Mandag d. 11/7 kører vi små 500 km mod nord til den lille by Mira, der ligger lidt syd for Porto og midt i klitterne ved det blæsende og oprørte Atlanterhav,

Dagen efter er afsat til et besøg i Portugals gamle middelalder-hovedstad og lærde by, Coimbra, der efter vores opfattelse er en lang rejse værd – og endda i høj grad. En af byens arbejdsløse (hjemløse?) hjælper os med at finde en P-plads, og for 2 € passer han på bilen resten af dagen – en “praksis” vi kender andre steder fra og har gode erfaringer med. Det er en lidt paradoksal ordning, for på den anden side af den samme vej er der betalt parkering til 1€ i timen.

Fra floden ses den gamle bydel og det imponerende universitet –

Som alle gamle byer opleves den bedst til fods, og mens man går rundt i de snævre gader, dukker motiv efter motiv op –

Universitet i Coimbra er en oplevelse at besøge med nogle rammer, der er helt fantastiske – her et billede fra den centrale plads i centrum af universitetet –

En samlingssal – lidt a la festsalen på Viborg Katedralskole – bruges stadig til ceremonielle begivenheder, bl.a. til uddeling af eksamensbeviser –

Biblioteket er i en klasse for sig selv og naturligvis er det strengt forbudt at fotografere – men min finger smuttede, så –

Loftet i det fine bibliotek er – naturligvis – et fornemt Trompe l’oile maleri –

På Restaurant Adego Paco de Conde i Rua do Paco do Conde, der er en mellemting mellem en almindelig restaurant og et folkekøkken, får man fremragende mad til små penge – fx. kostede en halv flaske af husets rødvin 1,65 € – under en tier! Det er da lige til at klare, og den smagte glimrende. AM fik bacchelau, en torskeret, som hun påstod var fortræffelig, men jeg spekulerer nu på, om det ikke er al den fiskespise, der gør, at hun p.t. har ondt i halsen…! Jeg fik….med pommes frites og salat til, fremragende – og jeg har ikke ondt i halsen…!

Kaffen indtages på bedste vis på den smukke, mange hundredårgamle cafe på den smukke plads Praca 8 de Maio

Toppen af det hele på denne tirsdag var en herlig musikalsk oplevelse, hvor 5 unge studerende sang portugisiske studentersange – drønmusikalsk, meget charmerende og drivende smukt og sentimentalt – prøv selv at høre et enkelt af deres numre i nedenstående lille video:

Ikke langt fra Coimbra kørte vi forbi en mark, der var tapetseret med storke – unægtelig et særligt syn for nordboere som os, hvor det er en forsidenyhed i avisen, når en enkelt stork slår sig ned på en mark lidt uden for Viborg.

På vej hjem til Mira var vi af hensyn til AM’s dårlige hals nødt til at købe en flaske portugisisk cognac (det hjælper også mod den værste fiskesmag fra bacchelau’en), men det gjorde ikke noget, for den smager fremragende. Den hedder CR&F, Aguardente Velha Reserva og koster ca. 100 kr. – mere end rimeligt.

Onsdag d. 13/7 

Det er Mai’s 10 års fødselsdag – vi har selvfølgelig SMS’et et tillykke til hende og spurgt, hvad hun ønsker sig, og den søde pige har pænt svaret, at det må vi selv bestemme. Endnu nogle år er det et dejligt svar, men når hun bliver voksen er det enhver (ægte)mands mareridts-svar…!

Vi kører væk fra kysten og direkte mod øst ind i Estrella-bjergene. At køre ind midt i Portugals bjerge er lidt af et sats med en campingvogn på slæb, men vejene viser sig stort set at være OK. Dog driller vores GPS stadig og anviser os flere gange at køre ned ad en ”gedesti”, men med god hjælp fra retro-navigering (papirkort) finder vi dog vejen frem til den udvalgte campingplads i nærheden af byen Seia. Tilkørslen til pladsen er en lang markvej, der er så snæver, at to biler ikke kan passere hinanden, og da slet ikke med en cv, men vi er heldige og kommer frem uden at møde nogen. Pladsen er lille, anlagt på små terrasser og med meget vanskelige forhold for biler og cv – men netop derfor er den uhyre charmerende, og vi finder en fin plads, hvor vi med lidt besvær får cv koblet af og bugseret på plads på en terrasse – moveren er “Gud”…! Pladsen ligger smukt ved foden af Estrella-bjergene, og selve pladsen er fint anlagt med en bar (hvor en stor øl koster 1 €), en lille swimmingpool (mere til afkøling end til svømning) og her er pragtfuldt stille – pladsen er tæt på mit ideal af en plads. Og så gør det jo heller ikke noget, at vejret er dejligt varmt uden at være hedt og kun en stille vind vifter lidt med bladene. Disse linier skrives siddende i skyggen ved baren med en kold øl inden for rækkevidde, og det eneste jeg kan høre, er palmebladenes hvisken og lidt stille snak fra baren, hvor man er ved at gøre aftensmaden klar. 1 – og kun 1 – ret på menukortet, dejligt!

Serra da Estrela (stjerne-bjergene på dansk) er utroligt smukke – ikke specielt høje, men frodige med små landsbyer spredt med rund hånd og den ene udsigt smukkere end den anden. Fra Campingpladsen kørte vi til Seia, der er et centrum for læder- og uldindustri og derfra videre op i bjergene mod Torre, der er Portugals højeste punkt med 1993 m. + en 7 m. høj piedestal, så man akkurat når op på 2 km., hvilket af prestigemæssige årsager (konger…!) var vigtig for kong Joao i begyndelsen af 1800-tallet! Her fra klippeblokken har AM en glimrende udsigt over området –

De smukke udsigter bliver ved og ved, da vi kører videre  –

-og det hele bliver bedre af, at der næsten ingen turister er her, skønt vi er i højsæsonen. Det er serpentiner-kørsel hele tiden og noget mere snævert end i Alperne, men da trafikken er så sparsom, er det ikke noget problem. Lokale produkter er til salg alle vegne, og vi køber nogle fine, skindforede hjemmesko til en pebret pris på 5€ (!) samt et stort uldtæppe til 30€.

Der er masser af får og geder i området,

der stadig passes på traditionel vis af en hyrde med sin hund

Det viste sig, at der gemte sig to hyrder bag den store klippeblok, og vi forsøgte at tale sammen, men de talte en sær dialekt af Portugisisk, så der glippede et par detaljer i samtalen…og det det blev kun til fagter og smil – og et billede –

I den lille by Manteigas spiste vi en glimrende frokost på rest. Santa Luzia – utrolig mørt og velsmagende vildsvin i en appelsin-sødet sovs og dertil en flaske fremragende lokal rødvin til den vilde pris af 7€. AM fik for en gangs skyld slet ingen fisk, og hendes hals har det allerede meget bedre….!

Til næste afsnit: Rioja og Cantabrien:

http://www.rejserier.dk/portugal/rioja-og-cantabrien