Loiredalen
I modsætning til situationen i Nordfrankrig og på vestkysten ser vejrudsigten rigtig fornuftig ud længere inde i landet, og vi trak et af de sikre kort, da vi skulle lægge en rute: Loiredalen med base i den lille by Amboise. Vi har været der flere gange før og er meget begejstrede for stedet, dets historie, smukke natur, mad, vin – og cykelstier.
For at undgå trafikpropper lagde vi ruten over Rouen i stedet for den lidt kortere over Paris, og det var en god beslutning. Turen foregik gennem det grønne, vidtstrakte landskab, hvor det var let at forestille sig store, tyske hærenheder trænge frem, fordi der ikke rigtig er nogle naturlige forhindringer. Trafikken denne dag var moderat, og vi var fremme på campingpladsen på den lille ø lige over for slottet midt på eftermiddagen –
Efter en meget venlig modtagelse fik vi anvist vores plads med god afstand til naboerne og cyklede en første tur over floden til centrum af Amboise. Der er denne søndag en del turister i byen, men det er individulle gæster og ikke de utålelige horder fra busser og skibe.
En 6o km. lang cykeltur til Tours og tilbage igen foregik langs med Loire-floden gennem små landsbyer og vinmarker – den smukkeste cykelrute, vi nogensinde har kørt på –
I en af de små landsbyer på vejen er der tradition for at udsmykke stendigerne langs husene, og det er utroligt charmerende –
På lang afstand kunne vi se katedralen i Tours og brugte det som pejlemærke for det sidste stykke af ruten ind til centrum.
Når man kommer frem til kirken og står foran den, bliver man næsten slået omkuld af dens størrelse, dens proportioner og ikke mindst dens udsmykning –
Kirkens stilart er gotik i den mest imponerende udgave, påbegyndt i 1100-tallet og færdig 400 år (!) senere – mængden af udsmykninger er med til at forklare, hvorfor det tog så lang tid at bygge kirken.
Under den franske revolution – i 1793 – smadrede jacobinerne statuerne på kirkens portal og ændrede kirkens formål til at være et ‘fornuftens tempel‘. Det holdt ikke længe – selvom det var fornuftigt…! – og i 1848 blev statuerne genskabt og bygningen ført tilbage til kirken.
Også indvendig er kirken dybt imponerende med sin størrelse, smukke proportioner og de himmelstræbende buer, der tvinger blikket opad – hvilket præcist er meningen! Mest imponerende er kirkens store glasmosaikker, der overgår alt, hvad vi ellers har set i den retning:
Frokosten foregik på en bænk foran katedralen og smagte naturligvis – himmelsk!
En cykeltur dagen efter til slottet Chenonceau var en anelse kortere, og da jeg nu endelig (på den hårde måde) har lært at bruge cykelbukser med indlæg, gik turen meget nemmere, også hjulpet af, at den ligesom i går løb smukt mellem vin- og hirsemarker –
En del af cykelturen foregik langs med floden Cher, hvor motiverne står i kø –
Endelig fremme ved Chenonceau viser slottet sig fra sin smukkeste side – det er næsten som et glansbillede –
Der er – som ved alle slotte i Loiredalen – entre til både haven og slottet, men pengene er givet godt ud, for slottet er spændende at besøge og gemmer på en dramatisk historie om magtkampe mellem dets ejere og ikke mindre mellem deres elskerinder, der havde stærke meninger om slottet og dets indretning.
Slottets indre viser møbler og interiør fra flere århundreder, og blandt andet hænger her stadig store spejle, som AM var meget optaget af – heldigvis havde hun taget pænt tøj på til lejligheden 😁 –
På vej ud af slottet passerer man slotshaven, der er vanvittig smuk med et orgie af lavendler og roser –
Tilbage igen i Amboise var det blevet sidst på eftermiddagen, og da mørket faldt på, viste slottet sig i al sin herlighed –
Kogt ind i en maggieterning: Loiredalen er et af Frankrigs allerdejligste områder, som vi vender tilbage til gang efter gang.
Videre til Det sydvestlige hjørne af Frankrig