Sal er øen uden seværdigheder, ikke en eneste, her er kun klipper, ørken, sol, hav og nogle få palmer, der vejer i den varme og stærke vind, der året rundt blæser fra øst. I sig selv kan det så alligevel – næsten på trods – være en seværdighed, hvis man har blik for skønheden i dette ørkenagtige landskab –
Sal er en af 9 beboede øer (der er 10 ialt) i staten Kap Verde, og fattigdommen er ligeså stor og synlig som befolkningens smil og imødekommenhed. Lønningerne er små, men priserne på næsten alle varer er på europæisk niveau, fordi alt undtaget friske fisk skal importeres med skib eller fly. Skolegang, lægebesøg mm koster penge, og man skal ikke blive alvorligt syg, for det lokale hospital kan kun klare det mest basale. En blindtarmsoperation hører ikke til i den kategori, fik vi fortalt, og så koster det en flyvetur til et portugisisk hospital, hvad de færreste har råd til. Livsvilkårene er barske herude midt i Atlanterhavet, og desværre har Sal også sit ‘township’, der ledte tankerne hen på Sydafrika –
Turisme og fiskeri er øens eneste indtægtskilder, og her har en souvenirsælger fået en turist på krogen –
Friske fisk er der masser af, fanget af unge mænd i både, der virker alt for små til det brusende hav, her er vi i den lille havn Palmeira på Sal’s vestkyst -.
I en lille krog af det lille landingssted bliver der passet småbørn, og med et stort smil fik jeg lov til at tage dette dejlige billede –
Afstandene på Sal er små, hele øen er kun ca. 30 km. lang fra nord til syd, men en køretur på vestkysten tager tid, fordi det foregår i et landskab som dette på rå grusveje med et utal af store huller –
Lidt nord for Palmeira så vi et mærkværdigt naturfænomen. I en naturlig ‘pool’ med havvand gløder et besynderligt, næsten overjordisk, blåt lys, når solen står i en bestemt vinkel, og det skete tilfældigvis (naturligvis!), da vi var der. Et meget smukt fænomen, der meget rammende kaldes ‘Det blå øje’ –
Og minsandten om vi ikke også var heldige ude i ørkenen at opleve et ægte fatamorgana, en sø i horisonten, der ikke er andet end snyd og bedrag –
Dagen sluttede ved en saltsø med et saltindhold næsten på niveau med det Døde Hav –
Vores glimrende guide på turen (Natasja, student 2020 fra VK, pudsigt!) lovede med hånden på biblen (tur-manualen) at for hvert dyk i saltsøen bliver man 10 yngre, og dårligt havde hun talt sætningen til ende, før AM var derude –
Hun tog fire dyk og er klar til at klage, for det virker ikke. Måske kommer det…!
Vi er i Afrika, og det meste af ovenstående er skrevet stående med min Macbook højt hævet over hovedet for at fange et svagt wifi-signal. Lidt besværligt…!