Mandag d. 27/6

En smuk, solrig morgen i Toresillas lover godt for dagen, og selvom AM’s mave fortsat har gjort alvorlige knuder gennem det meste af natten, er vi afsted ved 8:30-tiden. Vi følger ruten mod kysten ad de fremragende spanske motorveje, der fra Tordesillas og vestpå er gratis. De løber gennem det mest fantastiske højslettelandskab, og selvom vi er højt oppe, er det slet ikke som Alperne – ingen dramatiske bjergtoppe eller hårnålesving men i stedet en bred, nyanlagt motorvej, der stiger og falder blødt gennem det solsvedne landskab. Indimellem ser vi flokke af storke og et par gange en stor rovfugl, der kunne være en ørn. Spanierne er også med på bølgen med vedvarende energi, og vi passerer store vindmølleparker placeret højt i det forblæste landskab samt – naturligvis – store solcelleanlæg, der strækker sig over mange tusinde kvm.Billedet her yder slet ikke det smukke landskab retfærdighed, men giver dog en ide om, hvordan der ser ud:

De sidste af dagens små 500 kilometer går ad små biveje indtil vi krydser den store Minho-flod, der danner grænse mellem Spanien og Portugal, og i udkanten af den lille by Caminha på den portugisiske side af floden finder vi den campingplads, vi har udset os. Den ligger fremragende ca. 200 m. fra kysten i et delta, hvor Minho-floden løber ud i Atlanterhavet.

Efter at have slået lejr hopper vi i det dejligt rene vand, hvor vi kan se en masse store fisk svømme rundt i en blanding af det salte Atlanterhavsvand og det ferske, friske flodvand. Det er superdejligt at bade i, men man skal passe på, for strømmen er stærk i deltaet og kun et par meter fra bredden kan man ikke bunde. Aftenen går med øl og hornmusik, dvs. EM-fodboldmatch i TV mellem Italien og Spanien, hvilket er særligt festligt, fordi vi kan høre den spanske speakers medrivende kommentarer – og fordi øllerne koster under en tier! Vi taler med andre fodboldinteresserede gæster, bl.a. en jovial tysker, der ikke gider at se den sene aftenkamp mellem Island og Storbritannien, fordi “…Island bliver udslettet, og de burde slet ikke have lov til at være med!” Klog mand!

I pausen kan jeg ikke nære mig for at gå forbi hans mega-camper og henkastet nævne for ham, at Island fører 2-1 og at vi nærmer os Brexit nr. 2! Han taber fuldstændigt underkæben og spørger to gange, hvad det er jeg siger. Han kommer luskende op til TV-rummet til 2. halvleg og er stor nok til sammen med os at klappe af de tappert kæmpende islændinge. Vi ser kampen sammen med forskellige europæiske nationaliteter, og der bliver jublet af islændingene og grinet af englænderne, og joken med Brexit nr. 2 på en uge bliver gentaget igen og igen. Kun et engelsk par holder sig i baggrunden, er tydeligt lidt utilpasse men vil gerne dog gerne snakke. Det er flinke folk, der fortæller, at de har stemt for Brexit 1, fordi de mener, at briterne har betalt for meget til fællesskabet. Sølle argumentation, synes jeg, set i en større sammenhæng.

Mens tankerne om 2 x Brexit som fluer myldrer rundt i mit hoved, går vi efter kampen en tur langs deltaet, mens mørket falder på. Udsigten er betagende og det får proportionerne til at falde på plads – havet, den store natur og den lune nat vinder altid…!

Tirsdag d. 28/6

Herlig morgen! Solen skinner fra en dybblå himmel, og temperaturerne er dejlige. AM cykler til staden for at hente morgenbrød –

– mens jeg koger æg og laver te, og efter det “nødvendige” morgenritual – et laaaangt morgenmåltid efterfulgt af kaffe – går vi ind til Caminha, der er en dejlig, charmerende og særdeles autentisk, portugisisk provinsby. Det er tydeligvis en by, hvor fiskeriet stadig spiller en vis rolle fra små, slidte enmands-joller –

– og på et gadehjørne midt i byen bliver der bødet garn:

I Caminha går livet tilsyneladende sin stille gang. Her findes stadig en lille grønthandler og et posthus, og på en dejlig cafe på byens centrale plads får vi en kop kaffe, mens tjeneren højt grinende morer sig over englændernes nederlag til Island, som virkelig er blevet bemærket. Det er tydeligt, at man i den grad godter sig over Davids sejr over Goliath – og sejren bliver fortolket langt ud over fodboldbanen….!

Byens kirke er en rædsel i noget, der vist skal være barokstil men som minder mere om en tivoli-udsmykning –

– og den lokale fortolkning af Jesus er unægtelig noget helt for sig selv –

  

Resten af dagen går med afslapning, en tur i vandet (AM) og anden letfærdighed. Ved opvasken efter aftensmaden, der foregår i fællesskab med andre camping-gæster konstaterer jeg, at Brexit-2 stadig er genstand for moro og slet skjult skadefryd…!

Onsdag d. 29/6

Dagen har budt på besøg til to store templer – det ene smukt beliggende, interessant, gratis og stort set mennesketomt, det andet grimt, kedeligt, penge op af pungen og fyldt med mennesker. Denne beskrivelse forekommer mig at være ganske nøgtern og objektiv, men muligvis vil enkelte have et lidt andet syn på sagen.

Det første besøg var den enorme barokkirke Bom Jesus Do Monte, der ligger højt  hævet over den gamle by Braga. Det er dog ikke kirken som sådan, der er det centrale, men vejen derop, der foregår af en meget, meget lang og stejl trappe kantet af kapeller med motiver fra Via Dolorosa i Jerusalem. Her slider AM sig op på ægte pønitenser-vis – selvom hun naturligvis burde have kravlet op på knæene, men hun påstod, at så mange synder havde hun heller ikke begået.

Endelig oppe går vi naturligvis ind i den enorme bygning og mødte 2-3 andre gæster, ingen præster, intet personale i øvrigt – ingenting. Klokkeringning var der til gengæld hvert kvarter – men automatiseret, naturligvis. Kirkens store, mennesketomme indre var i traditionel barokstil, og Jesus-figurerne lige så usædvanlige som andre steder i Portugal.

Bom Jesus kirken er bygget til at kunne rumme tusindvis af mennesker – men ingen kommer. Kirken er simpelthen en kollosal fiasko, fordi den mangler et gedigent mirakel – en åbenbaring, et relikvie el. lign. Vi gik op på kirkens tag, og dét var et lille mirakel, for AM kan ikke lide snævre vindeltrapper, men først tiden vil vise, om det er nok…!

Braga er en dejlig by – overskuelig med mange smukke bygninger med de typiske, portugisiske fajancefacader – men gadeudsmykningen er mere speciel end den er køn:

Vi spiste en fortrinlig frokost for meget små penge på et Cantinho, der egentlig er et folkekøkken, men dog i dag omdannet til en cafe. Vi fik den traditionelle ret frigaderos, der er en salt butterdejskage med hakket kødfyld – fremragende!

Dagen sluttede i et andet “tempel” – nemlig et outlet, hvor folk flokkes i stort tal. Løfter om frelse og evigt liv trækker ikke længere så godt som løfter om kontante rabatter! Også vi får rabat, AM mest, hvilket måske hænger sammen med hendes pønitenser-gang tidligere på dagen, så måske er der alligevel en sammenhæng…!

Torsdag d. 30/6

Dagen byder på en cykeltur langs Atlanterhavet, og det er vanvittigt flot –

Langs kysten græsser store flokke af geder og får, og hyrden er en kvik dreng på cykel –

Til næste afsnit: Porto-området                       http://www.rejserier.dk/portugal/porto-omraadet

Retur til kort og indholdsfortegnelse:                       http://www.rejserier.dk/portugal