Solkysten – himmel og helvede
Den spanske solkyst er himmel og helvede. Himlen ligger oppe og øverst, er gudernes opholdssted, et paradisisk sted for det gode i tilværelsen. Helvede ligger nede ved kysten, nærmest under jorden, et pinselssted for de fortabte, for det onde i tilværelsen.
Nogenlunde sådan har jeg tænkt de sidste par dage, hvor vi har været begge steder. Jeg begynder dagens fortælling i himlen.
Landsbyen Benalmadena ligger utrolig smukt i landskabet og byder på de mest storslåede udsigter –
Landsbyen er autentisk spansk med små og hyggelige gader, og og også byens kirke er et besøg værd –
Indvendig har kirken nogle usædvanlige mosaikker, smukkere og mere tankevækkende end i så mange andre kirker –
På byens bedste restaurant, La Fuente, viser menukortet, at vi ikke er langt fra havet, hvilket den ene af os sætter stor pris på –
Jeg er mere miljøbevidst og forsøger i stedet at udrydde de CO2 pruttende køer 🙂 .
Når der er en himmel, er der også et helvede. Et sted, hvor de mest idiotiske og dummeste mennesker mødes for at flashe sig selv. Sådan et sted var vi idag, nemlig i marinaen Puerto Banús ikke langt fra Marbella.
Her ligger milliard-dyre lystyachts forankret side og side med en placering, så alle kan se dem, hvilket åbenlyst er en del af glæden for ejerne –
Ved bådene er der naturligvis privat parkering, og bilerne hører til i samme kategori som bådene –
Ejerne har britisk adresse kunne vi se på nummerpladerne, men de er af tydelig arabisk herkomst. Hvordan deres mange penge er tjent, ved vi naturligvis intet om, men det stinker langt væk af udnyttelse af andre mennesker.
På de omkringliggende cafeer var det tydeligt, at dametasker med femcifrede prismærker ’tilfældigvis’ var anbragt på bordet, så de kunne ses fra alle sider. Det var grinagtigt på den rigtig dumme måde. På vej ud af marinaen mødte vi en mand og kvinde, hvor han åbenlyst var pustet op af steroider og dekoreret med store tatoveringer i flertal, mens hun lige så åbenlyst havde lagt mange penge hos en plastikkirurg. Enorme læber og bryster fyldt med plastik. Idioti stod malet i deres ansigter, men pengepungen var selvsagt velpolstret.
Denne stinkende rigdom er brændstof i den vrede, som får almindelige mennesker til at miste tilliden til vores demokratiske samfundssystem. Når politikerne fra de gamle, etablerede partier ikke formår at begrænse den økonomiske ulighed, når de socialdemokratiske partier ikke længere fører socialdemokratisk politik, så stemmer millioner af mennesker i vrede og afmagt på tosser som Trump i USA og i Europa på højrepopulister som Giorgi Meloni, Marine Le Pen, AfD o.l., og risikoen er på sigt, at vores demokrati falder fra hinanden.
På vej tilbage fra helvede til himlen gjorde vi et kort ophold i Mijas, der ligger smukt i bjergene med udsigt ned mod havet –
Byens sidegader er dejlige at gå i, for her har grupperne af japanske turister under kommando af deres flagsvingende guide ikke fundet ind, her er et par indtryk –
Himmel og helvede…! Der var meget at tænke over på en varm dag i Andalusien, hvor tørken fra sidste sommer varer ved med den (fornuftige) konsekvens, at det lovmæssigt er forbudt at bruge vand til private swimmingpools. Også i bebyggelsen, hvor vi bor, er de to pools lukkede.
Ved luksushotellet på marinaen I Puerto Banús var en megastor pool dog åben – det manglede bare!