Søndag d. 19/6 2016 var kun 2 timer gammel, da vækkeuret kimede, og kl. 02.40 trillede vi ud af Viborg med Anne-Marie ved rattet og mig liggende ved siden af i et ret vellykket forsøg på at genoptage den afbrudte søvn. Jeg vågnede igen kort før Hamburg, og vi byttede plads og opgaver. AM var næsten (men kun næsten) lige så god til at løse sin nye opgave (zzzz…!) som jeg havde været, men omkring Stuttgart var vi begge to vågne på samme tid. Ved en forglemmelse stod GPS’en til at fravælge betalingsveje, og det betød, at den førte os ind gennem Holland, hvilket viste sig at være glimrende, da deres motorveje er førsteklasses. Landskabet er fladt og kedeligt, men da det i dag handler om at komme fremad, så gjorde det ikke så meget. De lange, lige stræk bliver forkortet af en glimrende roman (lydbog) af Leonardo Fuentes om livet på Cuba med hovedpersonen Mario Conde, hvis liv vi følger med alle hans mange personlige bekymringer – der dog heldigvis med jævne mellemrum afbrydes af detaljerede beretninger om de smukke cubanske kvinder i hans liv. Da vi kom ind i Belgien, blev landskabet bakket og langt mere spændende, men samtidig blev motorvejene horribelt dårlige, og jeg måtte køre slalom mellem de mange, dybe kratere i vejen. På disse kanter kan man åbenbart ikke både få landskabelig skønhed og gode veje. Kl. 16.30 kørte vi ind på de store ringveje rundt om Paris – og selv om det er søndag, flyttede trafikken sig kun i sneglefart, og i et par timer så det således ud gennem forruden på vores bil:

Efter Paris hoppede vi på A10 på vej mod Loiredalen, og lidt efter kl. 19 – efter 1425 km. –  var vi fremme ved målet – campingpladsen i Blois – og fik en glimrende plads på en stor, åben plads lige ned til floden. Vejret er dejligt – men vejrudsigten dårlig…!

Mandag d. 20/6 

Vi er kørt mere end 1400 km sydpå, og så vågner vi op til regn og rusk, der kun bliver værre i løbet af dagen! Skyerne ligger blytungt over hele Loiredalen, og udendørsliv – som er campinglivets raison d’etre ser idag således ud:

Ved frokosttid bliver vi nødt til at trække ind i campingvognen og tænde for varmen….! I stedet for kølig hvidvin drikker vi spandevis af varm kaffe. Dette lortevejr kommer naturligvis fra vest, altså fra Storbritannien, så hvis briternes EU-afstemning senere i denne uge ender med, at de forlader EU, så kan vi måske håbe på, at de tager deres elendige vejr med sig… 🙂

Midt på eftermiddagen synes der at være et ophold i regnbygerne (hvilket viser sig at være forkert), så vi cykler ind til Blois, der er en meget smuk og charmerende by, tilsyneladende fyldt med gamle bygninger, men vi ved dog, at det meste er genopbygget efter omfattende ødelæggelser under 2. verdenskrig, ikke mindst da amerikanske tropper i 1944 befriede byen under heftige kampe med de tyske besættelsesstyrker.

 

Katedralen i Blois er i høj grad et besøg værd – bl.a. fordi den har mange utroligt flotte glasmosaikker – her er en enkelt, hvor kong Ludvig d. XII (midten af 1400-tallet) på det øverste billede blive kronet og på det nederste gift (klik for stort billede):

 Byen er sprængfyldt med historie, og pudsigt er det at læse, at Blois i midten af 800-tallet blev angrebet af danske vikinger under ledelse af bl.a. Regnar Lodbrog. Det var langt fra enestående – de skandinaviske vikinger angreb ofte de byer, der lå langs de store franske floder, Seinen, Loire m.fl. At Blois i middelalderen var en kongeby ses mange steder, bl.a. på dette gadeskilt:

Ordret oversat hedder gaden: “Kongens vægt gaden”, hvilket formodentlig skal forstås på den måde, at i denne gade var byens officielle vægte, hvor man autoritativt kunne afgøre, om en husmor var blevet snydt, når hun havde købt 5 kg. kartofler men havde en mistanke om, at der var for lidt i posen.

Blois var i middelalderen et magtcentrum, hvor man førte forhandlinger med udenlandske statsoverhoveder – selv Machiavelli har været her i slutningen af 1400-tallet som ambassadør for en af datidens absolutte stormagter, Firenze. Jeg læste Machiavelli (i uddrag, hvis sandheden skal frem…!) på universitetet og blev dengang rystet over hans 100% kyniske tilgang til politik (”krig er intet andet end politik, blot med andre midler” er blot en enkelt af hans læresætninger). Jeg ville gerne have mødt ham i dag og budt ham på en kop kaffe for lige at bede ham uddybe nogle af sine betragtninger.

Nostalgisk var det at gå forbi denne butiksfacade – som et af de få lande i Europa eksisterer der i Frankrig stadig et kommunistparti:

Ved indgangen til slottet i Blois fik jeg et overraskende flash-back, da jeg så statuen af Ludvig d. XII, der rider over indgangen til slottet i Blois:

Sten og jeg var her i 1963 på vores scooter-tur, og meget har jeg glemt i de 53 år, der er gået siden da, men netop denne indgang husker jeg tydeligt og erindringsklokker bimlede og bamlede, da jeg så den.Jeg er sikker på, at jeg i foto-samlingen derhjemme har et gammelt diapositiv billede (”lysbillede”, som vi sagde dengang) af nøjagtigt samme motiv taget fra nøjagtig samme vinkel.

Resten af dagen bød på endnu flere regnbyger med stærk blæst, som rokker med campingvognen, og vi har besluttet at drage videre mod sydvest, hvor vejrudsigten ser fin ud. Planen var egentlig at blive her nogle dage, men ikke i regn og blæst. Louise har netop sendt et billede hjemmefra, hvor der er ild i brændeovnen (!), så møgvejrsfronten dækker åbenbart et stort område af Europa. Vi håber på bedre forhold på vestkysten ved Bordeaux, i Cognac og Saint Emilion – alene navnene lyder da lovende…!

Tirsdag d. 21/6

Det har regnet godt i nat, og da vi står op, hænger skyerne stadig så lavt, at vi næsten kan røre ved dem. Så beslutningen om at opgive Loire-dalen står ved magt, og vi er hurtigt på A10 med kurs mod sydvest. De første 150 km. er det stadig gråvejr, men da vi passerede byen Cognac (hvilket sikker var dumt, altså at køre forbi…!) begyndte det lysne, og da vi kom ud til kysten, var himlen blå. Ad små, hullede og snoede veje fik vi plads på campingpladsen Puits de l’Auture, der ligger helt ud til Atlanterhavet ved den lille by St. Palais-sur-Mer lidt nord for byen Royan – inden for rækkevidde af Bordeaux længere mod syd. Pladsen er helt i top med en meget venlig betjening i receptionen, og med det gode vejr begynder det her virkelig at ligne ferie…! Stranden ligger et par hundrede meter fra campingpladsen, men bølgerne fra det brusende Atlanterhav er så store, at der ikke kunne svømmes i havet.

Onsdag d. 22/6

Anne-Maries første vågne sætning var: “Hvad har du lyst til at lave i dag?” Selv i søvndrukken tilstand vidste jeg, at det var cyklerne, der kaldte, men vi fik dog morgenmad først. Langs kysten løber en kilometerlang, asfalteret cykelsti, og udsigten kunne ikke være smukkere, da vi kom afsted:

Ialt blev det til en utrolig smuk – og meget varm – cykeltur på små 40 km, hvor vi hele tiden var inden for rækkevidde af Atlanterhavet og de enorme sandklitter, der får får Vesterhavets klitter til at ligne små sandpuder.  Tidevandet er på +/- 2 meter, så strømmen er stærk, og i kombination med store bølger skal man passe på, når man bader. Undervejs kom vi dog i vandet et par gange.

Og så er det iøvrigt i morgen, at briterne stemmer om deres medlemsskab af EU. En nationalistisk og farlig vi-er-os-selv-nok bevægelse har fået vind i sejlene i Europa, og hvis briterne stemmer sig ud af EU, står vi til halsen i problemer – ingen ved, hvor den udviking vil føre os hen. Bare tanken om at rulle generationers politiske resultater i Europa tilbage til grænsekontrol, mistro og måske fjendskab får det til at risle koldt ned ad ryggen på mig. Vi har haft mere end nok af konflikter og krige i Europa, så naturligvis må forpligtende samarbejde på dette kontinent være en del af fremtiden – synes jeg – for vores børn og børnebørns skyld. At kaste sig ud i en opløsning af EU er sejlads i en papirbåd i meget høj sø!

Torsdag d. 23/6

Det er som om vejret idag vil illustrere problematikken omkring den engelske EU-afstemning. Det er diset, skydækket er tæt og sigtbarheden mod vest – mod England – er dårlig. På samme måde tegner Europas fremtid sig tåget og med mørke, truende skyer, hvis englænderne melder sig ud af EU. Jeg tænker på dagen som en omvendt D-dag, hvor briterne – måske – vælger at trække sig tilbage fra det europæiske fastland, og skulle det ske, vil fremtiden være fyldt med minefelter – ganske som strandene i Normandiet på D-dag 1944 var det. Den europæiske integration var et stort emne på statskundskabsstudiet i 1960’erne, og jeg husker de to dominerende ideologiske “skoler” på dette område: De elitære føderalister, der ville en europæisk union, og de mere jordbundne og praktiske funktionalister, der ville et praktisk europæisk samarbejde men ingen overstatslig union – for nu at sige det lidt kort. Føderalisternes fundamentale synspunkt var (og er – personificeret ved den nuværende formand for EU-komissionen Jean Claude Juncker), at samarbejdet uophørligt må bevæge sig fremad for ikke at vælte – på samme måde som en cykel. Elitisterne/føderalisterne fik deres union og ikke mindst den hurtige udvidelse af EU’s medlemskreds, men den sejr synes at være en Pyrhus-sejr (Kong Pyrhus i 279 f.kr. efter en sejr over romerne: “Sådan en sejr mere over romerne, og jeg er fortabt!”) og kan være begyndelsen til enden på det EU, vi kender idag. Millioner af europæiske lønmodtagere føler sig kørt over og deres interesser totalt ignoreret af EU-eliten. Unions-projektet og den hastige udvidelse af EU har aldrig været et folkeligt projekt, men alligevel er det blevet gennemtrumfet, fordi det har været økonomisk rationelt, og det er der nu en massiv, folkelig protest imod. Samtidig er der ingen tvivl om, at den stærkt voksende økonomiske ulighed og vigtige samfundsinstitutioners (læs: bankers) hjælp  til skattesvindel for de allerrigeste har pustet til ilden som blæsebælgen i en smedeesse.

Her midt på eftermiddagen er himlen blevet blå igen og sigtbarheden fin – spændende om det er et varsel om afstemningens resultat…! Vi benytter lejligheden og hopper i det brusende Atlanterhav – men svømmer ikke ud på for dybt vand, det lader vi englænderne længere mod vest om…!

Til næste afsnit: Burgos og Tordevillas:  http://www.rejserier.dk/portugal/tordevillas

Retur til kort og indholdsfortegnelse:                       http://www.rejserier.dk/portugal