Bordeaux-området
Vi kom tidligt afsted fra Amboise – med løfter om at komme igen ved en senere lejlighed 😀 – og turen gik mod det sydvestlige hjørne af Frankrig til den lille by Saint-Palais-sur-Mer lidt nord for Bordeaux. Vi valgte igen at køre på de betalingsfrie veje, og selvom rundkørslerne indimellem ligger som perler på en snor – ikke autocamperens livret – så gik det helt planmæssigt. Vi kørte i et smukt landbrugslandskab, hvor kornhøsten forlængst er overstået, men de flotte, gule solsikkemarker står endnu og lyser hele landskabet op. Byer var der stort set ingen af, kun ganske små landsbyer, og da dieselbeholdningen begyndte at se lidt kritisk lav ud, måtte noget gøres.
Vi nærmede os byen med det interessante navn Decartes, og da jeg senere undersøgte det, viste det sig ganske rigtigt, at byen er opkaldt efter den berømte filosof og matematiker af samme navn, der blev født her i byen i 1596. Jeg husker tydeligt Descartes fra filosofikum-undervisningen på universitetet, fordi han formulerede skepticisme som sit livsgrundlag, hvilket jeg godt kunne lide. På latin skrev han: ”De omnibus dubitandum est” (Der bør tvivles på alt) – underforstået: Indtil man har vished for tingenes reelle sammenhæng. En utrolig nyttig livsfilosofi, der burde vinde indpas overalt i disse facebook-tider, hvor facts ikke er i høj kurs, det er nok, at man tror et eller andet, hvilket er brændstof for alskens åndssvage konspirationsteorier.
I Descartes måtte der være mulighed for at få tanket diesel, tænkte vi, og på en tilfældig villavej satte vi general Google til at finde en benzinstation. Mens vi rodede med telefonerne, kom en mand ud fra en villa og spurgte, om han kunne hjælpe os. Vi forklarede ham sagen, og han ville tegne et kort til den nærmeste benzinstation, men det blev for indviklet, så i stedet hoppede han ind i sin bil og kørte foran os gennem snævre gader frem til et stort Intermarche, som vi aldrig ville have fundet uden hans hjælp. Med et stort smil forlod han os, mens vi tankede diesel og takkede ham mange gange.
Hvor er der mange flinke og hjælpsomme mennesker rundt omkring i verden.
Et par timer senere var vi fremme ved dagens mål, Camping Puits de l’Auture, 151, Avenue de La grande Côte, 17420 Saint-Palais-sur-Mer. Som navnet siger, ligger pladsen ved havet, og da det var bagende varmt, var halvdelen af Frankrigs befolkning taget til stranden –
Et øjeblik senere var halvdelen af Frankrigs befolkning + 1 i vandet –
– mens jeg holdt vagt på stranden … 😂
Aftenen var varm og sydlandsk og aftensmaden helt i top –
– men der er mørke skyer i horisonten, bogstaveligt talt, for vejrudsigten for i morgen er ‘dansk’ med masser af regn.
Vejrudsigten passede desværre, for da vi vågnede, høvlede det ned med vand, og morgenmaden blev indtaget under markisen –
Regnen fortsatte og fortsatte det meste af dagen –
– så vi har besluttet at afkorte vores besøg her og i morgen søge til mere solsikre destinationer.
Det kan mærkes på campingpladserne, at vi nærmer os sommerens slutning. Børnene er tilbage i skolen, og under markiserne sidder hr. og fru gråhår og nyder roen med et glas inden for rækkevidde. Der er mange englændere her, og da jeg i en snak med en af dem sagde, at det var overraskende at se dem her på kontinentet, når de nu har besluttet sig for at vende ryggen til os, blev hun vred. Hun vendte det hvide ud af øjnene og sagde, at Brexit er den mest tåbelige beslutning, den britiske befolkning nogensinde har truffet. “Vi blev snydt og bedraget af Boris Johnson og hans slæng, sagde hun, og min mand var en af dem, der hoppede på løgnene.” Så vidt vi kunne se, var de dog stadig gift, men der er ingen tvivl om, at rigtig mange briter bitterlig har fortrudt Brexit og nu slås med problemer, de ikke havde tidligere.
Vi havde egentligt tænkt at blive lidt længere her ved kysten, men dels er vejret dårligt, dels har stedet forandret sig siden, vi var her sidst. Det er svært at køre på cykelstien for mennesker, og generelt er det blevet et meget turistet sted. så kursen bliver i morgen sat til Pau i Sydfrankrig.
Videre til Pau