Pau
Det var meningen at køre på de betalingsfrie veje fra Saint-Palais-sur-Mer til Pau, men mængden af snævre rundkørsler blev for meget, så en del af turen blev omlagt til de fremragende – men ret dyre – franske motorveje. For et par timers kørsel blev regningen på 54 €.
Pau ligger ca. 50 km. nord for Pyrenæerne, og allerede på god afstand af byen dukkede bjergene op og gav horisonten en ny karakter. Længe har vi kørt i det frodige, franske landbrugsland, men nu er der et nyt og endnu smukkere landskab at fokusere på. Fra Pau’s promenadebalkon – billedet nedenfor – er der en smuk udsigt mod bjergene, og da byen iøvrigt er meget charmerende og beriget af et dejligt klima, er det ikke sært, at den tidligt blev et mål for solhungrende mennesker fra især Storbritanien. Overklassens mennesker, naturligvis!
Pau ligger ved et af de få vadesteder ved den rivende flod, Gave de Pau, og derfor var det i middelalderen et naturligt sted at placere byen.
Byens store slot daterer sig helt tilbage til 1500-tallet og har været skueplads for voldsomme kampe under religionsstridighederne i 15- og 1600 tallet. Katolikker og protestanter slog hinanden ihjel i en lind strøm helt frem til den franske revolution i 1789, hvor katolicismen var endeligt forankret i området.
Pau’s katedral i gotisk stil er yngre end den ser ud – indviet i 1871 – men den ligger (selvfølgelig) på ruinerne af en ældre kirke fra 1300-tallet. Indvendig er kirken præget af de traditionelle, franske glasmosaikker, mens koret og alteret er usædvanlig med sin orientalske/byzantinske stil –
Udvendig har mindesmærker for faldne, franske soldater fået en meget fremtrædende placering –
Mindetavler for soldater, der blev dræbt i kamp for Frankrig, er meget almindelige over hele Frankrig, for landet har kæmpet mange steder, også uden for Frankrig. Som kolonimagt i Algier, Marokko, Tunesien, Vietnam m.fl., hvilket der ingen hæder er over, men at mindes de enkelte soldater er naturligvis særdeles meningsfuldt.
At man på mindepladerne her også nævner udenlandske soldater´, der blev dræbt i krig for Frankrig, er til gengæld ualmindeligt. Portugiserne sendte i 1916 tropper til vestfronten som støtte til de allierede, men de blev svigtet på det mest grusomme, da den tyskvenlige Sidónio Pais kom til magten i 1917. Under anden verdenskrig kæmpede spanske republikanere (altså Franco-modstandere) på fransk side i et forsøg på at få genindført demokratiet i deres hjemland, og derfor hædres de også på en mindeplade.
Hver gang jeg ser disse mindeplader – eller de uendelige rækker af hvide kors på soldaterkirkegårde rundt om i Europa – tænker jeg på de mange tapre mennesker, der døde en pinefuld død for en god sag – og de mange tapre mennesker, der døde en lige så pinefuld død for en tåbelig, magtsyg politiker. Det sidste kan godt give lidt ‘tristesse!’
Vi bor på Camping le Terrier i Lescar, en forstad til Pau. Dens faciliteter er fortræffelige, og vi har en hyggelig plads med god plads og hække mod naboerne –
En dejlig 10 km. cykelsti langs floden fører fra campingpladsen ind til centrum af Pau –
Inde i centrum blev ‘hestene’ opstaldet et fornuftigt sted, og så var det på gåben ud i byens centrum med dens mange herlige motiver –
Hjemturen og en afstikker til Lescar ad smattede skovstier for at handle aftensmad blev ret kaotisk, fordi en vej var spærret og trafikken var komplet sindssyg, og da vi endelig fandt hjem, havde jeg sølle 2 km. tilbage i batteritanken. Den indkøbte rødvin smagte ekstra godt den aften.
AM har været på indkøb og fundet sig et par nye sandaler –
– og hun erklærer sig klar med rådgivning og hjælp til andre, der trænger til gode råd om at finde noget ligeså – flot..! 😂.
Vejret her i Pau er varmt og pragtfuldt, og sådan ser det heldigvis ud i hele regionen. I morgen går rejsen videre til en lille halvø, Isla, lidt øst for Bilbao.
Videre til Isla