Mantova

Mantova er en af Norditaliens perler med kunst og historie i et omfang, der kræver adskillige dage, hvis det hele skal opleves. Vores hoveder er imidlertid ved at være fyldt op efter næsten 2 måneder på farten, og da vejret tilmed er ustabilt, besluttede vi efter en hyggelig aften i byen sammen med Visti og Marianne at lade dagens ene (store) seværdighed stå for sig selv og lade resten ligge til en – måske – anden gang.

Dagens seværdighed var Palazzo Te, der rummer Italiens mest frodige (og erotiske) fresker, der stammer fra 1500-tallet. Billedet ovenfor er fra Giganternes sal, hvor det ordnede samfunds sejr over kaosmagterne fejres. I den konkrete sammenhæng var det en hyldest til den tysk-romerske kejser Karl 5, der også indviede rummet.

I Amor og Psyche salen fortælles der fantasifulde historier i billeder så erotiske, at de med garanti idag ville blive sorteret fra af Facebook’s moral-politi, hvis man forsøgte at lægge dem op på deres platform, og de krænkelsesparate kvinder i Bo Lidegaards bagland bør helt afstå fra at komme her 😩.

1500-tallets moralopfattelse var en helt anden, utvivlsomt defineret af mænd, hvilket disse fresker viser med al tydelighed –

Billedet her er forsynet med en fortællende titel på latin, der oversat til dansk betyder “Hvilens magt”, og det kan man så fundere over, mens man studerer maleriets detaljer –

Byen er smuk og spændende at gå rundt i, og det enorme Hertugpalads (Pallazo Ducale) ses på lang afstand –

Paladset er – vistnok – meget seværdigt med bl.a store arkæologiske samlinger, men vores fødder og hoveder fortalte os, at det skulle vi springe over denne gang.

Italien er et mad-mekka, og i denne butik er der bogstavelig talt bunker af italienske specialiteter. Jeg kender nogen, der vil skulle slæbes ud herfra, hvis de fik lov til at gå derind 😀 –

Til skræk og advarsel for andre rejsende på disse destinationer: Undervejs fra Verona til Mantova var vi udsat for forsøg på et ‘trick-røveri’. En bil kørte langsomt og underligt foran os, og jeg overhalede derfor, hvorefter den satte farten op og overhalede os igen, mens en kvinde hang ud af det ene vindue og signalerede, at noget var galt med vores bil og at vi skulle køre ind til siden. Det gjorde vi ikke, for vi kendte tricket fra Ungarn: Hvis man stopper, vil bilen med skiderikkerne også stoppe, og de vil foregive at komme til hjælp, men i virkeligheden vil de med trusler eller vold foretage et røveri og derefter hurtigt stikke af.

Da vi ikke stoppede, mistede de hurtigt interessen og forsvandt.

Vi bor på en ret dårlig ‘stellplatz’ lidt uden for byen med alt for lidt plads, så vi kører videre i morgen til Bassano del Grappa

(5/10 2024)