Santa Maria ligger på Sals sydspids og er øens turistcentrum. Det betyder ikke, at byen er overrendt, slet ikke, men det er her, hotellerne ligger, også Da Luz, som vi bor på.
Rundture i byen foregår bedst til fods, for trafikken er særdeles beskeden og består mest af taxaer, der som en selvfølge holder pænt tilbage for alt fra fodgængere til løse hunde –
Der er legende børn overalt, og med vores danske/vestlige baggrund bemærkede vi med det samme som noget usædvanligt, at vi ikke en eneste gang så et barn, der sad og stirrede ned i en skærm. I stedet var den frie leg i fuld gang –
Et hold børn og voksne gav på et gadehjørne en improviseret danseforestilling, hvor livsglæden strålede ud af deltagerne, det var på alle måder fantastisk –
En lille fyr var helt klar til at være med – der er fantastisk rytme i disse mennesker –
Jeg har tidligere været i tvivl men er det ikke længere. Der er hos os i Danmark ingen vej udenom strammere regler for brug af TikTok, Instagram og alt det andet skidt, der ødelægger den frie børneleg. Vi har brug for at udvikle os – baglæns!
De hvide sandstrande ligger få minutters gang væk fra byens centrum, men det vilde hav er mere til kitesurfere end til badenymfer –
En gåtur til Sals sydspids gav en fornemmelse af at være ved verdens ende – herude er der virkelig højt til himlen, og svømmer man ud, har man 5000 km dejlig frit vand, inden man rammer Brasiliens kyst –
På stranden er der diger –
– der består af millioner af de smukkeste skaldyr –
Vi skal snart hjem, og jeg er begyndt at skrive på en opsamling af vores mange indtryk fra en uge på en afrikansk ø. Måske bliver jeg færdig i morgen.