Der kan ikke være mange steder så simple som Kap Verde øen Sal, der ligger som en klippeblok tabt fra et skib ude midt i Atlanten. Alle træer, vandløb og bjerge, der måske engang har været her, er gennem tusindvis af år blev udraderet af den stærke vind fra øst, der altid blæser her. Naturens forgængelighed. Nu er Sal klipper, sand og salt, og Columbus havde ret, her er stort set intet grønt og frodigt, kun sol, den konstante, varme blæst fra øst og her og der rester fra en svunden tid –
Det var dejligt, da vi efter 8 timers flyvning fra Billund over København endelig kunne mærke flyets nedstigning. Gennem flyets vinduer havde vi iagttaget det uendelige, grå Atlanterhav langt under os og fornemmet, hvor isoleret Kap Verde øerne ligger. 500 km. er der til det nærmeste punkt på det afrikanske fastland. Vi havde set konturerne af Sal dernede, brun og og med klipper overalt, og på vej ud af flyet, mens varmen ramte os som et kølleslag, forsøgte jeg at komme i tanke om, hvorfor vi havde besluttet at rejse herned. Svaret vil jeg prøve at finde de kommende dage.