Comosøen fra d. 12/6 2019

12. juni 2019: Efter 10 nætter på campingpladsen Smeraldo har vi forladt Liguriens kyst og er så småt begyndt at køre nordpå. Dagens mål er den lille by Donga i den nordlige ende af Comosøen tæt på grænsen til Svejts, og turen skulle vise sig at byde på gedigne trafikale udfordringer.

Da vi ville køre ud af Smeraldo og ind i tunnel-systemet, blev vi bremset af pladsens personale, der havde fået besked om, at to lastbiler sad fast i tunnellen 🙁 🙁 . Først da de var vristet fri, kom der gang i trafikken igen, og vi listede afsted i de smalle tunneller i retning mod Daiva Marina og håbede det bedste.  Midt i en af tunnellerne så vi pludselig bremselys forud – arrrgh, ikke sjovt! De to lastbiler var igen i vanskeligheder, men med list og snilde blev de akkurat – og laaaaangsomt – listet ud af tunnellen. Det hører ikke til blandt vores drømme-scenarier at sidde indespærret i en gammel, trang tunnel med biler for og bag, så lyset og den friske luft var meget velkomment, da vi kom ud.

Den videre færd på de glimrende italienske motorveje var helt problemfri, og vi kan bekræfte, at de har mange biler i Milano 🙂 .

Vi vidste godt, at vi ikke skulle gøre det, men vi gjorde det alligevel! Fordi det er kortest, kørte vi op langs Comosøen på den vestlige side, og her er trafikken intens, byerne små og vejene så smalle, at der mange steder knap nok var plads til Alt for Damernes Gør-det-selv-tillæg’ (og det er tyndt 🙂 ) mellem os og de modkørende biler/busser/lastbiler. Bedre blev det ikke af, at hveranden af de italienske bilister tilsyneladende havde spist testeron-kugler til morgenmad og s-l-e-t ikke kunne holde ud at køre bag en campingvogn. Så der blev overhalet, hvor der på ingen måde var plads til en overhaling. At mange af dem samtidig talte i håndholdt telefon, er kun en detalje i sammenhængen. Vi er i Italien.

Uden skrammer nåede vi dog frem til Camping Breva i Dongo og var heldige, at de havde en ledig plads et par dage. Det er en fin plads med et par kirker som nærmeste naboer, og de sørger begge med jævne mellemrum for et livligt og energisk klokkespil. Til gengæld er det meget begrænset, hvor meget beboerne på de to kirkegårde støjer, så ind imellem klokkekoncerterne er her dejligt stille.

Området her ved Dongo og Como-søen som helhed er gudesmukt, intet mindre. Det er der desværre mange andre end os, der har fundet ud af, og en cykeltur langs søen gav os en oplevelse af, at monsterturismen også har slået til her. Det er pinse, og mens man i den kristne kirke fejrer Helligåndens komme, fejrer man her ved Comosøen turisternes komme. Her er afsindigt mange biler og do turister, flest tyskere, hvilket vistnok har at gøre med en lang pinseferie i Tyskland.  Vores cykeltur på vejen langs søen var et forhindringsløb mellem biler, busser og lastbiler og ikke sjov. Vi håber i morgen at finde stille cykelveje i baglandet ved søen – mere herom senere.

13. juni 2019: Vi har i den grad fået revanche efter gårsdagens møg-cykeltur i den afsindige trafik langs Como-søen. Vejret er dejligt, og efter et stop i Dongo, hvor der er marked i byens små gader, cyklede vi op i bjergene, og miraklet skete igen. Efter et par kilometer op, op og op gennem utallige hårnålesving havde vi de mest fantastiske udsigter for os selv –

Landskabet er præget af store skovbeklædte bjergskråninger, hvor det på forunderlig vis er lykkedes at placere et kapel de mest utilgængelige steder –

I de små landsbyer undervejs – Garzeno, Stazzona og Germasino – ses der næsten kun ældre mennesker; de unge er væk, langt væk, for der er intet arbejde at få her. Huse og mennesker ligner hinanden, gamle og slidte, og det er tydeligt, at det er Italiens fortid, der ligger i disse landsbyer – fremtiden med uddannelse og moderne arbejdspladser er forlængst rykket til de store byer. Men for gæster som os er det en fornøjelse at være på besøg her, hvor vi som de eneste fremmede gik rundt i de små gader og blev mødt et stort smil og ‘bon giorno’ fra de mennesker, vi mødte.

Jeg tror bestemt ikke, at livet heroppe er pittoresk i nogen som helst forstand af ordet, men husene er pittoreske at se på –

Og netop som man har brug for det – dvs overalt – er der en lille bar, hvor vi fik en cappuccino i selskab med et par ældre herrer, der denne hverdagsformiddag slog tid ihjel med snak og nogle små skarpe –

Det mest velholdte i disse små landsbyer langt væk fra ‘udviklingen’, er naturligvis kirken. Vi kikkede som altid indenfor og blev forbløffede over rigdommen, der står i skarp kontrast til virkeligheden udenfor –

Her i Dongo ved Comosøens bred dyrker man i særlig grad den italienske frihedskamps historie, og det skyldes, at nogle få kilometer fra byen blev Mussolini den 27/4 1945 opdaget i en tysk deling soldater, hvor han i forklædning forsøgte at gemme sig. Han blev arresteret sammen med andre italienske fascister, ført til den lille by Mezzegra 20 km. syd for Dongo, hvor han blev henrettet sammen med sin elskerinde Claretta Petacci. De to lig blev derefter kørt til Milano, hvor de blev hængt op med hovedet nedad i en benzinstander. Resten af den fascistisk gruppe blev ført ned til strandpromenaden i Dongo, hvor de blev mejet ned af et maskingevær.

Dongo har i rådhuset et glimrende lille museum om den italienske frihedskamp, som det er værd at besøge. Stedet har desuden den sidegevinst, at her – ligesom oppe i bjergene – er man dejligt fri for turisthorderne. Da vi besøgte museet tidligere idag, var vi de eneste gæster.

Dongo er et rigtig godt sted at have station ved Comosøen, fordi den er markant mindre turistpræget end mange andre byer ved søen og stadig har bevaret en vis autencitet –

Strandpromenaden er så smuk, som man kun finder den i Italien –

14. juni 2019: Det er stadig godt vejr, så vi besluttede at sejle med en færge ned mod Como i søens sydlige ende – mest for at få udsigten fra søsiden. Der er både ‘hurtigfærger’ og langsomme færger, og man skal bestemt tage de sidstnævnte, hvor man kan sidde ude og hvor motorlarmen er mindre, og så er billetten desuden billigere. Vi sejlede til Bellagio cirka midtvejs i søen, og scenerierne undervejs var enestående –

Flere steder langs søen bemærker man kirker, der er placeret helt usædvanligt – her undgår man vist trængselsproblmer ved søndagsgudstjenesten –

Bellagio er en meget smuk by, hvis man kan se bort fra de mange (andre) turister og de utallige restauranter og smarte shops. Her spadserer AM på byens smukke strandpromenade – turistgrupperne er fjernet, billedet manipuleret, og så er man ikke i tvivl om stedets skønhed –

I morgen går turen videre mod nord – ind i Sydtyrol.

 

Nye indlæg