Himlen var blysort med regn og vindstød af stormstyrke, da vi vågnede, hvilket fik mig til at huske et øgenavn for Holland, Belgien og Danmark: “Dårligt vejr landene!” Udtrykket er opfundet af diplomater i EU, og som enhver vittighed er der et element af sandhed i udtrykket, for vejret er i sandhed dårligt – igen.
Ni timer senere – efter at have kørt fra Makkum i Friesland til Arras i Nordfrankrig – har jeg imidlertid fundet på et endnu bedre øgenavn for Holland og Belgien: “Trafikprop-landene!”. Turen var kun på godt 400 km. og general Google estimerede, at det ville tage 4-5 timer, men det tog 9 timer, fordi vi i timevis sad fast i trafikpropper, specielt omkring Amsterdam, Utrecht og Antwerpen, og når vi ikke sad helt fast, bevægede vi os i lange perioder frem med museskridt og blev på et tidspunkt overhalet af en gruppe vinkende vinbjergsnegle…! 😂
Turen begyndte ellers godt, idet vi fra Makkum på den hollandske A7 kørte over den imponerende 35 km. lange dæmning, der med et sindrigt slusesystem beskytter marsklandet og regulerer vandstanden i Ijsselmeer.
Stormen hylede og rev i autocamperen, og selvom vi i nogen grad var beskyttet bag det høje dige, holdt det chaufføren på mærkerne…! Resten af turen frem til Arras var derimod alt andet end uproblematisk på grund af et trafikkaos, vi ikke har set magen. Eller det har vi vistnok alligevel, for mens vi sad i en af propperne mindedes vi, at vi engang har svoret aldrig at køre gennem Holland/Belgien, men det var lykkelig glemt – lige indtil nu…!
Da vi nåede den franske grænse, brød solen på magisk vis gennem skydækket, og vi fandt i Arras en fortræffelig “stellplatz” for autocampere på Bd Robert Schuman 19 tæt ved byens centrum. Vi kom akkurat tidsnok til at få en ledig plads, men senere på aftenen var alle pladser optaget.
Selvom vi kun er nogle få kilometer nede i Frankrig, er Arras som taget ud af en brochure om landet –
Byen er en perle med et orgie af smukke 1600-tals huse i flamsk stil på byens to store pladser –
Stemningen er utrolig dejlig, og det er en befrielse, at vi kun er nogle få turister her. På gader og torve tales der fransk og kun fransk –
Det er lørdag, så det er markedsdag med et enormt udbud af nordfranske specialiteter –
Et stort udvalg af Comté-oste var ikke til at stå for, og selvom AM udtrykkelig bad om et lille stykke, sagde oste-fatter lige så udtrykkelig ‘no’ og gav hende et stort stykke, som nu bliver en del af aftensmaden. Billigt var det ikke, men det er fremragende ost!
Den meget smukke bykerne er genopbygget efter de enorme ødelæggelser, der ramte Arras i begge verdenskrige, særligt under 1. verdenskrig. I krigens første dage rykkede tyske tropper frem gennem Belgien og Nordfrankrig, og ordren til tropperne var klar: Alle store bygninger skulle ødelægges, og det omfattede også kirker. I oktober 1914 sendte tyskerne en kaskade af granater ind over Arras med byens kirker som mål, og bl.a. domkirken blev voldsomt beskadiget. Et før- og efter billede viser, hvor voldsomt det gik for sig –
Idag er katedralen genopbygget, men slet ikke til fordums storhed, og det er tydeligt, at kirkebygningens gotiske træk er af meget ny dato. En fantastisk smuk lofts-udsmykning med bibelske motiver er dog værd at dvæle ved –
Befolkningen flygtede ud af byen, der var centrum for voldsomme kampe mellem tyske og britiske tropper, og Arras blev som Verdun og Somme uløselig forbundet med 1. verdenskrigs masse-myrderier. I foråret 1917 forsøgte britiske tropper et fremstød, og selvom det blev en sejr, var den dyrekøbt. 320.000 unge britiske og tyske mænd (det er næsten lige så mange som hele befolkningen i Århus kommune i dag!!) omkom i et inferno af ild og eksplosioner eller blev kvalt af sennepsgas, som tyskerne havde taget i brug i 1915 uden rigtig at vide, hvad det er for et forfærdeligt våben. Uden for Arras kan man idag – som i Normandiet – besøge kirkegårde med uendelige snorlige rækker af hvide kors, og byens centrale plads blev efter krigen omdøbt til ‘Place des Heros’ – Heltepladsen.
Når vi er disse steder i Europa, der har været skueplads for de mest forfærdelige hændelser, funderer jeg altid over, hvad det var for kræfter, der fik hundredtusindvis af unge mennesker til at gå grassat i myrderier på jævnaldrende, der lige så godt kunne have været deres venner, fordi de alle var rundet af den samme europæiske, kristne kultur. Nogle af dem var tilmed naboer.
Svarene er mange forskellige, men spørgsmålet er desværre stadig vigtigt at tænke over, fordi uhyrlighederne netop nu gentager sig i Ukraine. Mine tanker om emnet falder i to kategorier: For det første nødvendigheden ved at rejse, fordi det nedbryder stereotyperne om ‘de andre’, for det andet nødvendigheden af en aktiv opbakning til den demokratiske styreform, der kan forhindre typer som kejser Wilhelm II (1.verdenskrig), Hitler (2. verdenskrig) og Putin (Ukraine) i at sætte krige i gang med en eller anden obskur begrundelse.
Vi bor her i Arras på en gade, der er opkaldt efter en af mine politiske ‘helte’, nemlig den fransk-tyske politiker Robert Schumann, der efter 2. verdenskrig arbejdede intenst på en europæisk udsoning. Som det vigtigeste element i den proces tog han initiativ til Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, der med fortsættelsen i form af EF/EU er fundamentet bag mere end 60 års fredelig sameksistens i Vesteuropa.
Kogt ind i en maggiterning: Arras er en rejse værd og autocamperpladsen på Bdv. Schumann er glimrende!
Videre til Loire-dalen