Selvom man er habil til tysk, kan det være overraskende svært at forstå en indfødt wiener, for han/hun taler sproget med en helt anden “tone” – forskellen mellem tysk og østrigsk er på højde med forskellen mellem dansk og svensk. På trods af det er det nemt at høre, at de er formelle på en måde, som vi var i 50’erne; østrigere er ”Des” (”Sie”) indtil andet er aftalt, og i et supermarked morede jeg mig over et skilt med denne ordlyd: ”Lieber kunderinnen und kunden”! Det virker vildt gammeldags, og Wien er en by, hvor man mange steder støder på det formelle og gammeldags. Overklassen i Wien køber således naturligvis deres sko hos R. Scheer og sønner i Bräunerstraße nr. 4-
– der er “k. og k. Hof-Schuhmacher”, hvilket betyder “Kejserlig og Kongelig hof-skomager” – en titel fra tiden op til 1. verdenskrig, hvor det habsburgske statsoverhoved både var kejser (over det østrigske imperium) og konge over Ungarn. Finere bliver det ikke, og udstillingsvinduet efterlader ingen tvivl om, at her handler kun det særlige publikum, der ikke tænker over, at de udstillede sko er uden prisseddel – for gør man det, har man ikke råd til at handle her –
Man kan more sig over den gammeldags stemning i Wien, men den er ganske charmerende, og måske er det os, der er kommet for langt ud af den uformelle vej, hvor alt bliver mere og mere formløst og ligegyldigt. Jeg savner – nogle gange – i sproget at kunne signalere distance eller nærhed med ”De” eller ”Du”, og almindelig høflighed kunne vi danskere også godt være bedre til. Vi oplevede her i Wien flere gange, at unge mennesker i metroen rejse rejste sig op for os, og selv om jeg slet ikke forstod det (det må være p.g.a. Anne-Marie…!), så var det udtryk for en høflighed og venlighed, som vi har smidt ud med frisindet i DK. .
Nasch-markt og Wiens caféer
Det er dejligt og let at spise i Wien, for uanset hvad man bestiller, så får man en wienersnitzel eller noget, der ligner! Det er naturligvis overdrevet, men der er lidt om snakken. Kalve- eller svinekød i en tyk panering sammen med kartofler og lidt østrigsk sauerkraut, aldeles fortrinligt, og man behøver ikke være bekymret for at kløjs i en stor portion frisk salat..! Dertil en halv liter øl og det hele kunne være meget værre. Sagt anderledes, gourmeter falder ikke i svime over spisekortet i Wien, men for sultne barbarer som mig er det lige i øjet. Vil man spise lidt mere fremmedartet, er der naturligvis masser af muligheder rundt om i byen, bl.a. på Nasch-markt.
Nasch-markt kaldes undertiden for Wiens mave, fordi man her i et vrimmel af små caf´ér, restauranter og boder kan få specialiteter fra hele verden, og det er sjovt at gå en tur her –
Markedet er et aflangt område nær ved centrum mellem Karlsplatz og Kettenbrücjengasse flankeret af to gader, Linke Wienzeile og Rechte Wienzeile.
Caféer er der et utal af i Wien, og enhver kan finde sine egne favoritter. Her kan man over en kop kaffe eller en øl læse dagens aviser, der ofte ligger frit tilgængeligt for caféens gæster. Det fine er, at man kan sidde her i timevis over den samme kop kaffe uden at blive presset til at købe mere, og det benyttes af mange wienere –
Den mest berømte café er nok Café Central, der ligger i hjertet af Wien (Herrengasse nr. 14) – se nærmere i afsnittet om Wiens centrum – men den er i de senere år blevet så søgt af turister, at den efter vores mening har mistet sin egenart, og personalet er tilsvarende blevet noget arrogant. Så vores råd er at se ind gennem vinduerne, se de sjove opslag om de mange berømtheder (på godt og ondt…!), der har besøgt caféen – og fortsæt så til en anden café for at få kaffe eller få lidt at spise. Inde i centrum er vi glade for Café Hawelka i Dorotheergasse nr. 6 eller Zum Schwarzen Kameel i Bognergasse nr. 5, hvor udbuddet af kager er enormt. Til en lidt større frokost er cafe Grienstedl på Michaelerplatz ved Hofburg rigtig fin.
Vores absolutte favorit er dog café Sperl i Gumpendorfer Str. nr. 11 –
Café Sperl ligger lidt gemt væk fra turist-strøgene, så den har bevaret sin egen gammeldags og meget hyggelige stemning –
En oplagt ide til en spadseretur i udkanten af centrum er at starte med et besøg på Nasch-markt, fortsætte derfra nogle få hundrede meter til Café Sperl og slutte på Mariahilferstrasse, der er et af Wiens moderne handelsstrøg med alt i smarte boutikker. Har man mod på lidt historie af den spøjse slags, kan man fortsætte til fods mod vest ad Mariahilferstrasse, forbi Mariahilferkirche med en statue af Josef Haydn og videre frem til Stumpergasse, hvor man drejer til venstre og fortsætter frem til et ydmygt hus i nr. 31. Her boede den unge Adolf Hitler i 1907-08 i et billigt værelse i baggården, mens han forgæves forsøgte at komme ind på kunstakademiet, og mens man betragter huset, kan man lade tankerne flyve og se den voksne Adolf Hitler for sig, da han 30 år senere lod sig hylde på balkonen på Hofburg efter indlemmelsen af Østrig i det stortyske rige. Her er absolut ingen mindesmærker, ingen plaketter, ingenting, for langt de fleste østrigere ønsker at fortrænge historien om deres landsmand, der blev årsag til 2. verdenskrig – se mere i afsnittet om Det centrale Wien.
Prisniveauet i Wien
Generelt er priserne i Wien lidt billigere end i Danmark, og for rigtigt voksne som os oppe i 60’erne er der på mange museer reducerede priser, så man kan blot gå løs på de mange muligheder. Det eneste generende er, at de flinke mennesker ved billetlugen aldrig beder om legitimation, når man beder om en reduziert ticket – kan man forestille sig, at de kan se det…?
Rundt i Wien
Man skal være masochist, hvis man beslutter at komme rundt i Wien i bil! Trafikken er intens, der er et utal af ensrettede gader og laaaaaange køer er et hverdagssyn. Til gengæld er den offentlige transport – metro og sporvogne – aldeles fremragende. Billetter købes i automater på alle stationer, gælder til alle former for offentlig transport og for folk over 62 er der rabat, der fungerer på den måde, at én billet kan bruges til to rejser – eller til én rejse af to personer – men husk at købe den rigtige billet i automaten. Der er naturligvis også særlige former for ugekort o.l. Vi bruger metroen meget, når vi er i Wien, for den kører med en dejlig høj frekvens, og man kommer hurtigt frem til langt de fleste seværdigheder i byen. I centrum bør man spadsere, for det er langt den bedste måde at opleve byen på – og der er altid en hyggelig café i nærheden, når et vandingsbehov (ind eller ud…!) trænger sig på. Byen har desuden et edderkoppenet af cykelstier, og når vejret er tåleligt, er cyklen helt genial, fordi man kommer hurtigt frem og kan parkere overalt ved at låse den fast til særlige stativer.
Til næste kapitel: Udflugter fra Wien