MalagaMalaga er en smuk og dejligt andalusisk storby, og den gamle bydel med centrum omkring “den enarmede” domkirke er værd at slentre rundt i med et væld af små butikker og restauranter.

Et par timer forsvinder hurtigt i disse gader, og selvom turisterne er vendt tilbage efter corona-nedlukningen, er der her i maj måned ikke ubærligt mange. Med flere end en halv million indbyggere er trafikken i byen heftig, og det kan absolut anbefales at tage toget herind. Af hensyn til bentøjet tog vi dog bilen og fandt også ved Malagas tyrefægterarena et P-hus – men et andet end det vi havde udset os, for pludselig var der en uventet rundkørsel og en lukket venstresvingsbane osv. Navigationskaos.

Den stærke andalusiske sol bagte, og det. var på alle måder en lise at gå i den smukke park langs havnefronten, hvor store palmetrækker giver skygge –

Domkirken er stor og mægtig og ligger ovenpå en moske, der blev bygget ovenpå en kirke,  historiens gang afspejler sig overalt hernede. Den er sikkert en stor seværdighed, i hvert fald var køen lang, men med typisk katolsk grådighed forlangte man små 100 kr i entre, og det ville calvinistiske gniere som os ikke være med til. Så vi gik i stedet ind i ‘Iglesia de Los Mártires’ (martyrernes kirke), der med sin opulente overdådighed gav meget at tænke over.

Ungdomsarbejdsløsheden i Spanien er skræmmende høj som følge af den økonomiske krise, der med heftig inflation og stigende renter er under udvikling netop nu, og modsætningen til et overflødighedsorgie som dette er slående. Midt i alt dette guld og glimmer prædikes der ydmyghed og afholdenhed og mod fri abort, homoseksuelle og skilsmisser. Det er barokt (selvom stilen er rokoko 🙂 ), det er helt ude af trit med almindelige menneskers bekymringer, og unge spaniolere vender i stigende omfang ryggen til kirken.

Ånden er tilsyneladende sluppet ud af flasken, i hvert fald stod denne herre uden for kirken i sin egen stille – og forunderlige – protest.

Malagas borg, Alcazaba, ligger højt som en drage, der svæver over byen, men vi valgte den fra – der var langt og stejlt. Egentlig tror jeg også, at byens stemning, gader og pladser er Malagas primære seværdighed.  Der var overalt en dejlig stemning, og her i maj måned blomstrer Jacaranda-træerne på Plaza de la Merced –

På Plaza de la Merced kan man møde Picasso, der sidder stilfærdigt på en bænk med en bog i hånden –

Her blev han født i 1881 og pladsen var hans legeplads indtil han som 10-årig flyttede til Nordspanien. I hans fødehjem kan man idag købe smukke reproduktioner af hans værker.

Videre til næste afsnit: Europas sydligste punkt