Santa Maria

Hvis man tror, at Sal (og de Kap Verdiske øer i det hele taget) er en variant af de kanariske øer lidt længere oppe ad Afrikas kyst, så tager man grundigt fejl. Sal er Afrika i alle betydninger af ordet. Vi bor på hotel Luz i byen Santa Maria på Sal’s sydligste spids, og overalt møder vi de sødeste og mest imødekommende (sorte) mennesker, der tager tingene i deres helt eget, rolige tempo. Ting fungerer, når de fungerer, eller også gør de ikke. Vand til morgenens brusebad på hotelværelset er 7 tynde stråler, hvoraf de 4 er varme, men hvis man venter, til de andre gæster er gået til morgenmad, er der hele 14 stråler, og det er slet ikke så ringe, når man husker på, at der året rundt stort set ingen regn falder her på øen. Et enkelt håndklæde til deling på værelset var i underkanten, syntes vi, og naturligvis kan vi få et ekstra – altså lige så snart, den flinke mand i receptionen får tid til at hente det, og det er – om lidt. Lokalbusserne kører, når de kører, får vi at vide, men det kender vi jo fra DSB, så det virker velkendt, og på samme vis åbner butikkerne, når de åbner. Smuk er Santa Maria ikke i klassisk forstand, nogle områder er beton på den grimmest mulige måde, men her er et dejligt miljø, og man behøver ikke at gå i Ikea for at finde en lænestol –

Byens hovedgade er et mylder af biler og cykler, men det er på ingen måde hektisk, og en sovende hund midt på gaden kører trafikken stille og roligt udenom. Butikslivet her er kemisk renset for ‘storcentre’, til gengæld lever de små butikker –

Og når dagens indkøb er klaret, skal varerne naturligvis med hjem –

Byens børn og her og der og allevegne, og de er slet ikke til at stå for –

En af de gode ting ved at besøge Afrika er, at vores (også min, indrømmet) etnocentriske måde at tænke på bliver grundigt udfordret. Det er sundt at få et kritisk øje på den danske forkælethed, for få ting er så svære som at se ud over sin egen næsetip, læs: kulturelle og historiske baggrund, men her er det muligt at blive klogere, hvis man altså vil.  Det slår mig – ganske som da vi for et par år siden kørte rundt i det sydlige Afrika – at venlighed og livsglæde slet ikke hænger sammen med økonomisk velstand, man kan endda få den kætterske tanke, at de kan være – er? – hinandens modsætninger. En gæst her på hotellet er en gammel mand, der bevæger sig meeeeget langsomt, og med sin rollator er han en udfordring ved morgenbuffeten, men i stedet for at se det som et problem, hjælper personalet ham med et stort og varmt smil. Vi bør invitere nogle af disse dejlige mennesker til vores ældresektor, hvor behovet for varme hænder er enormt. Måske kan de udholde en lang og mørk dansk vinter, hvis vi giver dem en ordentlig løn…!

En rundtur på Sal

Nye indlæg