Benalmádena og Don Quijote

Benalmádena er egentlig to byer, som ikke skal forveksles, for så går man galt i byen! Ved kysten ligger Benalmádena costa og i bjergene nogle få kilometer derfra ligger Benalmádena Pueblo. Vi bor – heldigvis – i sidstnævnte, der er en herlig lille by, kemisk renset for shoppingcentre og til gengæld udstyret med små forretninger og mange restauranter af spansk tilsnit. Vores – indtil videre – absolut foretrukne restaurant er La Fuente på Pl. Espagna midt i byen, der byder på god mad, venlig betjening og autentiske omgivelser. Vi var der i går og fik 3 forretter, en til deling og en til hver af os. Anne-Marie fik gratinerede muslinger, men vinden bar væk, så det var OK 🙂 . Her er hun i gang –

Det var katolsk helligdag – jeg har glemt hvilken, de har utroligt mange – og pludselig strømmede lyden af et orkester ind gennem de åbne vinduer. Det var et optog, der ledsaget af trommer og blæsere kom bærende på en af byens helgener og placerede ham på sin faste plads uden for La Fuente. Han har været i vinterhi – måske i corona-isolation – men er nu klar til at overvåge livets gang på byens centrale torv. På billedet her står han yderst til venstre –

Jeg holder meget af dette katolske ‘gøgl’, ikke på grund af det religiøse indhold, som stadigt færre spanioler identificerer sig med, men fordi det giver noget at samles om, en tradition man kender og kan lide, noget der bidrager til det gode liv og er med til at skabe folkelig sammenhæng og fællesskab. Det er uhyre vigtigt i en tid, hvor jeg-mig-først vokser med foruroligende hast. Mens optoget gik forbi, sad jeg og tænkte over, om vi i Danmark har noget tilsvarende at samles om. Religiøse traditioner, absolut ikke! Fodboldlandsholdet, måske? Sankt Hans og midsommervisen, måske?  Velfærdssamfundet, jo sikkert!

Inde i restauranten hænger denne pragtfulde illustration –

Det er naturligvis Spaniens (litterære) nationalhelt, ridderen Don Quijote, der på sin stridshest, det magre øg Rosinante, er ledsaget af sin trofaste væbner, den jordbundne og bondesnu Sancho Panza, der gennem et hårdt liv har lært, at “har man først fået ord for at være en, der står tidligt op, kan man godt blive liggende til middag”. Livsvisdom for viderekommende!

Det umage makkerpar drager verden rundt med det formål at bekæmpe alverdens ondskab,  men det går ikke så godt, for uanset om den tapre ridder kæmper mod vindmøller, geder eller sagesløse forbipasserende, så ender det altid uheldigt. Der er noget Egon Olsen over ham.

Jeg holder meget af Don Quijote og ikke mindst hans livsvisdom, som han med en højt løftet  pegefinger belærer Sancho Panza om: “Den, som tror at tingenes tilstand i denne verden kan ændres, tror noget, han ikke bør tro”. 

Den gode ridder har fat i noget, tænkte jeg ved mig selv, da næste dags program blev åbenbaret. Der var ingen vej udenom 🙁 🙁 …

Videre til næste kapitel: Malaga

Nye indlæg