Rioja
Hvis man kun kender Spanien fra solkystens strandstole og turistcaféer er man gået glip af det bedste, nemlig den castillianske højslette, der med sine enorme vidder, charmerende byer og spektakulære udsigter er en enestående oplevelse at krydse. Vi har efterhånden krydset den flere gange både nord-syd og øst-vest og er på ingen måde mætte. Idag kørte vi fra Ebre-flodens store delta til Rioja-distriktets hovedby, Haro, små 500 km., hvilket er en passende dagsrejse i den store camper, hvor max-hastigheden ikke er meget over 100 km/t.
Ud over de mange smukke scenerier var det sjovt at passere Nul-meridianen, der blev fastlagt af briterne i anden halvdel af 1700-tallet og efterfølgende er blevet internationalt anderkendt og danner udgangspunkt for tidszonernes indretning. Præcist her passerede vi ‘nulleren’ –
Det regnede voldsomt den sidste nat i L’ambolla og også undervejs til Haro var der lidt regn i luften, men fremme på byens fine C-plads var vejret blevet godt, og efter ‘indkvartering’ – dvs parkering og udpakning af stole og bord – drog vi på cykeltur til det nærmeste supermarked for at fylde spisekammeret op. Vi købte bl.a. olivenolie – ‘extra virgin’ – hvilket fik mig til at fundere over, hvordan noget eller nogen kan være ‘extra jomfru’…? Jeg kom til at tænke på min barndoms stærkt missionske tante, der terroriserede familien i årevis, måske var hun ‘extra jomfru’…! Hun var i hvertfald ‘extra knibsk‘ og blev da heller aldrig gift…! 😁
Byen Haro er ikke særlig stor med et indbyggertal på ca. 14.000, men den er utrolig hyggelig, og Rioja-vinens betydning er man ikke i tvivl om, når man går i byen –
Vi huskede byen fra et tidligere besøg og fandt hurtigt frem til en lille gade (Calle Santo Tomas), der fører frem mod byens katedral og hvor der er et herligt lokalt tapassted. Små borde står – temmelig skævt pga gadens hældning – udenfor en café, og er man heldig at kapre et af bordene, gælder det om at holde fast. Omkring kl. 20 – ikke før, vi er i Spanien – begynder folk at dukke op, og så går snakken højt og lystigt over et glas Rioja-vin. At bestille er glas øl ville formodentlig have medført en højst berettiget bortvisning. Når man har fundet sig en plads, går man til disken og udpeger de tapas, man ønsker samt hvilken Rioja, man ønsker et glas af. Det er simpelt, det er fremragende, det er en rejse værd! På billedet nedenfor vogter AM bordet, mens jeg er ved disken med carte blanche til at vælge for os begge –
De små tapas var fremragende, Rioja’en endnu bedre (specielt et glas Ramón Bilbao Crianza), og det hele blev indtaget i en stemning af smil og latter fra nabo-bordene. Det fås ikke meget bedre.
Haro’s gamle bydel er charmerende med utallige små tapassteder, men det er tydeligt, at mange af de gamle bygninger ikke er blevet vedligeholdt og nu nærmer sig ruin-stadiet. De gamle generationer er væk, og de unge har måske hverken lyst eller råd til at overtage bygningerne, og resultatet er huse som disse adskillige steder i det gamle centrum –
Nogle steder lykkes det at fastholde charmen, selvom bygningen helt klart har set meget bedre dage –
Der er naturligvis masser af Rioja-vin til salg overalt i byen, crianza, reserva og grand reserva fra utallige vingårde, og vi stødte også på en butik, der havde specialiseret sig i rariteter fra vinens verden – gad vist, hvem der køber det? –
Haro gør meget for at modvirke det indtryk af forfald, som de gamle huse giver, og rundt om i byen står der en række dejlige bronzefigurer fra vinens verden –
Bødkeren til venstre på billedet mindede mig om min oldefar på Bornholm, der også var bødker, men det var ikke vintønder, han producerede, det var tønder til noget langt mere jordbunden (og dansk!): baconsider til det engelske marked…!
En herlig cykeltur ud af Haro førte os ud i vinmarkerne –
Vi endte i landsbyen Villalba de Rioja, der er kemisk renset for alt, der smager af turisme, men til gengæld var den herlig autentisk og charmerende i al sin enkelhed –
Landsbyen ligger på en skråning, og fra toppen så vi ned over fordums storhed – gad vist, hvad det her blev bygget til….?
I en maggiterning: Haro er helt bestemt en rejse værd. Centrum er gammel og slidt, men dybt charmerende, og byens udbud af tapas og Rioja-vine er intet mindre end fremragende.
Videre til La Romieu