Toledo

Det er blevet d. 13. september, og nu er også de spanske børn tilbage i skolerne. Det kan mærkes på campingpladserne, for der er pludselig blevet bedre plads, i hvert fald her inde på den castillianske højslette. De tilbageværende campister er næsten alle repræsentanter for Europas grå guld (ældrebyrde er der også nogle der siger…!), der lige vil have det sidste med, inden autocamperen skal sælges og erstattes med en rollator. Det er de generationer, der blev født i 40’erne og de tidlige 50’ere og begyndte rejselivet i et spidstelt på en luftmadras – hvor en del af næste generation blev undfanget… 😁.

Mange år senere er det stadig livet på campingpladsen, der trækker, selvom bentøjet er blevet ringere og bikinien udskiftet med en heldækkende badedragt. Spidsteltet er blevet til en autocamper med springmadras, køleskab og toilet, og så finder man kreative løsninger, når gamle ben ikke rigtig er sagen op og ned fra den høje autocamper. Det er et seniorliv på første klasse i fuld sol og med rødvin i glasset, men det er også et seniorliv med bekymringer for fremtiden, klimaet og de næste generationer.

I vores rejserygsæk er to redskaber i brug hele tiden på denne Europa-rejse i sensommeren 2024: Vejrudsigten (DMI/YR/Accuweather), der fortæller os, hvor det vejrmæssigt er godt at køre hen, og Googlemap, der fortæller os, hvordan vi kommer derhen. Begge redskaber har – stort set – fungeret tilfredsstillende, omend vi på Portugals vestkyst oplevede regnvejr efter løfter om sol, og Googlemap har et par gange ført os rundt på gedestier samtidig med, at en langt bedre vej løb lige ved siden af.

Vejret har indtil videre været mere omskifteligt end normalt, og specielt på Spaniens nordkyst og Portugals vestkyst var der været perioder med mere regn og blæst end normalt. Her på den castillianske højslette er vejret derimod stabilt med masser af sol, og derfor er vi blevet på højsletten men har flyttet ‘adresse’ fra Salamanca til Toledo 75 km. syd for Madrid.

Turen fra Salamanca til Toledo gik gennem de mest fantastiske landskaber, som man aldrig bliver træt af at iagttage, mens bilen æder kilometer –

Undervejs brydes landskabet af byer, der med sine borge fortæller en historie om et vældigt kultursammenstød i den tidlige middelalder mellem kristne, jøder og indtrængende muslimer. Vi passerede blandt andet byen Ávila, der har en fantastisk flot omkransende bymur på 2,5 km. med ikke færre end 88 runde tårne.

Fremme i Toledo fik vi plads på C-pladsen El Greco, der ligger nogle få kilometer fra byen og viser sig at være glimrende. Pladsen har taget navn efter den berømte renaissance-maler El Greco, der blev født i Grækenland men havde det meste af sit liv her i Toledo. Hans præsentation af Toledo i 1500-tallet mødte vi på El Greco-museet i byens midte –

Toledo har været en vigtig by, siden romerne var her, og efter muslimernes erobring af byen i  700-tallet blev den et af flere eksempler på fredelig sameksistens mellem kristne, jøder og muslimer. Den muslimske tilstedeværelse ser man flere steder i byen, fx. denne port, der ligner tilsvarende i Cordoba så meget, at de må været tegnet af samme arkitekt –

Toledo er et virvar af smalle gyder, der går stejlt op og ned, og byen er således absolut ikke cykelegnet – også fordi bilkørsel er tilladt overalt, uanset gydens bredde –

Toledos centrale plads er Plaza Zocodover, som man ikke behøver at ofre opmærksomhed. Her færdes horder af turister (ikke mindst store grupper af japanere), og stedet er plastret til med forretninger, der sælger turistskrammel, blandt andet et enormt udvalg af sabler, rustninger og andet fra en længst svunden tid. Byens katedral er enorm men slet ikke så interessant som katedralerne i Salamanca.

Til gengæld er det jødiske kvarter en perle at besøge. Turisterne er stort set væk og der er rig lejlighed til at at sidde i fred og ro og studere kortet over byens labyrint af gader –

Det er en fornøjelse at gå rundt i de små gader med alle deres små og store seværdigheder –

Vi besøgte byens jødiske museum, der ligger i en tidligere synagoge og absolut er et besøg værd. Bygningens indre er smuk –

– og der er masser af artefakter fra den – vanskeligt forståelige – jødiske kultur og tro. Talrige jødiske ‘skralder’ var udstillet og jeg undrede mig over, hvordan det kan give mening at gå rundt med en sådan for at ihukomme sin tro. Også interessant var det at se en jødisk forståelse af ‘Tempelbjerget’ med Solomons tempel, der blev opført 1000 år f.Kr. efter konkrete anvisninger fra Gud –

Idag ligger Klippemoskeen og Al Aksa moskeen på Tempelbjerget, og så har vi balladen…!

Efter en dejlig frokost på pladsen foran Synagogen/museet fortsatte vi til El Grecho museet, hvor der var gratis adgang for pensionister over 65. Den flinke dame i billetlugen bad om legitimation, hvilket jeg havde i pungen – mit sygesikringskort – men hvad med AM? Jeg bad hende komme nærmere og pegede på hendes rynker, og den flinke dame grinede og accepterede ‘legitimationen’.

Museet er fremragende med masser af fine eksempler på malerkunst fra renaissancen. El Grecho’s maleri af apostlen Peter kunne jeg ikke står for, hans blik går tværs gennem århundreder –

Og allerbedst var nok maleriet af den sidste nadver –

Billedet er fantastisk, synes jeg, med den pengegriske Judas yderst til venstre og – formodentlig – kunstneren selv yderst til højre med et blik ud mod beskueren.

I en maggiterning: Toledo er bestemt en rejse værd, men skal man vælge, er Salamanca et endnu bedre rejsemål.

Videre til Østkysten mellem Barcelona og Valencia