Hvis man lider af den vrangforestilling, at Tyskland er et land, der bare skal overstås, bør man tage en tur til Bamberg. Vi har været der før og vidste, at byen i høj grad kunne tåle et gensyn – prøv blot at se denne lille billedserie (tryk på det første billede og følg pilene) –

Campingpladsen i byens udkant er glimrende, og en fin cykelsti ind til centrum (4 km) går gennem en smuk park.

Bamberg er en gammel by og dyrker naturligvis sin historie. En stor plakette viser, at filosoffen Hegel (1770 – 1831) boede her i årene 1807-1808:

Hegel er mest kendt for sin dialektiske filosofi om tese – antise – syntese men i høj grad også for sin historiefilosofi, hvor han argumenterer for, at historien udvikler sig som resultat af en nødvendighed og altså ikke som et resultat af tilfældigheder.  Karl Marx blev meget inspireret af Hegels historieopfattelse, der danner grundlaget for hans forudsigelse af, at de vesteuropæiske samfund nødvendigvis – som følge af underliggende dialektiske kræfter i samfundet – vil udvikle sig frem mod socialisme og kommunisme.

Af en eller anden grund, som jeg ikke kender, hædrer man også her i Bamberg Grev Stauffenberg for hans deltagelse i det attentatforsøg mod Hitler i 1944, der kun ved en tilfældighed mislykkedes –

Tiden var kun til en enkelt eftermiddag i Bamberg, men der er helt klar stof til meget mere i denne smukke og interessante by.

Hjemturen gik via Slesvig, hvor vi overnattede på C-pladsen ved Hedeby – et smukt sted, men som så ofte før skete det i regnvejr, så….!

Dagen efter bød på voldsomme regnbyger, der i perioder gjorde dag til nat, men da vi krydsede grænsen til Danmark, kom der luft mellem skyerne, og da vi kom til Viborg, skinnede solen. Sådan!