, som bør være – netop – fortid.

Allerede fra morgenstunden var der mange mennesker – og næsten lige så mange biler – på søndagens marked i Amboise, Med mindre der er tale om et cykelløb, bevæger franskmænd sig vist helst ikke på cykel, og da bilkørsel er tilladt næsten overalt, er her et sandt virvar af biler og mennesker. Udbuddet af varer er kolossalt, og her kan købes alt fra brød, fisk, kød, grøntsager, tøj, madrasser, køkkentøj og meget, meget mere, og det hele er stillet fristende frem –

Oste er noget helt for sig selv i Frankrig, og ganske karakteristisk for disse ustyrlige gallere var det, da præsident Charles De Gaulle i 1968 havde denne kommentar til de demonstranter, der vandrede ned ad venstre Seinebred: Hvordan vil de styre et land med 265 forskellige oste?” Om politologer vil være enige i, at der er positiv korrelation mellem antallet af oste og folks revolutionslyst, er nok tvivlsomt, men alligevel havde De Gaulle vel en pointe. Faktisk findes der flere end 300 forskellige franske oste, men det gør ikke sagen bedre, hvis man skal følge logikken!

Iøvrigt er et stykke friskbagt brød (ingen steder i verden bager man så godt brød som i Frankrig) med roquefortost – fra Roquefort, naturligvis – sammen med et glas rødvin en himmerigsmundfuld, der udløser englesang og ringen med de store klokker!

Handlen gik vist godt på markedet denne søndag i Amboise, for humøret blandt udbyderne var højt, og selvom klokken kun lige har passeret 9, blev der skålet ivrigt i ‘bagbutikken’ –

En cykeltur videre ud i landskabet gik i retning mod Tours, og igen i dag gik turen på rigtige cykelstier mellem vinmarker og små landsbyer med pudsige, kunstneriske indslag –

Det er kvælende varmt her i Midtfrankrig i disse dage – langt over 30 grader – og campingvognens markise er sænket maksimalt for at skabe en smule skygge –

Videre til Normandiet

 

 

 

Nye indlæg