Salzburg

Vi havde fuldstændig glemt, hvor utrolig smukt Salzburg ligger ved foden af alperne. Billedet her er taget fra vores campingplads 6 km. uden for byen –

De 450 km fra Bassano til Salzburg via Trento foregik på gode veje – delvist motorveje – men trafikken var som altid meget intens. Det gik fint, indtil vi skulle passere Brenner-passet, hvor trafikken gik helt i stå i perioder på grund af vejarbejder, og de første lange køer blev etableret. Jo nærmere vi kom til Brenner, jo langsommere gik det, og forklaringen viste sig at være italienernes betalingsanlæg, der delvist var ude af drift, Arrrggh! Grønne baner frem mod betalinsanlægget blev pludselig forvandlet til røde, hvorefter bilisterne i de baner forsøgte at flette sammen med de (endnu) grønne baner, hvilket gjorde alle irriterede. Bilkøerne blev længere og længere, og jeg havde rigtig god tid til at sidde og tænke på de italienske IC4-tog, der aldrig rigtig kom ud at køre, den italienske letbane i Århus, der jævnligt går ned i frostvejr, italienernes byggeri af  supersygehuset i Odense, hvor tagene er piv-utætte og på Alfa Romeoer, der kører fantastisk men tilbringer lige så lang tid på værksted som på landevejen. Italienerne laver fremragende vin og mad, men deres industriprodukter skal man holde sig langt fra.

Da vi efter en times tid i kø endelig var igennem betalingsanlægget, kom trøsten heldigvis: Bilkøerne i den modsatte vejbane var endnu længere….! 😉

Fremme i Salzburg fik vi en fin plads på Camping Panorama, og som billedet ovenfor viser, lever navnet helt bestemt op til virkeligheden.

Salzburg er Mozart på samme måde som Parma er Verdi og Odense er H.C. Andersen, og alle steder trækker man det maksimale ud af navnet. Her i Salzburg går det helt over gevind med Mozart overalt, ikke blot Mozart-kugler men naturligvis også Mozart-vingummi, sågar en Mozart cykelsti og så videre helt ud i tivoliseringen –

På trods af Mozart-tivoliseringen er byen utrolig smuk og charmerende at gå rundt i, og de mange (virkelig mange!) grupper af japanere, der absolut skal tage opstillede billeder overalt, må man tage med som en del af prisen for at være et kendt sted –

Salzburg er først og fremmest berømt, fordi Mozart blev født her den 27. januar 1756 som Leopold Mozart og Anna Maria Pertl’s syvende barn. Han blev døbt med det imponerende latinske navn Johannes Chrysostomus Wolfgangus Theophilus Mozart, der på  tysk efterfølgende blev til Wolfgang Amadeus Mozart. Wolfgang var forældrenes syvende barn, men kun han og storesøsteren Maria-Anna (kaldet Nannerl) overlevede til voksenalderen. Allerede fra treårsalderen kunne Wolfgang spille cembalo og sine første kompositioner skrev han som seksårig. Så vidt man ved, var Nannerl også usædvanligt musikalsk begavet, men da hun – kun! – var en pige, fik hun aldrig mulighed for at folde talenterne ud.

Vi gik forbi både Mozarts fødehjem og derefter til hans bopæl som ung, men om det er entreen værd (16 €) at gå derind, ved jeg ikke, for vi sprang over. Selvfølgelig kunne det være sjovt at se en stol, som Mozart har siddet i, meeeeen tiden og pengene kan bruges bedre, syntes vi.

Statuen af Mozart på (naturligvis!) Mozartplatz er rendyrket historieforfalskning. Han døde i 1791 men i et forsøg på at forherlige ham, er han her udstyret med 1800-tals moderne tøj med slængkappe, fuldstændig mislykket, synes jeg –

Mozart døde som kun 35-årig i Wien, og desværre er der intet gravsted, idet han på St. Marx kirkegården – sådan som det var normalt på den tid – blev begravet sammen med 4-5 andre med samme sociale status (middelstanden). Ganske få – ikke engang hans hustru – deltog i ligtoget, og ingen gjorde sig den ulejlighed at notere stedet for jordfæstelsen, men der blev dog afholdt en gudstjenmeste til hans ære. Antonio Salieri og andre af datidens jaloux komponister var udmærket klar over Mozarts genialitet men håbede formodentlig på, at hvis Mozart ‘forsvandt’, ville hans musik måske også gøre det. Det var og er en skandale, for Mozart er måske det største musikalske geni, verden har set. Der står idag et gravmæle for ham på kirkegården i Wien, men hvor han præcist blev jordfæstet, er aldrig blevet fastslået.

Som et plaster på såret besøgte vi på St. Sebastian kirkegården, i centrum af Salzburg,  gravstedet for Leopold Mozart og Constanze, Wolfgangs hustru –

Når Constanza på gravstenen har efternavnet ‘Nissen’, skyldes det, at hun efter Wolfgangs tidlige død i 1791 giftede sig med den danske etatsråd og diplomat Georg Nicolaus Nissen. Hvor de to mødtes, vides ikke, men efter nogle år i København flyttede de til Salzburg, hvor Nissen skrev den første større biografi om Wolfgang Amadeus Mozart.

Gravstedet er iøvrigt noget rod. Kvinden med det flotte navn ‘Euphrosina Pertl’ er Wolfgangs mormor, og hvorfor hun og ikke Wolfgangs mor er begravet her sammen med Leopold, har jeg ikke kunnet finde ud af. Jeannette Berchthold von Sonnenburg var søster til Johann Baptist Berhthold von Sonnenburg, der giftede sig med Wolfgangs søster, Nannerl. Genovefa Weber var operasanger og mor til komponisten Carl Maria von Weber, men – i denne sammenhæng nok så væsentligt – var hun Constanzes tante, hvilket formodentlig er årsagen til, at hun ligger netop her.

Georg Nissen er ikke glemt, for på bagsiden af gravstenen over Constanze og Leopold har han fået sin – ydmyge – placering. Han var både adelig, ridder af dannebrog og meget mere, men en Mozart var han ikke, så bagsiden er vel meget passende 😁 –

Det regnede voldsomt i nat, men da vi stod op, var det til blå himmel og en fantastisk udsigt –

Regnen havde imidlertid sat sine spor, og floden Salzach, der løber gennem Salzburg,  brusede voldsomt og var nogle steder gået over sine bredder. Cykelstien langs floden var  afbrudt et par steder, og det lokale beredskab havde travlt med at forhindre yderligere skader.

Dagens mål var bjergmassivet Untersberg, hvor der på toppen anes en lille bygning. Dér skal vi op 😀 –

Bjerget ligger ca. 20 km. sydvest for Salzburg, og turen derud foregik på dejlige cykelstier –

En gyngende svævebane (godt den ikke er italiensk, tænkte jeg flere gange 😁) bragte os til toppen i små 2 km. højde, og udsigten er naturligvis fantastisk –

Mere interessant end den flotte udsigt er det dog, at den tysk-romerske kejser Karl den Store (født 747 e.kr.) bor inde i Untersberg, omgivet af adelsmænd og dværge. Han sidder ved et rundt bord, og hans skæg er så langt, at det når to gange rundt om bordet. Når det når tre gange rundt, vil Karl den Store vågne og verdens ende er nær. Antikrist vil komme og et forfærdeligt slag vil udspille sig til lyden af englenes trompeter, og dommens dag er kommet.

Sådan fortælles det, og det skal nok være rigtigt, men så er det jo godt, at vi bor i den anden ende af verden, hvor den slags ikke sker. I hvert fald har vi aldrig set Karl den Store i Viborg, hverken på Borgvold eller i Bilka, så vi går nok fri! 😇

Dagen sluttede på kirkegården ved St. Peter-kirken, hvor vi efter lidt søgen fandt gravstedet, hvor Nannerl, Mozarts storesøster, ligger begravet.

Hun ligger sammen med Michael Haydn, der var lillebror til den store komponist Josef Haydn, og de to deler den skæbne at være særdeles talentfulde musikere, der aldrig kom frem i lyset, fordi deres endnu mere begavede søskende skyggede for dem. Måske er det derfor, de ligger sammen.

Kirkegårde er vigtige for hukommelsen og for tankerne. Det rørte mig at se Mozart-familiens gravsteder, sikkert fordi jeg har lyttet til og og ikke mindst spillet Wolfgangs musik siden mine tidlige drengeår. Han var et geni, der aldrig er blevet overgået.

I morgen går turen videre mod nord til Bayreuth, der bliver den tredje musikby på stribe – Parma (Verdi)-> Salzburg (Mozart) -> Bayreuth (Wagner).