I bjergene hvor vi bor, er det blevet overraskende koldt og blæsende, og både det normale aftenliv på terrassen samt en vandretur i bjergene har vi været nødt til at opgive. I stedet tog vi en tur til Malaga, hvor temperaturerne er mere sommerlige. At køre til Malaga i bil har vi prøvet før, og det kan absolut ikke anbefales, trafikken er rædselsfuld og P-pladser er så nemme at finde som vand i Sahara. Toget til Malagas centrum kører hver halve time og vi hoppede på i Torremuelle efter med lidt besvær at have fundet en P-plads i nærheden af stationen. Med tanke på DSB var det en mærkelig oplevelse, at toget både ud og hjem kørte nøjagtig til tiden, alle infoskærme virkede, og turen blev gennemført uden nedbrud og indsættelse af togbusser. 🙂 Til gengæld måtte vi leve med, at billetterne var billige.
Malagas store markedshal er et mekka for de madglade med ‘slik’ i alle afskygninger –
En charmerende og autentisk vinbar er der også på menuen –
Den dejlige atmosfære i vinbaren blev dog pludselig afbrudt, da en flagsvingende guide trak en flok turister ind gennem lokalet, alt mens hun snakkede lystigt i sin mikrofon. Personalet sendte rasende blikke efter æselflokken (det lignede det altså…!), og pludselig forstod jeg, hvorfor der også i Malaga er opstået en bevægelse, der vil have mindsket turismen i byen. Der er (for) mange turister også i Malaga, hvilket naturligvis kan mærkes på den dumme måde, men i de små gader kan man (endnu?) finde ro og hyggelige tapas-restauranter.
Den absolut smukkeste plads i Malaga er Plaza de la Merced, hvor Picasso er født. De blomstrende jacarandatræer og det lokale folkeliv er en dejlig oplevelse –
I de omkringliggende gader er der tonsvis af tåbelig turistskrammel til salg, men det kan betale sig at gå en tur i butikken ved Picassos fødehjem på pladsens nordlige side, hvor der sælges fine ting.