En af de bedste udflugter inden for en rimelig afstand af Wien går til Benedektinerklostret i Melk – ca. 75 km. vest for byen. Klostret blev grundlagt omkring år 1100 og er en jordomrejse værd for at besøge.

I dag fremstår det som barok-byggeri, når det er bedst, og man kan besøge klostret både på guidede ture og individuelt. Ikke mindst biblioteket er imponerende:

Biblioteket er berømt, fordi det på et tidspunkt sagdes at rumme al den viden, der var i verden – ganske tankevækkende…! Fordi viden er magt, var adgang til biblioteket forbudt for menigmand og forbeholdt nogle få udvalgte, så de kunne kunne fastholde deres magt og privilegier. Biblioteket blev udødeliggjort i Umberto Eccho’s roman Rosens Navn, hvor novicen Adso fra Melk skal hjælpe Fransciskanermunken William af Baskerville med at opklare en mordgåde. Pointen er, at når Adso kom fra Melk måtte han være en mand med usædvanlig stor viden. Det er strengt forbudt t fotografere i dette berømte bibliotek, men jeg var så uheldig, at mit kamera af sig selv tog et billede, og så kan jeg jo ligeså godt vise det her…!

Klosterkirken er et barokorgie i guld og englebasser:

Hvis man har smag for makabre detaljer, kan man her i kirken se nogle oldgamle lig af helgener ligge i deres glaskister – pudsigt nok arrangeret sådan, at de ligger på siden med hovedet støttet til armen – præcis som man ligger på en strand og læser! Ingen ved hvem de var, men at de var helgener, det er sikkert og vist..!

Fra Melk er der en pragtfuld og smuk tur på ca. 30 km langs Donau til den lille landsby Dürnstein. Vejen bugter sig få meter fra floden mellem vinmarker og bløde bakker, og undervejs er der små landsbyer med vincaféer – de såkaldte Heuriger. Vi stoppede i Dürnstein og gik en tur i den lille by, der bl.a. rummer et blåmalet Benediktinerkloster, der er udsmykket med ordenens motto, som jeg altid har sat pris på, nemlig at man skal sætte fællesskabet foran sig selv. Området lever af vin og abrikoser, og man kan i byen købe abrikos-snaps, – kage, -sæbe etc etc. Højt over byen ligger ruinerne af en borg, hvor Richard Løvehjerte sad fanget i 1100-tallet – taget til fange af fyrst Leopold, som han var blevet uvenner med under det tredje korstog til det hellige land. Leopold fik en vældig løsesum for Richard Løvehjerte, men da sidstnævnte havde pavens sympati, blev Leopold excommunikeret og endte sine dage som taberen af de to – eine grausamme gechicte.

Bratislava – hovedstaden i Slovakiet – ligger kun få kilometer fra Wien og er et andet fortrinligt udflugtsmål, hvis man trænger til at komme lidt væk fra storbyen, og man kan komme dertil med båd eller i bil. Bruger man bilen kan man på vejen overveje at besøge outlet-templet i Parndorf, der for nogle (her nævnes ingen navne…!) er en omvej værd.

Bratislava er en af Europas mindste hovedstæder med færre end 500.000 indbyggere og efter min mening en overset perle. Byen ligger i et krydsfelt mellem flere stater og har gennem historien haft forskellige navne – Pressburg på tysk, Pozsony på ungarsk og altså nu Bratislava på slovakisk – og er blevet kraftigt påvirket af forskellige folkeslag, østrigere, tjekker, tyskere, ungarere, slovakker m.fl. Efter tyrkernes erobring af Ungarn og Budapest i første halvdel af 1500-tallet blev byen ny hovedstad i Ungarn, hvilket varede helt frem til 1783, og i byens domkirke, Sct. Martin, er mange ungarske konger blevet kronet. Af den grund rummer kirken da også en fin kopi af den hellige ungarske krone med det skæve kors på toppen. Efter afslutningen af første verdenskrig og oprettelsen af Tjekkoslovakiet blev Slovakiet indlemmet i den nye stat på trods af indædt modvilje fra slovakkerne, og navnet Bratislava blev taget i brug for første gang i 1919.  Bratislava er således en multinational by med en lang historie bag sig, og efter vores mening absolut en god ide som besøgsmål. En fin gåtur begynder ved Sct. Martin-kirken (efter at have set den) og fortsætter gennem de snævre gader frem til byens centrale torv, Stary Mesto, der er fyldt med små cafeer og restauranter. en enkelt forretning på torvet er også værd at fremhæve, nemlig den der sælger de fineste varer i krystalglas til – set med vesteuropæiske øjne – særdeles fornuftige priser.