Verona

Verona

Det øser ned idag i Verona, og regnvejret strækker sig over hele Norditalien, så for en gangs skyld kan vi ikke køre fra det. Vi ankom i går til ‘Camping Verona Village’, der er en stor, moderne og velordnet plads og tog hurtigt en bus ind til centrum – vejene og trafikken var slet ikke til cykler. Det var en heldig beslutning, for vejret var dejligt – i modsætning til idag.

Veronas centrum er et mareridt. For en fotograf, altså, for byen er vanvittig smuk med så mange dejlige motiver, at kameraet gløder, og om nogle timer venter der en meget vanskelig udvælgelsesproces.

Vi stod af bussen ved Castello Vecchio og slentrede derefter ind mod centrum og passerede undervejs den berømte arena, der i sommersæsonen er ramme for store operaopsætninger. Vi var der for mange år siden og så og hørte Bizets fantastiske opera Carmen. Arenaen er et fantastisk bygningsværk, bygget omkring år 100 af så eminent dygtige håndværkere, at den har overlevet jordskælv, krige og andet uvæsen gennem 2.000 år. Det er værd at lægge mærke til, hvor millimeter-præcist de store sten er lagt op, 100% i lod, og buerne er vel at mærke sat op uden anvendelse af mørtel, det er alene trykket, der holder dem fast (godt det ikke var Bach-gruppen fra Viborg, der udførte arbejdet…😩).

Via Mazzini lidt længere fremme rummer nogle af Europas dyreste mærkevarebutikker, og i vinduerne så jeg (udefra!) ure og tasker med prismærker på mange tusinde kroner, bl.a. et herreur fra Lange und Söhne til 350.000 kr….! Hvad skal man dog sige…?

Piazza delle Erbe er pragtfuld og omkranset af de fineste barok- og renaissancehuse. Barokpalæet Pallazo Maffei for enden af pladsen har 6 romerske guder på toppen og foran bygningen står den venetianske Markus-løve som symbol på Venedi’s århundredlange dominans over Verona. Man måber ved synet –

Også denne smukke kvinde havde fundet vej forbi pladsen, og man forstår, hvorfor der er en cafe lige over for statuen 😀 –

(Allessandro Buttinati: “Den badende”, 1848)

Parma var dejligt fri for de store turistgrupper, der vandrer bevidstløst efter en paraplysvingende guide, og det forstår jeg nu, for de var nemlig allesammen her i Verona, særligt her på Piazza della Erbe. De lægger formodentlig en del penge i de forretningsdrivendes lommer (det er næppe en Verona-borger, der køber et Lange und Söhne ur…!), men grupperne må være en pest for lokalbefolkningen, og jeg forstår godt, hvis der på et tidspunkt dukker protester op mod dem, sådan som det er sket i bl.a. Venedig.

Ved den nærliggende kirke, Santa Maria Antica, falder underkæben lidt ned, når man står og betragter gravmælerne over Scaligeri-familien, mesterværker fra 1300-tallet af Bonino da Campione, med en fuldstændig overvældende detaljerigdom –

Når vi kommer hjem, overvejer jeg at sige til børnene, at (lidt) mindre godt kan gøre det…!

Der er mange kirker i Verona, men vi nøjedes med to af dem. Loftet i Sant’ Anastasia kirken fra 1200-tallet er fantastisk –

– og den nærliggende domkirke med rod i 1100-tallet er et sammensurium af alterbilleder med ‘Jomfru Marias himmelfart’ af den italienske maler Tiziano (1490-1576) som det mest berømte –

Billedet er fint, men Corregios samtidige billede i Parma med samme motiv syntes vi er langt bedre.

I apsis er det værd at lægge nakken tilbage og studere maleriet i kuplen. Det er malet af Francesco Torbido i 1534 med scener fra Jomfru Marias liv, og jeg synes, det er morsomt at se, hvor livagtige personerne er – næsten tegneserieagtige – på det 500 år gamle billede –

Naturligvis var vi også forbi både Julies og Romeos hus for at mindes Shakespeares berømte og eviggyldige tragedie om de to unge elskende, hvis kærlighed umuliggøres af deres familiers indbyrdes fjendskab. Historien er brugt igen og igen i forskellige variationer af mange forfattere, bl.a. Kenneth Follet i romanen “Giganternes fald”, som jeg netop nu er igang med at læse. Alle turistgrupper synes at have stederne som en obligatorisk del af deres program, hvilket skaber voldsom trængsel på stedet, og da der egentlig ikke er meget andet at komme efter end at kunne sige, at ‘vi har været der’, synes jeg roligt, man kan springe dem over.

Det har nu regnet uafbrudt i næsten 24 timer, men camperen er lun og god at opholde sig i, så vi lider ingen nød, selvom vi meget hellere ville have været mere udendørs. I morgen går rejsen et lille smut mod vest til Mantova, hvor vi håber at mødes med vores to venner fra Viborg, Visti og Marianne. Vejrudsigten ser en smule bedre ud!

Videre til Mantova

Nye indlæg