At komme ud af Wien er ikke nogen simpel sag. Trafikken! Byen er en myretue, hvor biler  vrimler på kryds og tværs i de snævre gader, og det tog en times kørsels i skridtgang for at komme ud til motorvejen. En times tid senere krydsede vi grænsen til Ungarn – et dejligt land, fyldt med flinke mennesker – og et monstrøst bureaukrati.

Vi ankom til Budapest ved 15.30-tiden, og blev ved vores reserverede lejlighed på Andrassy ut. nr. 35 mødt af to søde unge mennesker fra udlejningsfirmaet. De hjalp os med alt det praktiske, hvoraf det meste handlede om at udfylde en hulens masse papirer, vise ID med foto og skrive under på, at vi ikke ville holde fest i lejligheden! Da vi morede os lidt over de mange papirer og regler, sagde den unge kvinde med et generet smil: “Ja, vi er vist en nation med stor mistænksomhed – vi har været igennem meget…!”  Hun rammer i den grad sømmet på hovedet – kender man bare lidt til Ungarn historie, forstår man hvad hun mener, og – igen, igen – tænkte jeg på, hvordan historien former vores måde at tænke og fungere på.

Vi betaler 421 kr/nat incl. rengøring og turistskat, hvilket er en meget attraktiv pris med den gode placering og lejlighedens helt tilfredsstillende niveau.

Det er umuligt at finde en gratis P-plads i det indre Budapest, og der er ingen vej udenom et P-hus, når man skal være her flere dage. De flinke unge mennesker fra udlejningsbureauet viste mig hen til det nærmeste P-hus, hvor det koster 500 HUF i timen at parkere. At få lov til at holde her i 3 døgn krævede udfyldelse af endnu nogle dusin mærkelige papirer med allehånde relevante og irrelevante informationer, og det lykkedes kun, fordi en venlig dame som AM fandt frem til, assisterede med kuglepen, kopier og dubletter og et skarpt blik for detaljerne, som skulle være 100% i orden. Da vi var igennem bunken af papirer og havde skrevet under på gad-vist-hvad, fik vi venligt men bestemt instruks om at passe omhyggeligt på vores del af de mange papirer (i A4 størrelse), for ellers får vi aldrig bilen ud af P-huset! Den venlige dame rystede på hovedet og kaldte systemet tåbeligt, men præcist som for 15 år siden gør man, hvad man får besked på og lader være med at tænke for meget! Det er piskedyrt at parkere i centrum af Budapest – 600 D.kr. for 3 døgn – og naturligvis kan man ikke betale med kort, så her gælder det om at have mange forinter på sig. Og med kursen på Forinter (100 HUF = 2,3 kr) betyder det et seddelbundt på adskillige centimeters tykkelse i baglommen.

Herligt var det under hele denne proces at studere den venlige dames kollega, der sad tungt på sin stol mens hun fingererede ved sin telefon og foregav at have så travlt, at hun ikke havde tid til os. Det var dog let at se, at ‘arbejdet’ bestod i at lægge kabale. Noget har forandret sig, siden vi boede her, men en del er stadig det samme.

Vores lejlighed på Andrassy ut. nr. 35 ligger skråt over for Ungarns nationalopera og så tæt på centrum som man kan ønske sig. Lejligheden er fundet på Hotels.com hos firmaet Hi5 Apartments – Luxury Suites. Firmaet har adresse på Fehérhao Utca 8-10, Budapest 1052 og har disse koordinater: Email: booking@hi5apartments.com og/eller direkte telefon: +36709477494. 

I nr. 39 – altså næsten ved siden af lejligheden – ligger der en skjult seværdighed: Lotz-terem, hvilket betyder Lotz salen. Gå ind ad døren (der står ‘Andrassy èlményközpont’ over indgangen) og op på første sal, og man finder det mest fabelagtige rum, der rummer en café. En kop kaffe herinde er en ganske særlig oplevelse.

Bureaukratiet her i landet er en pest, men til gengæld er det dejligt at kunne køre gratis (gratis!) med metroen, når man er over 65 år. Der er kontrollører på alle stationer – altså sådan nogle rigtige menneske-kontrollører – og lidt irriterende var det, at de bare vinkede os igennem uden at ville se legitimation af nogen art! Endnu værre var det, da en sød ung pige i metroen rejste sig op og tilbød mig sit sæde. Grrrr…!

Forår i Budapest

Da vi stod op i morges, skinnede solen fra en skyfri og knaldblå himmel.  Der bør være noget, der hedder ‘Ungarn-blå‘, for forårshimlen på disse kanter er blå på en særlig intens måde. På cafeerne har personalet travlt med at slæbe stole og borde ud i det gode vejr, og allerede tidligt på formiddagen indfinder de første solhungrende gæster sig –

I det store kapitel om Ungarn her på ‘Rejserier‘ har jeg skrevet meget om historiens betydning for ungarerne og ikke mindst om den konservative Fidesz-regerings mange bestræbelser på at fortolke landets historie på en alternativ og stærkt nationalistisk måde. Det er et par år siden, vi sidst har været her, og vi kan konstatere, at dette arbejde fortsætter med uformindsket styrke. Det total-renoverede parlament skinner som en nyslået toskilling, og soldater i fuld ornat og stramme i masken vandrer rundt og rundt om flagpole’n med det ungarske flag  –

Det ikoniske kunstværk med helten fra 1956, Imre Nagy, stående på en bro med et tankefuldt blik rettet mod parlamentet –

– er blevet fjernet, og vi fik at vide, at et andet kunstværk fra mellemkrigstiden skal opføres i stedet. Den mellemkrigstid, hvor Ungarn var regeret af den stærkt højreorienterede admiral Horthy, som allierede Ungarn med Nazi-tyskland. Nok er det forår i Ungarn, men politisk forår er det så langt fra. Nationalismen – Europas svøbe – stikker sit grimme ansigt frem. Endnu engang.

På parlamentspladsen er der indrettet et splinternyt, underjordisk museum om den ungarske opstand mod Sovjet i 1956. Det er et spændende og moderne lille museum med gratis adgang, som bestemt er værd at besøge. En ung mand holdt opsyn med museet og svarede beredvilligt på vores mange spørgsmål, og det var ham, der kunne fortælle ovenstående historie om Imre Nagy monumentet.

Ungarn kritiseres voldsomt i EU for ikke at leve op til de demokratiske spilleregler, og regeringspartiet Fidesz er for nylig blevet smidt ud af den konservative gruppe i EU-parlamentet. Måske er det en tilfældighed, men hvor EU-flaget plejer at hænge side om side med det ungarske flag på parlamentsbygningen, hænger nu det ungarske flag ved siden af – en tom flagstang ….! Hm…!

Jeg tror langtfra, at den tomme flagstang er en tilfældighed, for Ungarns ministerpræsident Victor Orban er kendt for sin provokerende adfærd. På forsiden af parlamentet hænger dette flag, som de færreste sikkert kender –

Det er Szekely-flaget, og det kender de så glimrende i nabolandet Rumænien. Det anvendes nemlig af  i den ungarske minoritet i Transsylvanien, der kræver selvstændighed – og i Bukarest betragtes det som en uhørt provokation af naboen at hejse netop dét flag over parlamentet. Orban river virkelig op i gamle sår!

Nå, dagen kunne jo ikke gå med kun at studere Orbans nationalistiske excesser, så med hovedet fyldt op af ny viden om dette lille og lidt ‘skæve’ land midt i Centraleuropa, traskede vi fødderne flade i byens gader afbrudt af et par kaffepauser i solen, mens den bagte temperaturerne langt op på den tocifrede skala.

Gode kvarterer at gæste i Budapest

I kapitlet om Ungarn her på Rejserier er der adskillige forslag til interessante gåture i Budapest med fokus på landets dramatiske historie. Hvis man er ved at kvæles i al den historiesnak og bare har lyst til at daske rundt og nyde den dejlige stemning i byen er der her nogle tips: Undgå først og fremmest Budapest’s gågade, Vaci utca, der er fyldt med turistfælder af alle slags: Tøjbutikker magen til dem i din egen by og restauranter, der serverer ligegyldig turistmad. Prøv i stedet at gå fra Deak Ter og op ad Andrassy ut, drej til højre ad Ferenz Liszt Ter og fortsæt forbi Liszt Akademiet frem til Kiraly ut, hvor man igen drejer til højre og fortsætter hele vejen frem, indtil man igen er på Deak Ter. På den strækning er der et myldrende liv med hundredvis af restauranter, cafeer og små forretninger, og en fredag eller lørdag aften i udesæsonen (marts – oktober) er der virkelig gang i festen her – og stemningen er god! Vi besøgte flere gange cafe Vian på Ferens Liszt Ter og fik hver gang en glimrende behandling – også selvom flertallet af de øvrige gæster aldersmæssigt kunne have været vores børn.

En anden mulighed med mindre fest men ligeså Budapest-autentisk er området nord for den store jødiske synagoge på Dohany Ut. Gå fx. fra synagogen og ned ad Wesselenyi ut. og ‘bliv så væk’ i gaderne deromkring. Det er sjovt og giver et rigtig godt indtryk af Budapest før og nu.

På Buda-siden skal man vælge sine besøg med omhu. Fiskerbastionen og Mathiaskirken er i den grad ramt af masseturismen med alt, alt for mange mennesker. Har man ikke været der tidligere, skal man naturligvis tage derop for at se den fantastiske udsigt ned mod Pest-siden og parlamentet –

Man kan komme til Fiskerbastionen på mange måder, men en god ide er at tage en metro til Moskva Tér, som nu er omdøbt til Széll Kálmán tér og så snørkle sig til fods ad de små, stille gader op til målet. Google Map giver en glimrende anvisning på ruten, der slutter med en lille elevatortur de sidste meter. Når man har taget sine billeder og beundret Mathiaskirken –

 – bør man gå en tur ned i det smukke kvarter med 1700-tals huse, der ligger i samme område. Turiststrømmen aftager forbløffende hurtigt, og så kan man nyde de mange smukke huse i fred. Gå fx. ned ad Orszagház utca eller Uri utca.

Undervejs kan man være heldig at støde på rariteter som denne ZIS-115 limousine med den sovjetiske røde fane vajende på motorhjelmen. Den blev fremstillet af den sovjetiske ZIL-fabrik, er pansret, vejer 4 tons og drives af en 6 liters motor med 8 cylindre. Den blev i sin tid bygget specielt til den sovjetiske diktator Josef Stalin –

Når man skal tilbage til Pest, kan man vælge at tage den gamle kabelbane (Budavári Sikló på ungarsk), der sparer de ømme fødder for nogle hundrede trappetrin. Fra Mathiaskirken går man ned ad Tarnok utca, fortsætter forbi det gamle kongeslot og så kan man se kabelbanen. Prisen er røveri – 1200 HUF – men udsigten undervejs er flot inden man lander på Clark Adam Tér lige ved Kædebroen (Széchenyi Lánchid).

Musik i Budapest 

Der er så meget musik i Budapest, at man kan blive helt forpustet: Klassiske koncerter i Mathiaskirken,  by-kirken på Vaci-utca, Istvan-katedralen, Liszt-palæet og talrige andre steder i byen. Opera på statsoperaen på Andressy ut. eller i Erkel-teatret, og dertil kommer talrige musicals i et af de forskellige musical-teatre. Ved siden af dette enorme udbud af klassisk musik er der naturligvis også mulighed for at overvære pop- og rockkoncerter rundt om i byen, hvis man mere er til det.

Til de store forestillinger kan man købe billetter forhånd på nettet, og det er klogt at gøre det, for ungarerne er vilde med musik, så der er ofte udsolgt, hvis man kommer på dagen for at købe billetter. Vi ville gerne have været til koncert i det enormt flotte Liszt-palæ –

– men ak, alt var udsolgt et par dage før koncerten. Til gengæld fik vi billetter til La Traviata på Erkel-teatret (ligger ved Keleti-banegården, nem at nå med metro), selvom netsalget var udsolgt!? Det var en forestilling i den absolutte topklasse – faktisk har vi vist aldrig oplevet noget så godt, selvom vi mildt sagt er erfarne. For en gangs skyld passede sangerne i hovedpartierne perfekt til rollerne, og specielt var smukke Erika Miklósa (ungarsk koloratursopran) i rollen som Violetta fantastisk. Hun tog de høje toner så stærkt og rent, at jeg var bekymret for, om krystallysekronerne ville falde ned, og hendes skuespil var dybt medrivende. Dertil kom, at den ungarske nationalballet medvirkede og leverede dans på allerhøjeste niveau. Det var en af de aftener, hvor publikums applaus blev ved og ved så længe, at vi var usikre på, om garderobepersonalet var gået hjem, da vi endelig kom ud.

 

Videre til næste kapitel: Kecskemét