Trastevere er et stort og dejligt kvarter at vandre i, når man vil opleve en del af Rom, der ikke er tapetseret med turister. Her er ikke de store seværdigheder, men til gengæld er området en labyrint af gader og stræder med ægte sydlandsk stemning – og rod – hvor det er nemt at fortabe sig!
Vi bor i nærheden af Trastevere station, der er et uinteressant boligområde, så vi måtte ud på en længere gåtur for at komme til parken Passeggiata del Gianicolo, hvor Giuseppe Garibaldi rider på toppen af et højt monument. Garibaldi var manden bag den bevægelse, der i anden halvdel af 1800-tallet førte til Italiens samling.
På foden af monumentet, der er rejst i 1907 i hundredåret for hans fødsel, er der naturligvis en plakette med Garibaldis navn og den teatralske indskrift: “Rom eller døden” – efterfulgt af årstallet MMDCLX, der oversat til arabertal er 2660. Hvordan kan det være hundredåret for Garibaldis fødsel?
Hemmeligheden – fandt jeg ud af med hjælp fra en indfødt romer – ligger i de tre bogstaver AVC, der betyder ‘AB URBE CONDITA’, på dansk: ‘EFTER ROMS GRUND-LÆGGELSE’. En ateistisk bevægelse i Italien med rod i oplysningstiden bruger ikke Kristi fødsel som år nul men i stedet året for Roms grundlæggelse. Efter overleveringen skete det i år 753 f.Kr. (den 21. april!), og 753 + 1907 giver netop 2660.
Som Asterix siger: “De er lidt skøre, de romere…!”
Tak til Mauro for at have løst mysteriet. .
Man kan (og bør!) læse om samlingen af Italien og Garibaldis fortjenester i enhver historiebog. Det er en beretning om en legende i italiensk historie, der var ægte demokrat men som accepterede monarkiet for at nå det vigtigere mål: Italiens samling. Beretningen er dramatisk og fyldt med blod, og vil man forstå lidt om Italien, må man kende til ham.
Den største attraktion på stedet er en mageløs udsigt over Rom –
Fra udsigtsplatformen fører en sti ned mod den mest spændende del af Trastevere, nemlig området omkring kirken Santa Maria in Trastevere. Man snor sig gennem små gader med det ene charmerende sceneri efter det andet –
På pladsen her har mænd et frirum, hvor de siden 1921 har kunnet hygge sig med snak og en øl –
Efter adskillige kilometers vandring stod vi på en dejlig åben plads med Santa Maria kirken foran os –
Kirken er en af de ældste i Rom med en historie helt tilbage til omkring 320, altså samtidig med, at kristendommen blev legaliseret af den daværende romerske kejser, Konstantin d. store. De fire personer – mænd, naturligvis – på balustraden er paver, der blev stillet op engang i middelalderen.
Indvendig er kirken ufattelig smuk på den særlige katolske måde og rummer adskillige mosaik-motiver, hvoraf flere daterer sig helt tilbage til 1100-tallet (i de år var vi i DK lige kommet ud af vikingetiden…!). Ikke mindst mosaikken i apsis over alteret (også fra 1100-tallet!) er enestående smuk og forestiller Jomfru Marias kroning. Yderst til venstre ses paven med en model af kirken –
Også på kirkens yderside er der smukke mosaik-friser. Bag ved de fire paver – beskyttet i en niche – ses jomfru Maria med Jesusbarnet omgivet af ti kvinder, der holder olielamper. Det er morsomt at se, hvordan de kloge kvinder til venstre har olie og lys i lamperne, mens kvinderne til højre – skamfuldt og med bøjede hoveder – præsenterer tomme olielamper –
En katolsk kirke med respekt for sig selv må nødvendigvis være i besiddelse af nogle betydningsfulde relikvier med religiøs kraft, der kan levere nogle gedigne mirakler, og Santa Maria in Trastevere er ingen undtagelse. Man har en stump af den svamp, der blev brugt til at tørre Jesus på panden med under vandringen på Golgatha, og desuden er man så heldig at have hovedet af sankt Appolonia, en kvinde der som kristen blev forfulgt og underkastet tortur, hvilket bl.a. indebar, at hun fik sine tænder revet ud. Af den grund er hun i dag helgen for tandlæger, hvilket jeg glæder mig til at fortælle min egen tandlæge. Han bliver helt sikkert glad, og så får jeg rabat…et mirakel!
Efter besøget i den smukke, gamle kirke gik resten af dagen op i mirakler. Se nu blot denne frisørsalon, der inden for mirakelafstand af kirken kan tilbyde dette –
Jeg har grublet over, hvem der er bedst til mirakler, når det kommer til stykket, kirken eller frisøren. Indtil andet er bevist, holder jeg på kirken…! 🙂
På vej tilbage mod vores lånte lejlighed mødte vi et af de relikvier, der leverer hverdagens mirakler, nemlig en mikro-bil, der er så lille, at den kan finde en p-plads overalt i Roms centrum. Mon ikke paven har været ind over, jeg tror det, han siges at være ganske moderne efter katolsk standard –
For AM er sol en helt nødvendig del af tilværelsen, og – mirakuløst – er der masser af den i disse dage i Rom –
Dagens kulinariske oplevelser var en glimrende frokost på Ristorante Da Massi, Via della Scala 34 midt i Trastevere, samt ost, brød, tomater og det meste af en flaske Valpolicella Ripasso til aften.
Det er blevet aften, og varmemesteren har slukket for varmen, så nu må tre lag tæpper klare resten.
Videre til næste kapitel: Store kirkedag