Der er utallige altre i Rom – faktisk ved ingen hvor mange der er – men to meget forskellige skiller sig ud og er af forskellige grunde værd at besøge: ‘Fædrelandets alter’ på Piazza Venezia og alteret i den store kirke Santa Maria Maggiore.
Den noget svulstige titel ‘Fædrelandets alter’ er navnet på den frise, der løber på det enorme monument for Victor Emanuel II og Italiens samling i 1861 på Piazza Venezia –
Monumentet i hvid marmor er et af verdens største, og opførelsen tog hele 50 år – påbegyndt i 1885 med indvielse i 1911 i anledning af 50-året for Italiens samling. For at få plads til monumentet blev en række kirker og middelalderhuse revet ned, hvilket ikke var specielt populært blandt Roms borgere, der siden da har haft et noget anstrengt forhold til det enorme bygningsværk. Det hjalp lidt, da man efter den 1. verdenskrig oprettede den ukendte soldats grav umiddelbart under Gudinden Rom med fanevagt døgnet rundt –
Jeg synes afgjort, at monumentet er mere svulstigt end smukt, men det må enhver jo afgøre med sig selv. Der er noget pudsigt paradoksalt i, at Italien i den grad dyrker den militære del af sin historie, når man tænker på, at bedrifterne i de sidste mange år har været få og små. Mussolinis drøm om et nyt imperium kom aldrig videre end til Østafrika, hvor det strandede ynkeligt, og den militære indsats under de to verdenskrige er heller ikke noget at skrive hjem om. Måske er det derfor, at man mange steder trækker fortidens storhed frem ved at henvise til ‘Det første Rom’, dvs tiden før Kristi fødsel. Det sker også her, hvor en ‘vædderstævn’ i bronze fra et romersk krigsskib er indstøbt i monumentet –
Under alle omstændigheder er det en god ide at besøge monumentet, hvortil der er gratis adgang. Man får et indblik i den italienske selvforståelse og udsigten fra toppen af monumentet er pragtfuld –
Også her fra monumentet er der en formidabel udsigt over Forum –
Dagens andet alter er noget helt andet, nemlig alteret i den enorme kirke Santa Marie Maggiore, som man ikke må snyde sig selv for. Allerede ved de første skridt ind i kirken bliver man overvældet af proportionerne og dens – svulstige? – udsmykning –
Alteret for enden af kirken er så vildt og vanvittigt med sine mange detaljer, at det næsten er umuligt at fotografere og endnu mere umuligt at beskrive med ord –
Mens man går inde i kirken er det vigtigt at se op, for også loftet er fantastisk –
I en fordybning foran alteret ses en interessant statue af en knælende pave Pius IX, og også den er det værd at stå nogle minutter ved –
Pius IX er den længst siddende pave nogensinde, idet han beklædte embedet i hele 32 år fra 1846 – 1878, og han er kendt for sin pavelige bandbulle, hvori han fastslår dogmet om jomfru Marias ubesmittede undfangelse, hvilket betyder, at hun er født uden arvesynd, mens alle mennesker iøvrigt er født som syndere – en konsekvens af Adam og Evas syndefald i paradisets have. Det var også Pius IX, der fastslog pavens ufejlbarlighed, når han udtaler sig om teologiske spørgsmål ‘ex cathedra’, dvs på pavestolens vegne.