I 2015/16 var vi to gange i Wien som forberedelse til en rejse, som Holstebro Højskoleforening havde bestilt hos os til september 2016. Det er tredje gang, vi er afsted med foreningen som rejseledere, så naturligvis skulle rejsen til Wien forberedes grundigt.
Den letteste måde at komme til Wien på er naturligvis med fly – fx. med Air Berlin fra Hamburg, som vi gjorde med Højskoleforeningen i september, og det fungerer fuldstændig glat. Al “hardwaren” (hotel, fly, bustransfer, lokale arrangementer m.m.) på denne grupperejse blev arrangeret i samarbejde med ALFA-travel i Holstebro, hvilket jeg på adskillige rejser har særdeles gode erfaringer med. Min kontaktperson hos ALFA hedder Kirsten Kallesøe, og hun er dygtig – men det er hendes kolleger sikkert også.
Når vi kun er os selv vil vi helst rejse på alle mulige andre måder end med fly – først og fremmest fordi det giver oplevelser undervejs til rejsemålet – så de to forberedelsesture foregik i vores fantastiske V70’er. I påsken 2015 kom vi afsted fra Viborg ved middagstid fredag før påskeugen, og da vejrudsigten på dette tidspunkt så ganske fornuftig ud med løfter om temperaturer på op til 17 grader, havde vi taget vores lille campingvogn på slæb. Afrejsetidspunktet var ikke specielt velvalgt, for vi røg naturligvis ind i weekend-trafikken ved Hamburg med lange, stillestående bilkøer før tunellen under Elben. I de lange perioder, hvor vi holdt stille, sad jeg og tænkte på de høje registreringsafgifter på biler i Danmark. Vel er det træls at betale for 3 biler hver gang man køber 1, men hvis en lavere registreringsafgift fører til endnu flere biler på vejene og tilsvarende længere bilkøer – og det gør det naturligvis – hvor ligger så gevinsten? Og når vi så skal ud at bygge endnu flere dyre motorveje, hvordan skal det så finansieres, når statens indtægter samtidig falder? Det mangler vi en forklaring på fra de politikere, der taler for en reduktion af den danske registreringsafgift.
Med et par timers forsinkelse slap vi igennem tunellen og fortsatte mod Hannover, hvor himlen blev mere og mere sort – ikke kun på grund af den tilstundende nat, men også fordi tunge regnskyer trak sig sammen om os, og først på aftenen begyndte det at regne heftigt. Efter at være drejet mod øst ved Hannover fandt vi ved Magdeburg sent på aftenen en P-plads med rimelig ro – på de store rastpladser er fidusen aldrig at parkere ved siden af en kølebil, for dens kompressor kører uafbrudt og larmer kolossalt.
Næste morgen gik turen ned forbi Halle, Leipzig, Bayreuth, Nürnberg og frem til Wien. Det er ikke den korteste vej fra DK til Wien, men det er den letteste, fordi man slipper uden om Prag og kører på motorvej hele tiden. De nye motorveje i det gamle DDR er fortræffelige og mindre trafikerede end længere mod vest, og har man tid, er Richard Wagners koncerthus (Festspielhaus) i centrum af Bayreuth et fint sted at lave en pause.
Der er en dejlig park ved koncerthuset, og RW’s personlige historie er interessant, fordi den viser, at jødehadet i Tyskland var levende mange år før Hitler kom til magten. RW tog både i skrift og i tale afstand fra ”den jødiske syge”, som han mente havde inficeret Tyskland, og i hans operaer har de dæmoniske antiteser til de tyske heltefigurer Brünnhilde, Parsifal og Siegfried, klare jødiske træk. Efter hans død i 1883 overtog hans hustru Cosima (1837–1930) ledelsen af koncerthuset, og i stedet for at gøre det til et monument over sin mand, gjorde hun det til et politisk instrument. Hun arbejdede for at gøre Bayreuth til byen for tysk bevidsthed, og i 1888 gjorde Cosima et stort nummer ud af en ”jødefri” opsætning af Mestersangerne. Når man undtagelsesvist tolererede jødiske kunstnere, fordi de var usædvanligt dygtige, så skete det med beske kommentarer: “Vi bed i det sure jødiske æble”, som dirigenten Karl Muck så smukt udtrykte det i 1924.
Det var ikke sært, at Hitler efter magtovertagelsen i 1933 var meget positiv over for både Wagners musik, koncerthuset og byen Bayreuth, som han havde planer om at gøre til en nazistisk mønsterby. Richard og Cosimas søn, Siegfried, plejede privat omgang med Hitler og forsøgte på alle måder at udnytte dette venskab til gavn for koncerthuset og faderens musik. Systematisk forfølgelse af jødiske musikere og sangere forekom dog først efter 1933, hvor mange endte i kz-lejre. I parken ved koncerthuset fortæller man i dag på en række plancher sympatisk ærligt om denne triste del af musikhistorien.
Wagner-familiens historie og politiske synspunkter har betydet, at mange musikelskere a priori vender ryggen til Wagners musik, hvilket også gjaldt mig selv, lige indtil jeg i 2001 oplevede ”Den flyvende Hollænder” i en koncertudgave med Inga Nielsen i hovedrollen. Det er fantastisk musik, smuk og bevægende, og man må se Wagner-familiens jødesynspunkter i en større europæisk sammenhæng. Jødehadet i anden halvdel af 1800-tallet var spillevende i adskillige europæiske lande, for eksempel i Frankrig og Polen, og også i Danmark var der chikane mod jøder. Per Oluf Engkvist beskriver således i sit drama “Fra Regnormenes liv”, hvordan H.C.Andersen i begyndelsen af 1800-tallet var chokeret over at opleve vold mod jøder og deres ejendom i København. Der er i Wien et jødisk museum i Dorotheagasse, men specielt spændende er det ikke og slet ikke på højde på det jødiske museum i Berlin. Derimod er den tilknyttede café glimrende med små lette og velsmagende retter – fx. en tallerken med falaffel, humus og salat.
Vejret i Sydtyskland var fortræffeligt, men efterhånden som vi nærmede os Wien, blev det koldere og koldere med “festlige” indslag af stærk vind og slud, og under hele opholdet i Wien kom temperaturerne ikke over 5 grader. Efterhånden som påskeugen skred frem, forvandlede vejret sig fra dårligt til elendigt med orkan (!) og masser af hårde regn/hagl/snebyger, og kun ind imellem var der et par timer med opholdsvejr. Sjældent har vi oplevet så dårligt påskevejr, og avisens vejrudsigt for skærtorsdag var løfterig: ”Östereich wird Europas Kältepol!”
Der er adskillige campingpladser i Wien, men kun ”Wien-Vest” har åbent så tidlig på året og den ligger få kilometer fra motorvejen i et område med gamle palæer og grønne områder. Adressen er Hüttelbergstrasse 80 i Bezirk-Penzing med GPS-koordinaterne 48gr, 12’, 38.42’’ N – 16gr, 15’, 15.81’’ Ø. Pladsen er mildt sagt ikke charmerende, men tingene fungerer, der er god plads, og de sanitære forhold er fine med masser af varmt vand. Det var koldt, da vi ankom, men indendørs har Prostatas glimrende varmeovn gjort det lunt og hyggeligt, og i kombination med god rødvin og AM’s hjemmelavede Chili con Carne blev øjenlågene hurtigt tunge.
På denne påsketur i 2015 havde vi cykler med, fordi det er den ideelle måde at komme rundt i en storby på – men ikke i en påske-orkan! En morgen havde vi cyklet de 14 km. ind til byen i intenst regnvejr og det var gået OK, men vi var stadig lidt våde, da vi skulle hjem sidst på dagen. Og SÅ tog regnen for alvor tog fat – godt hjulpet af en strid kuling lige i ansigtet! De sidste 7-8 km. til campingvognens varmeovn var virkelig stygge, og det blev ikke bedre af, at AM’s højre arm ganske usolidarisk nægtede at deltage i arbejdet med at komme frem.
På forberedelsesrejse nr. 2 i påsken 2016 var vejret pænt uden at være prangende, men da vi skulle kontrollere hotellet til rejsen med Højskoleforeningen blev campingvognen stående hjemme. Også denne gang kørte vi over Magdeburg og overnattede på hotel “Sleep-and-go”, hvilket til prisen er glimrende. DDR-tiden er stadig synlig i Magdeburg –
– De gamle kirker i centrum forskønner dog helhedsindtrykket en del – 
– og byens hovedattraktion – Hundertwasserhuset – er i al sin genialitet et fantastisk indslag i det overvejende grå bymiljø:
I en storby som Wien er det vigtigt at finde et hotel, der ligger godt placeret for udflugter og samtidig med en tilfredsstillende stadard. Vi benytter hotel Ananas på Rechte Wienzeile nr. 93, fordi stadarden er god og fordi det ligger 50 m. fra metro-stationen “Pilgrimgasse”, hvilket er et kæmpe-plus. Centrale seværdigheder som Naschmarkt, Karlskirche, Café Sperl m.m. ligger inden for gå-afstand, hvilket også trækker op i bedømmelsen. Priserne varierer efter tidspunktet på året – september er højsæson.
Vejret i Wien er ligeså lunefuldt som i Danmark med byger, der går og kommer. Påsken 2015 var iskold, blæsende og med masser af nedbør, påsken det efterfølgende år bød på anstændigt vejr, mens september 2016 bød på varmt og solrigt vejr afbrudt af et par dage med byger. Så pointen er som i Danmark, at man vejrmæssigt kal være forberedt på lidt af hvert.
Til næste kapitel: Hofburg og det centrale Wien