Vi er kommet frem til hollandske Friesland, nærmere betegnet til den lille by Makkum ved Ijsselmeer, den enorme bugt, der ligger ud til Nordsøen. Og når jeg skriver ‘kommet frem til‘ er det med risiko for, at vi ikke kommer videre lige foreløbigt, for vores bil (en Ford) er nemlig gået i stykker og vil ikke starte! Det er – bare en anelse – irriterende

Heldigvis holder vi godt, nemlig udenfor den C-plads, vi har udset os, og jeg mindes mine bønner til Toyota-guden, da vi kørte rundt i en RAV4 i Lesotho og Eswatini for et par år siden. At få repareret en avanceret bil på de kanter ville være tæt på umulig, men heldigvis hørte Toyota-guden mine bønner – eller også er en Toyota bare skruet ualmindelig godt sammen – for vi oplevede aldrig et problem.

Jeg har nu (kl. er 17) talt læææænge med Ford International, der er i gang med at finde en mekaniker et sted i Holland, der forhåbentlig kan overtales til at køre ud til os og – måske – fikse problemet. Der er mange ting i den proces, der kan gå galt, men vi håber det bedste. Egentlig var der ingen ledige pladser på C-pladsen (det er stadig højsæson), men den søde pige i receptionen har netop været hos os for at fortælle, at hun uventet har fået en ledig plads, som bliver vores – når vi engang bliver kørende igen.

Vi startede i går i Harrislee/Flensburg og kom afsted efter et par timers hektisk pakken til de næste uger. Hvor vi lagde tingene er endnu en gåde, men vi finder dem vel efterhånden, som vi får brug for dem.

Den første overnatning foregik på en glimrende ‘stellplatz’ ved havnen i Brunsbüttel kun en ejendomsmægler-spytklat fra den mægtige Kielerkanal, hvor enorme containerskibe sejler ud og ind –

Brunsbüttel er en hyggelig by, der er præget af placeringen tæt ved Nordsøen –

Efter en rolig nat krydsede vi Elben ved Glückstadt og kørte videre mod Friesland i Holland, og ad de små veje, som general Google sendte os ud på, tog det en hulens tid. Ved 16-tiden var vi i Makkum, hvor vi fik at vide, at C-pladsen var fuld – hvorefter bilen nægtede at starte…!

Kl. 20.30 kom der en mekaniker, der hurtigt konstaterede, at batteriet var stået af og måtte udskiftes. Et batteri i en Ford-autocamper sidder – af alle steder – under førersædet – der derfor skal afmonteres, hvilket ikke er en simpel sag, men det lykkedes, hvorefter mekanikeren konstaterede, at et nyt batteri i den rette størrelse må hentes en god times kørsel væk…! Nu falder mørket på, og mens AM er gået på jagt efter et brusebad, sidder jeg og venter på, at den flinke mekaniker kommer tilbage. “Ford ud og Falck hjem”, sagde Johan engang til mig, da vi talte om biler 😊 😊 😊.

Den meget søde kvinde – Marye hedder hun – i C-pladsens reception har været hos os et par gange for at spørge til, hvordan det går og desuden hjælpe med oversættelse fra mekaniker-hollandsk til engelsk. Dejligt! Vi kom i mål ved midnatstid, hvorefter vi måtte manøvrere den store bil ind på en buldermørk C-plads og finde vores lille niche.

Her i Friesland er man aldrig i tvivl om, at vejret er dirigent, at førsteviolinerne udgøres af blæsten og tidevandet, og at den melodi de spiller definerer tilværelsen for mennesker og dyr herude.  Selvom forholdene er barske, har der boet mennesker her i 2.000 år, tiltrukket af marskens frodighed, og i løbet af de mange år har de dannet en helt særlig identitet, hvor man har lært at leve med vejrets kræfter. Når en storm fra vest forhindrer færgesejlads mellem øerne, siger man blot:  ”Sådan er det nu engang!”  Denne flegmatiske tilgang til livet herude er helt sikkert en klog strategi, for det blæser stort set altid på disse kanter, og idag er det så stærkt, at også orkestrets basuner lod sig høre. Hold da op, hvor det blæser, vinden er så stærk, at autocamperen rokker frem og tilbage, selvom vi er i delvis læ bag en gruppe træer, og på stranden ved Iiselmeer er det umuligt at opholde sig p.g.a. en heftig sandfygning.

Vi tog i stedet cyklerne for at opleve et par af Friesland byer, Makkum og Bolsward, der ligger midt i det grønne marskland omgivet af diger og vand. Landskabet er fladt som en pandekage, og den stærke blæst havde frit spil over for sagesløse cyklister –

Halvdelen af Friesland er vand, og derfor må vi cyklister – ude midt i marsklandet – dele pladsen med sejlbåde –

De gamle vindmøller – Hollands vartegn – er her stadig, men de er naturligvis fuldstændig udkonkurreret af utallige megastore vindmøller, der i den stærke blæst kværner elektricitet i et tempo, der må få Putin til at skære tænder –

Havnen i Makkum domineres af de traditionelle, fladbundede skibe, der er velegnede til at sejle i et område med stærkt tidevand –

Byen er godt beskyttet bag enorme diger, der – forhåbentlig – er stærke nok til at holde stormfloder ude i det klima, der venter os, for byen ligger under havets overflade –

Både Makkum ved kysten og Bolsward 15 km. inde i landet er charmerende byer, der bestemt er en rejse værd, fordi de er så anderledes end andre byer i Vesteuropa –

Ved siden af de mange smukke motiver synes jeg, det er morsomt at beskæftige sig med det hollandske sprog. Vi forstår stort set ikke et kuk af det talte sprog, men til gengæld er det ofte muligt at gætte sig til ordenes betydning, når de står skrevet, se nu blot dette gadeskilt –

– der naturligvis betyder ‘parykmagernes hjørne’!

I skrivende stund, kl. 19, er vinden tiltaget til fuld storm. De store træer på C-pladsen svajer voldsomt men er jo vant til mosten, så de skal nok blive stående. Havet er i vildt og hvidt oprør, og campisterne er ude at sikre campingvognenes fortelte med ekstra stærke barduner. Teltene er forlængst forsvundet. Der er ikke udsigt til, at blæsten tager væsentligt af de næste dage, så vi planlægger at udnytte friheden ved autocamperen og ændre morgendagens rute til en mere østlig kurs end oprindeligt planlagt.

Videre til Nordfrankrig