Campo de Fiori
Da vi forleden dag var ude at spise med vores italienske venner, kom jeg for skade at efterlyse nogle gode råd, da spisekortet blev lagt frem for os. Det skulle jeg aldrig have gjort, for det affødte en sand kakofoni, hvor jeg højlydt og på rivende italiensk-engelsk blev belært om specialiteter og finesser, jeg aldrig havde hørt om. Hvem kunne for eksempel vide, at pasta ikke bare er pasta, men mindst 10 forskellige ting, og at den skal koges på fornemmelse, ikke på tid? Jeg fik indtryk af, at man helst skal være indfødt romer i flere generationer for at mestre den kunst.
Også ‘trippa‘ talte de stærkt for, men det vidste jeg heldigvis hvad betød…!
Måske havde jeg hørt bedre efter, hvis de rare mennesker havde skiftedes til at tale, men den evne er gået tabt et eller andet sted mod nord…! Vinkortet nåede jeg aldrig at studere, for Italienerne bestilte lynhurtigt en ‘prosecco’ samt husets rødvin på karaffel, og begge dele viste sig at være fremragende – da vi endelig fik ro til at smage :).
For mit vedkommende endte det med bruscetta og kalvekød på italiensk (det hed noget avanceret, som jeg forlængst har glemt), og det smagte fantastisk. De andre fik også noget rigtig godt, kunne jeg forstå på lydene, men hvad det var, gik aldrig op for mig. Masser af mad, god vin og intens snak blev det hen over nogle timer, og det hele blev til slut skyllet med med et glas Grappa, inden vi blev kørt (!) hjem.
Egentlig forstår man – selv jeg – godt italienernes passion for mad og drikke, for de har råvarer i et udbud og en kvalitet, som får Føtex til at ligne en dilettant. Her er vi på marked i Trastevere, hvor der netop er kommer forsyninger af blandt andet artiskokker –
Det var nødvendigt flere gange at minde AM om, at vi rejser med fly, så….!
Også for os selv fik vi fremragende mad et par gange, her på Rest. Da Nonna Nella, Viale Trastevere 198 et par hundrede meter fra Trastevere stationen, hvor jeg på tjenerens anbefaling bestilte en steak, der viste sig at være en halv ko –
Mad-erfaringerne kan måske bedst sammenfattes i, at det allerbedste er de tynde, romerske pizzaer samt den ret, der hedder Tonnarelli Casio e Pepe, der er pasta med ost og peber. AM har lovet at eksperimentere med retten derhjemme, så nogle af jer vil sikkert blive udsat for den :).
-> Afslutning