Rundt i Vaucluse
Vaucluse er særdeles bjergrigt med Mont Ventouxs forblæste top som det højeste punkt (1909 m). Det har den store fordel, at temperatuerne om natten falder fra dagens hedetur på 35-37 grader til behagelige 20 grader, så det er til at sove.
Området er vildt smukt med lavendelmarker og små, maleriske landsbyer, der lokker med udsigt og små spisesteder. Fra vores station i Gordes kørte vi til landsbyen Ménerbes, hvor både torsdagsmarkedet og de små butikker lokkede med tilbud, der kan findes billigere i et hvert supermarked – men omgivelserne og den fine udsigt koster naturligvis:
Derefter videre til Lacoste (jo, det hedder landsbyen), hvor Marquis de Sade huserede indtil han blev arresteret i 1778 og fik 12 års fængsel for usædelighed, og videre frem til den fortryllende landsby Bonnieux, hvor vi fik en fremragende frokost på torvet i disse smukke omgivelser –
Undervejs havde vi besøgt det afsides beliggende kloster XX (navn følger!) –
– der er berømt for sine mirakler, se bare Elie, der fra klostret drog til himmels i en ildvogn trukket af okser –
AM håbede på åndelig hjælp til reparation af sit venstre knæ, der gør alvorlige knuder, for genoptræningen er både hurtigere og nemmere på den måde, siges det! Desværre var klostret løbet tør for venstrebens-mirakler, men tilbød i stedet grænseløs lykke mod en beskeden donation, men det var “cash, no creditcards”, så heller ikke det fik vi. Alas!
Bortset fra det uheld var klostret en rejse værd, smukt som det er –
Lokalkortet fra turistkontoret fortalte os, at der fra Gordes kun er 9 km. til landsbyen Roussillon (udtales så man ikke kan høre l’erne!), og selvom dagen var mere hed end normalt (+35 grader) tænkte vi, at det passede fint til en cykeltur, selvom det er bjergkørsel med meget stejle ned- og opkørsler. Vi havde dog ikke taget højde for, at ligesom der er ‘overskud’ af biler på de franske veje, så er der ‘underskud’ af vejskilte, så inden vi kom hjem igen, havde vi kørt 49 km. op og ned i den stegende hede. Det var ret barsk, muligvis endda uforsvarligt…!
Ved indkørslen til Roussillon ligger store lavendelmarker, og der er både til øjet og næsen, når man stopper op –
Byen er karakteriseret af okkerholdige farver – såvel i omgivelserne som på husenes facader:
Roussillon er både smuk og charmerende og bestemt en rejse værd – og så må man leve med, at ganske mange turister fra nær og fjern også har fået øje på det.
Videre til næste afsnit: Roussillion/Catalonien